tirsdag den 3. april 2012

Waleshjerte og kagebord

Den lille havde fødselsdag - og jeg havde meget snedigt og yderst manipulerende fået solgt idéen om et fyldt waleshjerte, i stedet for en overtrukket kage.

Waleshjerte tager et par timer at lave. Overtrukket kage tager 3-5 dage. You do the math. 

Opskriften er her fra og den samme, jeg brugte til de små, uforskammet lækre waleshapsere, jeg lavede for lidt tid siden.

Til waleshjertet brugte jeg dog jordbær/rabarber-syltetøj og en dobbelt portion dej.


Her er en lille billedserie.

Først tog jeg min hjerteform og tegnede omkring den med kuglepen. Dernæst tog jeg en sprittush og tegnede et større og et mindre hjerte, på hver sin side af det første hjerte. Det var nogenlunde den størrelse, jeg ville have - men sådan skulle det så ikke gå..

Bagepapiret blev vendt om, inden dejen kom på.


Så sprøjtede jeg dejen ud i hjerteform. Brugte min absolutte favorittyl Wilton 2D til det.


Så blev den bagt - og var nærmest vokset til dobbelt størrelse! Godt så! Hvad med fad??


Jeg skar den forsigtigt op i en over- og underdel, så jeg kunne fylde hjertet med jordbær/rabarbersyltetøj.


 Og oven på, den lækre vaniljeflødecreme. Også med 2D tyllen.


Så kom toppen på. Lidt forsigtigt og med tungen lige i munden. 


Lidt smeltet, mørk chokolade i fint mønster over og så en smule sigtet flormelis. 


Der skulle også lys i. Det var jo fødselsdag. 


Resten af dejen skulle jo ikke gå til spilde, så det blev små blomster og dutter.


Til sidst blev hjertet serveret på det smukke fad.. Øh.. Det vil sige, at jeg måtte finde min "forlængerplade" til mit køkken - som jeg bruger, når jeg laver sukkerpynt - frem og beklæde den med sølvpapir, for jeg havde altså ikke et fad, der var 40x40 cm.


På bordet er der også Mommedisses boller, chocolate chip cookies og macarons. For ikke at tale om alle de skønne produkter, jeg lever af at sende ud i verden... Lutter gode sager - både det, der kan spises og det som ikke kan.

Derudover, så bliver jeg nødt til at fortælle lidt om min tur i byen i lørdags.

Hold nu op, det var nok en af de bedste byture nogen sinde! Kender I det, at man bare lige er i dét humør? Og når man så er i selskab med to skønne "knægte", der hellere end gerne danser og taler og griner og er søde og opmærksomme, så kan det ikke blive meget bedre! I had the time of my life!

Jeg faldt godt nok ud af en seng og knaldede hovedet ind i en karm og har stadig blå mærker på armen (aner ikke hvorfra) men ingen tømmermænd i dagene efter! Jeg drak vodka og Burn. Det vil jeg gerne anbefale - OG advare imod. Så er I også selv ude om det!

Skål for livet! ♥

6 kommentarer:

  1. Det ser rigtig lækkert ud. Men hey du må lige fortælle hvordan de fine små Wales dutter blev ? Beholdte de den form du sprøjtede dem ud i eller blev de bare ... Wales bolle agtig ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)

      :-D Altså de flyder jo lidt ud, men holder alligevel lidt af formen. Man kan sige, at det så er svært at se den, når de også skal skæres over og fyldes, men de er stadig fine :-)

      Slet
  2. Hvor er det hjerte bare smukt ! Og ja.. nogen gang er det rart at slippe for det helt store show med "fondant" kage.

    By tur....... Kan ikke huske hvornår jeg har været på sådan en.. Går jo til Linedance fester i stedet for.. Og det er dans till you dropppppp

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-)

      Jeg orker ikke lige de store fondantkager for tiden.

      Linedance må også være sjovt :-)

      Slet
  3. Super sødt fødselsdagshjerte. Og sikke en fest. Bliver sgu da helt misundelig. Det er 100 år (ca.) siden jeg har været sådan rigtig i byen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Camilla :-)

      Det var en super bytur og nappede lige en mere ugen efter. Hov, der er også en på fredag :-D

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...