lørdag den 9. juli 2011

Køkkenhimlen

Åh, jeg er sgu så glad!

Jer, der også er glade for at lave mad og/eller kager, ved godt, hvad køkkenbordsplads kan gøre ved en. Eller rettere sagt; manglende køkkenbordsplads - men nu er jeg død og kommet i køkkenhimlen! Næsten.

Der findes afgjort meget mere lækre køkkener end det her, men alt er jo relativt og i forhold til, hvad der var før, så er det her så skønt, at jeg går og klukker lidt, hver gang jeg går derud. 


Mit "nye" køkken er færdig! Jeg vil ikke engang sætte det i citationstegn mere, for det er nærmest et helt nyt køkken. Ja, det har kostet noget, men i forhold til reelt at skulle bygge et nyt køkken op, så er det jo ingenting. Og jeg har fået så meget skuffe-, skabs-, og hyldeplads, at det er den rene svir!

Det her køkken tigger jo om, at man laver kager og mad i det. Godt, der er en kage på vej i næste uge.

Sådan her så det ud inden, med et lille spisebord, to rulleborde (som var ved at eksplodere af overlast), et hamsterbur og en rædselsfuld, hvid kommode. 


Kæresten var flittig med at samle de to elementer, og jeg har drønet omkring og flyttet ting rundt i resten af lejligheden. Den slags tager altid om sig, ikk'?

Sukkertrolden fik det lille spisebord ind som skrivebord - men så skulle hendes prinsessesæt med bord, stole og bænk jo ud. Så skulle den hvide kommode ud fra køkkenet - den røg ind i soveværelset. Men så måtte den flettede kurv jo ud på altanen og sådan kunne jeg blive ved...Eller rettere sådan blev jeg ved med at flytte rundt og rundt.

Jeg havde sådan set håbet, at hamsteren var død undervejs, for den skulle ikke stå i køkkenet længere, men desværre overlevede den, og bor nu i stuen.


Klokken halv et om natten var første køkkenelement samlet, og jeg kunne jo ikke dy mig, og måtte straks i gang med at fylde skuffer og rykke rundt - igen.
Den blev næsten tre om natten, før vi kom i seng.


Det er en super god løsning, jeg har fået mig.

Fandt f.eks. på at skrue bordpladerne på, sådan at den ene ende stak længere ud over underskabet end den anden ende - på den måde har det givet en lille "spiseplads".

Med to høje stole (der kan klappes sammen)  er det perfekt til en lille frokost for to - eller en tår Asti til en veninde, imens jeg kokkererer.

Hylden hen over bryder den lange væg, og giver endnu mere opbevaringsplads.


Aftensmaden imens vi ordnede, var sådan en færdigfætter fra Spøtex. Noget kylling med seranoskinke over, lidt ost, lidt soltørrede tomater, snittede porer i bunden, madlavningsfløde rørt op med masser af rød pesto og hældt hen over. I ovnen en halv times tid og så frisk pasta til. Perfekt til anledningen og det smagte udemærket. 

I dag har vi hentet mad fra en lokal vietnamesisk restaurant - efter al det arbejde orkede vi jo slet ikke at lave mad selv.. Det var så ikke noget at råbe hurra for - der skal man åbenbart til København for at få noget ordentligt - men vi blev da mætte. Og vi indtog det ved spisebordet i stuen - kunne jo ikke risikere at spilde i det nye køkken...

Her er et par af skufferne. Gode og dybe - og med mulighed for at lave skillerum. Nu kan jeg uden problemer overskue alt, der er i skuffen. Og ja, det er helt normalt (for kagedåser) at have 5 pakker flormelis!

Hvilken luksus at have en hel skuffe udelukkende til ta'-ting! Jeg har endda en skuffe, hvor der næsten ikke er noget i. Så meget plads er der nu. Jeg er en heldig køkkenkartoffel!


Se nu der, hvor smukt KAmma står. Hun er jo pynt helt i sig selv. Jeg elsker hende stadig! ♥

Kan man forresten ikke sove i køkkenet? Jeg nænner jo ikke at forlade det! 

18 kommentarer:

  1. Jeg er for alvor jaloux! Sikken en lækker løsning og så alle de skuffer!

    Den vil jeg gå og huske på til når jeg engang komme ud af kollegieboligerne og ind i et rigtigt hjem...

    Ps. Man kan aldrig have for meget flormelis på lager.

    SvarSlet
  2. Neiiij hvor er det fint!
    Det ligner idéer der kan adopteres henad vejen :O)

    I øvrigt - fin blog du har her - har listet dig ind på min reader, men det er vist første gang jeg kommenterer :O)

    Tillykke med det flotte 'kontor'!

    Dbh Gry.

    SvarSlet
  3. Så lykkedes det! Tillykke med det - og ja, det er ok, du må godt overnatte i dit nye køkken, omend der måske bliver lidt trangt nede i skufferne ;-)

    SvarSlet
  4. Zenne - Det forstår jeg godt! Det ville jeg også være, hvis det ikke var mit ;-D
    Du kan helt sikkert gøre noget lignende, når du får mere plads.
    PS: Du er klog og har helt ret! :-D

    Gry - Mange tak, du adopterer bare :-)

    Og endnu mere tak! Velkommen til, jeg håber, du får fornøjelse af mine skriblerier :-)

    Piskeris - Ja, endelig! Tak - jeg har redt op på bordpladen og skal kramme min morter hele natten ;-D

    SvarSlet
  5. Repostet for Susanne:
    Ej hvor er det bare blevet godt Godte. Vildt flot, og så ordentlig, pænt og bare sindsygt flot alstå. Og det er da en vildt god løsning - dit køkken er jo bare blevet mega stort nu. Kan godt forstå din klukken og nydelse, når du smutter derud. Ser skisme dejligt ud.

