Pip fra en zombie

Jeg er så kvæstet for tiden, at jeg dårligt orker at blinke, når arbejdsdagen er omme!

Jeg havde lykkelig glemt, hvordan det er at starte nyt job. Hvor sveden ens hjerne bliver, og hvor dum, man dog føler sig. Man ved jo nærmest intet! Og endnu værre, når man kommer fra et job, hvor man vidste alt! Okay - næsten alt.

Lige nu føler jeg mig som assistentens praktikantelev.
Nå, det bliver jo langsomt bedre med tiden og det går jo godt.

Mad og kager er det ikke blevet til så meget med.
Jo, vi har da fået mad. F.eks. så havde jeg sådan lyst til madtærte en dag. Så var vi ude for at købe badedragt til den yngste og nye, meget kedelige, flade sko til mig - og endte på en café, hvor jeg efter at have delt hvidløgsbrød og kyllingesalat med den lille, satte blikket på uendeligt.

Her er et billede af aftensmaden.
(Hvad skal de der appelsinskiver på alting, til for?)

Og af skoene. Som klemmer. Spassersko. Og avocadoer der står til modning bagved. Kender du det trick? At lægge dem sammen med tomater? Så modnes de langt hurtigere, på grund af tomaternes ethylen.

Onsdag skulle den yngste starte til svømning, så jeg købte ind til den der tærte, ræsede hjem og smed noget i køleskabet, noget på køkkenbordet og resten i posen på gulvet, og ræsede vi videre til svømning. 

Så måtte kæresten i gang. Han har aldrig lavet tærte før. Det har han så nu - og endda med bravour!

Det var godt nok sådan en melblanding til tærtedejen, men det er vilkårene for tiden. Og det smagte altså skønt. Laks og spinat. Altid en god kombination.
Og lidt senere serverede han is for mig. I sofaen. Det var lige før, jeg skulle mades, men jeg klarede den!

Nu, hvor jeg ved han kan lave tærter, så vil jeg da udfordre ham noget mere. Muhahaha!

  

Han lavede den i min nye tærteform fra Ikea med løs bund. Genial opfindelse! Det ser altså ret flot ud, når man serverer den ude af formen. Jeg kan varmt anbefale sådan en type tærteform!

I dag skulle vi have haft helstegt svinemørbrad med allroundkrydderi, frisk (købe) pasta, pesto og gulerødder. Det blev det (heller) ikke. Det blev nogle sølle rester af noget lasagnelignende snask med noget frisk gokkemole og lidt agurk og tomat.
Jeg ved det. Vi er på overlevelsesmode. Jeg har ikke engang villet tage billede af det, men vi blev da mætte.

Det var også fordi, vi lige skulle forbi centret og købe indesko til skolen, til den yngste. Og så var de så søde, at jeg også måtte have et par. Så nu har vi mor-datter-sko. Fnis.
Eller sko der stadig passer, selvom den ene fod pludselig skulle skrumpe ind. Smart, hva'!?

Jeg er egentlig ikke til det der med "venindeting", men skidt pyt - det er nu meget sjovt, og den lille var lykkelig over, at jeg købte et par magen til hendes. Hun smelter mig ♥

I næste uge skal jeg på næste omgang uddannelse. Nu er det på 2. år og jeg glæder mig meget til at skulle af sted! Det er en helt anden verden og den er god for mig, på så mange måder.

Jeg trænger så meget til Orø og gestaltverdenen. At være og mærke og lære og høre mere om psykologien og kontakten. Det er alt, alt for længe siden, jeg var af sted sidst, så det er mere end på tide.

I skal da forresten lige se, hvad jeg så stresser af med om aftenen:
The Great British Bake Off

Enjoy! Jeg vil snart gå i seng og besvime.

PS: På jobbet ved de godt, jeg er en kagedåse, så de plager allerede efter kage, og jeg har også en i tankerne. De pokkers kager - de besætter en!

Når I ser den, så gætter I nok, hvor jeg så arbejder. Men det bliver altså først, efter jeg har været på Orø.