lørdag den 2. juli 2011

Ikea og kageudstyr

Jeg drømmer om et nyt køkken. Det er så ikke lige aktuelt - eller muligt sådan rent økonomisk - og heller ikke den mest praktiske løsning lige nu, men noget kan jeg gøre.

Jeg kan købe fritstående køkkenelementer i Ikea. Hvis de for sulan havde dem hjemme!

Argh! Hvor irriterende på en skala fra 0-100 er det lige, at man ikke kan få sit "nye køkken" med hjem, når nu man endelig har overtalt sig selv til at bruge alt-for-mange-tusinde-kroner på de her elementer, og nu så kan gå og genoverveje det indtil midten af næste uge? Og hvis jeg er endnu mere heldig, så kan jeg måske endda få lov at overveje det endnu længere! Hmrf!
Jeg risikerer sgu da at komme til fornuft!

Det er to af de her: Värde køkkenelement med bordplade på, som skal stå i forlængelse af hinanden. Så skal denne hylde hen over og mit (ekstra) spisebord ryger så ud, og der bliver flyttet lidt rundt.
I skal nok få billeder, når det hele er på plads.

På den måde vil jeg få 3 meter ren køkkenbordsplads mere! 3 meter! Er I klar over, hvor meget kage, man kan lave på 3 meter? OG jeg får også 8 super lækre og meget dybe skuffer mere! Det vil være som at komme i himmerige, ikke længere at skulle ligge på knæ på gulvet og rode rundt inde på en hylde efter lige præcis dén type mel, jeg nu har brug for der.

Nå, men jeg undlod da ikke at købe for en lille tusse af alt-det-man-egentlig-ikke-skulle-have-men-alligevel-ikke-kan-undvære-og-som-Ikea-har-beregnet-man-slæber-med-hjem-alligevel.

Noget af det hører til det "nye køkken" så det får I ikke at se endnu, men der var også lidt kageudstyr.


En tærteform med løs bund. Simpelthen genialt. Og så til 39 kroner!?
To pakker af de uundværlige bøjelige og tynde spækbrætter.
Genanvendelige kageunderlag med flotte farver og borter.
Et sæt værktøj med melonkugleske, juliennejern og kernehusudstikker.
Og så lige to dejskrabere mere. Dem kan man aldrig få nok af - og da slet ikke, når de koster 4 kroner stykket!

Hvor længe er der til tirsdag? Hva'? Hva'? Hva'?

11 kommentarer:

  1. Her må jeg lige korrigere - du kommer IKKE til fornuft inden tirsdag. Det er fysisk umuligt.

    Så bare rolig ;-)

    SvarSlet
  2. Piskeris - *Phew* Så er jeg mere rolig :-D
    Nøøøøj, hvor jeg glæder mig!!

    SvarSlet
  3. Lige nu, er der 60 timer til kl er 10 tirsdag, det vil så sige 3600 minutter, og dermed så 216000 sekunder... men det er med udgangspunkt i at de åbner kl. 10 i Ikea... måske er der ikke helt så længe til, hvis de åbner kl. 9?? ;)

    Men ellers nogle skønne ting du fik med hjem idag.

    Knus

    SvarSlet
  4. Jeg købte 4 dejskrabere i dag i Ikea... :-) Dem kunne jeg så padle hjem med, da jeg valgte at tage hjem fra Hellerup, da uvejret var allerværst:-(
    /Nanna PynteKagen

    SvarSlet
  5. Suswis - 60 timer lyder jo ikke af så meget. Skal alligevel også sove nogle af dem væk..
    De åbner først kl. 10. Dovne hunde! >:-(

    Tak, jeg glæder mig til at prøve tærteformen og kageunderlagene :-)

    Nanna - Du købte vel også andet?? Du siger ikke, at du har været i Ikea og kun købe 4 dejskrabere? Det er ikke muligt!
    Men alligevel smart i sådan et vejr ;-D

    SvarSlet
  6. Åhh ja, hvem ønsker ikke et nyt køkken!? Jeg købte gerne køkkenelementer i Ikea, hvis det da ikke lige var fordi jeg liiige skulle vælte to mure, grave 1½ meter ned, bygge fundament, lægge gulvvarme, sætte vinduer og døre i, bygge murene op igen, isolere, lægge fliser OG anlægge NY kloak!!!! Der er bare såååå lang vej til mit nye køkken. Hrrff. Dvs hvis jeg tager til Ikea for at "trøsteshoppe" ville jeg komme hjem med hele underetagen!

    SvarSlet
  7. Camilla - :-S Kan man ikke også købe de der "småting" i Ikea?
    Alt det andet er der da ingen, der kan overskue!?
    Underetagen kunne da ikke gøre det så... :-D

    SvarSlet
  8. Ha ha jo, det var faktisk muligt kun at købe dejskrabere, men det er første, sidste og eneste gang det sker, tror jeg. Men min bedre halvdel købte så også resten af Ikea:-0

    SvarSlet
  9. Nanna - *Imponeret*!!
    På den anden side.. Det tæller altså ikke helt, når din husbond så køber så meget..
    ;-D

    SvarSlet
  10. Hej

    Hvordan er status på dit køkken?? Venter jo spændt.... ;)

    SvarSlet
  11. Susanne - Hvor spændt tror du så jeg er?? ;-D

    Jeg får forskellige oplysninger på lagerstatus, alt efter om jeg selv ringer og taster, læser SMS eller tjekker på nettet :-/

    Vi kører nok til Gentofte i dag og ser med egne øjne - så kryds lige fingre og alt andet...

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...