    Knus

    SvarSlet
  6. Susanne - Mange, mange tak! :-D
    Der er i hvert fald 3 meter køkkenbordsplads mere og 8 kæmpe skuffer - hvilket jo også gav mere plads i skabene og de andre skuffer. Det er perfekt! :-D
    Ja, man skal også nyde det alt det man nu kan så :-)

    SvarSlet
  7. det er godt nok et lækker køkken ! - så kan man se hvor "lidt" der egentlig skal til og det ikke altid behøver koster spidsen af en spidsen af en jetjager ... Tillykke med det, hvor ville jeg ønske jeg havde sådan nogle skuffer .

    SvarSlet
  8. Stort til lykke, lækkert med masser af bordplads og skuffer! uhm. Håber at du må få mange dejlige timer i dit nye køkken.
    Hilsen Lone.g

    SvarSlet
  9. Jeg synes det bedste ved køkkenet er at det nu matcher KAmma. Hun kan jo ikke stå hvor som helst og hun kommer fuldstændigt til sin ret i de nye omgivelser!
    Hvis du for øvrigt får brug for lidt feriepasning af KAmma så skal jeg gerne tage hende som et ekstra feriebarn. Altså man vil jo bare gerne hjælpe ;-)

    SvarSlet
  10. Sofie - Tusind tak :-)
    Ja, sådan tænker jeg også.. At vi ikke altid behøver betale en formue for at få noget godt.
    Skufferne er guld! :-D

    long.g - Mange tak. Jeg tror også, det køkken vil give mig mange gode timer med kager og mad :-)

    Edith - Åh, du taler jo lige til mit hjerte! ♥ ;-)
    Det er nemlig præcis sådan det er! Køkkenet er reelt til KAmma, men det kan man jo ikke skrive.. ;-)
    Vi skal på ferie fra den 21. og KAmma skal ikke med. Har godt tænkt, at hun ikke skal stå der i mørket og blive ked af det..

    SvarSlet
  11. Åh hvor blev det fint! Tillykke med det "nye" køkken. Det må være skønt. Jeg ser frem til, at jeg en dag får råd til min totaltremovation af mit køkken. Bliver man inviteret til at se det og prøve det???

    SvarSlet
  12. Hun må meget gerne blive passet i mit køkken :-) Er dog ikke sikker på at det lever op til hendes nye standard ;-)
    God ferie.

    SvarSlet
  13. Connie - Mange tak! :-)
    Jeg har længe haft en smule rødt rundt omkring i køkkenet og nu er det blevet mere, men stadig sådan at det let kan ændres til en anden farve - selvom jeg nu elsker rød.
    Sådan er det, når man er glad for noget - så vil man gerne sove sammen med det ;-)

    Camilla - Det er SÅ skønt! Det forstår jeg godt, for det lyder også som om, det trænger - og du fortjener det!
    Det kan man sagtens blive. Måske skal vi lige finde ud af noget, når jeg er hjemme fra ferien?

    Edith - Hvor sødt ;-)
    Hun synes ikke, det er så vigtigt, hvordan omgivelserne ser ud, men måske vil hun hellere være hjemme og ha' lidt fred?
    ;-D

    SvarSlet
  14. Tillykke! Jeg er i hvert fald slet overhovedet ikke spor misundelig.

    Ok, måske alligevel en lille ubetydelig anelse.

    Men om jeg fatter, at du lader kæresten få lov til at samle elementerne; det er jo sjovere end lego?

    SvarSlet
  15. Berit - Tak :-) Nej, det forstår jeg godt.. :-D

    Alternativet ville have været, at han skulle rykke rundt på tingene. Ikke rigtigt en mulighed, vel? ;-D

    Desuden så er det også lidt sjovt, for vi har snart to-års dag og dengang måtte jeg "tilkalde" ham for at bære kæmpekasse med kommode op - og da samlede han den også - og kyssede på mig ♥

    Men bortset fra dét, så er jeg nu også en Ikea-samle-haj OG synes det er sjov :-D

    SvarSlet
  16. Hun må meget gerne blive passet i mit køkken :-) Er dog ikke sikker på at det lever op til hendes nye standard ;-)
    God ferie.

    SvarSlet
  17. Jeg synes det bedste ved køkkenet er at det nu matcher KAmma. Hun kan jo ikke stå hvor som helst og hun kommer fuldstændigt til sin ret i de nye omgivelser!
    Hvis du for øvrigt får brug for lidt feriepasning af KAmma så skal jeg gerne tage hende som et ekstra feriebarn. Altså man vil jo bare gerne hjælpe ;-)

    SvarSlet
  18. Neiiij hvor er det fint!
    Det ligner idéer der kan adopteres henad vejen :O)

    I øvrigt - fin blog du har her - har listet dig ind på min reader, men det er vist første gang jeg kommenterer :O)

    Tillykke med det flotte 'kontor'!

    Dbh Gry.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...