søndag den 2. oktober 2011

Alenetid og tøjkup

Jeg havde den skønneste aften og dag sammen med min chilitossede veninde på Fyn og hendes skøre kattekilling med de meget store ører. Den kan både tage svensk og tysk tv - på samme tid!

Hendes datter havde lavet denne overskønne brødpose til mig. Se, hvor søde dødningehoveder kan være.


Og hvilken lørdag, vi havde. En god gåtur ind til Middelfart down town i det allerskønneste vejr. Hurra for Indian summer!

Så spiste vi noget mad ved vandet og fik sludret lidt mere, imens vi nød udsigten - og hårdt ignorerede et ret umusikalsk band, der spillede et-eller-andet på torvet.

Hvis jeg nogen sinde bliver sådan en, der tager ind til torvedag for at høre den slags, så skyd mig venligst. Tak.


Vi lurede lidt i nogle butikker og se så, hvad jeg fandt. Fire stykker tøj til 400 kroner. Det bliver bare meget pænere til den pris. Normalprisen ville have været 1.300 så jeg godtede mig. Hø, hø..





Jeg skulle egentlig have været hjemme hos kæresten fra lørdag til søndag, men valgte at tage hjem til mig selv. Den lille er hos sin far, så jeg har nu haft en hel aften og (næsten) en hel dag alene. Alenetid. Åh, det er næsten poetisk. Ingen der ville ha' noget af mig. Ingen der ville snakke. Bare min tid. Og heldigvis har jeg en skøn kæreste, som synes den slags er helt uproblematisk.

Jeg har brugt den på at vaske en masse tøj. Rydde op og rydde ud. Bage boller. Duste sukkerblomster. Surfe, æde og drikke. Og spise brunch med gammel skolekammerat i dag. Det har været lige, hvad jeg havde brug for.

Jeg har endda været så politisk ukorrekt, at jeg har udskudt hjemkomsttiden for min yngste et par timer. Ravnemor!

2 kommentarer:

  1. Ravnemor? Nej da, det er nødvendigt for at være blid og forstående mor resten af tiden.
    Fint tøj du har fundet. Jeg har stået i Forum næsten hele weekenden kun omgivet af tøj og sko og nåe ja, måske kom der også noget hjem til mig... Til meget billige penge... Skønt

    SvarSlet
  2. Sådan ser jeg det jo også. Og jeg har altid nydt at have noget tid for mig selv, hvis blot jeg vidste mine børn havde det godt, hvor de nu var.

    Orv.. det er da også fuldstændig umuligt ikke at "komme til" at tage en masse med hjem så! Og når det så også er billigt! Super dejligt for dig! :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...