tirsdag den 20. marts 2012

Bryllupskage

Jeg har jo faktisk bagt en helt del på det sidste.

Blandt andet en bryllupskage til en kollega. Det var sådan et stille bryllup, kun for familien, så de ønskede sig ikke en stor kage i flere etager - og de elsker orange.


Det er ikke lige mine farver på en kage, men det var en fin udfordring at få til en kage og jeg syntes, det endte ret fint. Brudeparret var i hvert fald lykkelige for den, og elskede også smagen.

Især brudgommen hørte jeg senere hen. God mand, hun har fundet der!


Den var med marcipanlagkagebunde og bærsymfonimousse med hakket, mørk chokolade i.
Det er en super god kombination!
Smurt op med IMBC og overtrukket med Wiltons fondant.

Snirkler er lavet med en sugar gun og så snoet forsigtigt om skafterne på pensler og grydeskeer til at tørre.

Bladene er med royal icing (glasur) og en bladtyl. Nemt, når man først lige har fået taget på dem - og det er nemt at øve sig på et stykke bagepapir først. Man kan også æde halvdelen undervejs. Og få grøn tunge.


Desuden så bruger jeg kun denne metode til at løfte min fondant hen over kagen nu. Det er dælme genialt!

Det tørrer ikke ind undervejs. Der kommer ikke små fnuller i fondanten, imens den rulles ud. Og fordi plastikken er gennemsigtig, så kan man lettere placere overtrækket, inden det lægges på. Jeg er ret vild med metoden!


Dejligt at få lov til at bidrage med noget til sådan en kærlig anledning. Det var rart at tænke på undervejs ♥

Måske bliver jeg også gift en dag? Har aldrig været sådan en kvinde, der har drømt om et bryllup, siden hun var barn, men nu har jeg fået en større lyst til at knytte mig for alvor og være i ro og tryghed med én.

Jeg er tidligere stukket af et par gange, men jeg kan godt smide løbeskoene nu.. Altså de imaginære løbesko. Jeg vil egentlig hellere have dansesko på.

8 kommentarer:

  1. Ej Godte sikke en skøn kage, jeg syntes nu det er nogle dejlig friske farver. Også rigtig skønt at der begynder at komme lidt indput fra dig igen ;o)
    Og super super super metode til at rulle ud og flytte fondanten - jeg bruger heller ikke andet - mega nemt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! :-)

      Jeg synes også, det er fine farver. Elsker faktisk orange, men er bare så vant til at bruge de lyserøde nuancer, når jeg laver kage :-)
      Super. Ja, jeg er også blevet ret glad for metoden.

      Slet
  2. Den er rigtig fin! Elsker også at lave bryllupskager

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-)
      Det er min første bryllupskage. Gad godt prøve at lave en af de rigtigt store.

      Slet
  3. Det er en rigtig fin kage. Skønne farver og skøn måde deres navne er skrevet på.
    Metoden du bruger til fondanten, har jeg også forsøgt, men jeg syntes at det klistrede så meget til plastikken, så jeg er gået væk fra den igen. Det var dog rigtigt nemt at udrulle mellem 2 stykker plast :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tark :-)

      Jeg gjorde det at jeg smurte begge stykker ind i petal base første gang og tørrede det meste af igen. Siden da, har jeg ikke brugt noget og det fungerer rigtig godt.
      Måske kunne du prøve det? :-)

      Slet
  4. Super sød kage...........dejligt at brudeparret blev glade for kagen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, skal du have :-)

      Det er bare det bedste - når andre bliver glade for det, man har lavet, ikk'? :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...