torsdag den 9. juni 2011

Status på flere områder

Den skelsættende dag blev - ja, skelsættende.

Min kæreste og jeg besluttede at prøve igen. Det var ikke nogen let beslutning for nogen af os, for der var jo en grund til, at vi gik fra hinanden, men vi har mere at give hinanden - især kærlighed - og det der parforholdsnoget er bare ikke altid det nemmeste.
Det tror jeg alle par kender til - på den ene eller den anden måde.

Vi må øve os i at blive endnu bedre til at fortælle, hvad der sker i os, og hvad vi ønsker og ikke ønsker os. Give og tage og indgå kompromisser.
Vi er begge stærke personligheder og det giver gnister - både på den gode og den mindre gode måde.

På mange måder er et parforhold jo som en plante. 
Man skal give det opmærksomhed, vande det, gøde det, sørge for det får sol, pusle lidt om det - så kan man være heldig, at det blomstrer.

Se, der er en lille bitte blomst i den ene af mine to chiliplanter. Jeg tror, det er den der hedder Hot Banana.

Var man romantisk anlagt, kunne man sige, det var symbolsk? Nå, jeg er heldigvis en hård nyser, så det er slet ikke noget for mig..


Jeg er ret udkørt for tiden. Det har været en hård tid på mange måder. Jeg er jo sådan en der tænker meget over tingene, og som bliver meget følelsesladet. Det er en del af mig, som jeg holder meget af, men også en del, som kan tage overhånd. Jeg ønsker mig mere balance der, og jeg ved, at jeg kan arbejde mig derhen.

I denne tid har jeg til gengæld også mærket, hvor meget omsorg der er til mig fra SÅ mange skønne mennesker. Tak!
I har gjort en meget stor forskel! Jeg skatter det og tager det med mig ♥

Nu skal jeg snart af sted på sidste omgang uddannelse på mit første år. Inklusiv første års eksamen. Det bliver godt. Både fordi jeg simpelthen elsker det og fordi, det er et sted, hvor jeg kan få talt og mærket og talt og talt og mærket og krammet og trøstet og skubbet og alt det andet, der kan være så godt, når man går og tumler med tingene. Jeg glæder mig.

Jeg glæder mig på en måde til eksamen. Jeg er lidt nervøs, men tror på, det nok skal gå. Jeg glæder mig også til at kunne sige, at jeg nu er 2. års studerende.

Tænk, at det skulle komme så vidt. Jeg har vist ikke engang selv helt troet det, men efterhånden så ser det altså ud som om, min drøm vil gå i opfyldelse, og jeg til sidst kan kalde mig psykoterapeut. Endda gestaltpsykoterapeut. Det er endnu bedre.

15 kommentarer:

  1. Det er da en rigtig dejlig nyhed. Jeg håber I får en skøn sommer, hvor du forbåbentligt får lov til at nyde hverken at være 1. eller 2. års studerende ;-)

    SvarSlet
  2. Frk. Skjold - Tak :-D
    Mangler dog stadig eksamen, så jeg venter lige med at skyde bjørnen indtil skindet er solgt ;-)

    Edith - Tak :-)
    Det håber jeg også du får.. en skøn sommer med pause fra studierne.

    SvarSlet
  3. Godt Godte
    Knus fra prinsessen som fandme ikke er gode venner med sin googlekonto

    SvarSlet
  4. Signe - Og knus til dig!
    Mærkeligt.. mange har bøvl med det for tiden. Jeg har heldigvis været forskånet *7-9-13*

    SvarSlet
  5. Kærligheden er en svær ting, som hele tiden skal plejes og passes. Jeg fik engang et godt råd, da det hele var svært i mit kærligheds liv: Istedet for at fokusere på, hvorfor jeg elskede min mand, skulle jeg fokusere på at jeg var sammen med ham på trods af.... Den tankegang bruger jeg ofte, hvis jeg er irriteret over noget med ham og jeg.... Så tænker jeg kort " jeg elsker ham, på trods af f.eks. hans luft imaven, vasketøjet på stolen m.m"

    SvarSlet
  6. Du er dejlig :-)
    Og jeg er glad på dine vegne - pøjpøj med det hele!

    SvarSlet
  7. Skønt at høre. Jeg kan forstå begge beslutninger ret så godt. Jeg gik jo fra min mand og er sammen med ham igen. Det er svært og hårdt. Men jeg håber, at I finder melodien igen, selvom det kan være op ad bakke. Kram

    SvarSlet
  8. Kager skal der til - Tak skal du have :-)

    katmads25 - Det var et godt råd. Man kan godt blive tilbøjelig til at fokusere på det negative, og så ser man (næsten) kun dét.
    Og som vi selv, så er også de en hel pakke :-)
    Også luften i maven :-D

    Piskeris - Taark ♥ It takes one to know one ;-)

    Camilla - Det ER svært at være to tæt sammen og alligevel adskilt. Det kræver en del af os - og heldigvis får man også meget tilbage.
    Jeg ønsker også for jer, at I får det godt sammen igen ♥
    Kram!

    SvarSlet
  9. Hej Godte
    Blev lidt ked af det på dine vegne men, som du siger der håb forude. Håber I finder sammen igen. Krydser finger for jer og sender masser af god energi til brug til eksamen og livet. :)
    kram

    SvarSlet
  10. Misbah - Tak, det er sødt af dig :-)

    SvarSlet
  11. Hej Godte
    Blev lidt ked af det på dine vegne men, som du siger der håb forude. Håber I finder sammen igen. Krydser finger for jer og sender masser af god energi til brug til eksamen og livet. :)
    kram

    SvarSlet
  12. Du er dejlig :-)
    Og jeg er glad på dine vegne - pøjpøj med det hele!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...