mandag den 20. juni 2011

Den perfekte sommerkage

Sød og frisk på samme tid. Og supernem at lave!


Marengsbund

Ovn: 175°

4 æggehvider (eller 3 bæger past. æggehvider)
200 g sukker
200 g mandler med hinde

Blend mandlerne med hinden på, til en grov mel.
Pisk æggehviderne sammen med sukkeret, til de er meget stive.
Vend forsigtigt mandelmelet i æggehviderne, og kom dejen i en form foret med bagepapir.
Jeg brugte min hjerteform.
Bages i 20-25 minutter. Afkøles helt.

Kan sagtens bages dagen før, men må så ikke tildækkes, da bunden så kan blive blød.


Rabarbermousse

Ovn: 175°

300 g rabarber
2 vaniljestænger
160 g rørsukker
1 spsk kartoffelmel
½ l piskefløde
jordbær

Friske jordbær, hindbær og brombær eller blåbær. Lidt citronmelisse. 

Rens rabarberne. Fjern ikke den hvide stok (kun det beskidte) for der sidder megen lækker sødme lige præcis dér.
Skær rabarberne i små stykker. Fordel dem i et ildfast fad foret med bagepapir. Bagepapiret skal gå lidt op ad kanterne - så er du nemlig fri for at gøre fadet rent bagefter - smart, ikk'?
Drys med rørsukker, kartoffelmel og vaniljekorn. Rør det rundt.
Læg også de tomme stænger ved. De giver smag.
Bages i ca. 20 min. Rør lige i dem efter 10 min.
Blend eller rør dem til en mere ensartet masse, men uden at fjerne al struktur.
Tilsæt evt. lidt jordbær, hvis du skulle have lyst til det. Lad det køle helt af.

Det her kan også sagtens laves dagen før.


Pisk flødeskummet ret stift og vend rabarberblandingen i. Dette skal gøres samme dag som servering.
Kom det i en sprøjtepose med en stor stjernetyl i og lav fine mønstre - eller klask det på med løs hånd.
Pynt til sidst med masser af friske bær og lidt citronmelisse.
Jeg gav det selvfølgelig også lidt glimmer.

Opskrifterne er fra et Isabella Smith-blad.


Turen til Orø var - som altid - fantastisk. Denne gang fik vi lov at overvære nogle fremlæggelser af thesis fra de som graduerede i år. Meget lærerigt, spændende og glædeligt.

Så var der fest og mere glæde ved overrækkelse af diplomerne. Og så kom vi (endelig) til os første års studerende og eksamen af os.
Jeg var meget nervøs. Jeg plejer ikke at være så nervøs til eksamener, for det er noget, jeg er god til, men denne gang var jeg. Jeg ved faktisk ikke rigtigt hvorfor, men bølgerne gik højt hos mig.

Det gik jo godt. Heldigvis. Vi fik ingen karakterer der - fordi vi er første års, så det kan jeg glæde mig til at få næste år.

Så kom evalueringen. Det er de medstuderende, som man har arbejdet sammen med, som vurderer ens personlige udvikling. Det kan måske virke mærkeligt udefra, men det giver fin mening for mig nu.

Man vurderer sig selv og andre på 9 forskellige punkter; Awarness, Here & now, Contact, Responsibility, Empathy, Confrontation, Creativity, Leadership og Perspective. Så giver man sig selv og andre karakterer fra A til D (A er bedst).
Jeg fik rigtigt fine karakterer og jeg er meget glad! It pays off! Mange timers uddannelse igennem årene og mange timers terapi. Og det bedste af det hele er jo denne indre ro, jeg kan mærke vokse inden i mig.
Ro og glæde. Tak.

Nu er jeg så anden års studerende. Lidt skræmmende, for nu hæves kravene naturligvis.
Der er mange bøger, der skal læses, og jeg skal også i gang med frivilligt arbejde.

Samtidig så skulle der gerne snart komme et job i vejen.
Jeg har lige været til en jobsamtale, så lad os se, hvad der sker.

Jeg har det godt. Jeg er på vej. Min vej.
Og jeg er ved at lave mere kage.
På onsdag bliver en af mine store piger handelsstudent. Skønne pigebarn! ♥

9 kommentarer:

  1. Nøj - den ser godt nok lækker ud... mums. (hvor er mit stykke??)

    SvarSlet
  2. Den var bare SÅ lækker.. <3

    Hyss

    SvarSlet
  3. Sus - Det har Hyss spist.. 0:-)

    Hyss - Vel var den så. Vi er et godt team! Du finder opskrifter og jeg bager :-D

    SvarSlet
  4. Hold da op - sikke en skøn sommerkage. Den må jeg bare prøve...
    Og tillykke med dine fine karakterer:-)

    SvarSlet
  5. Sikke mange gode nyheder - dejligt :-)

    SvarSlet
  6. Nanna - Tak :-)
    Den var også rigtig skøn og sommerfrisk.

    Mange tak!

    Piskeriset - Ja, det er dælme skønt! :-D

    SvarSlet
  7. Nanna - Tak :-)
    Den var også rigtig skøn og sommerfrisk.

    Mange tak!

    Piskeriset - Ja, det er dælme skønt! :-D

    SvarSlet
  8. Hold da op - sikke en skøn sommerkage. Den må jeg bare prøve...
    Og tillykke med dine fine karakterer:-)

    SvarSlet
  9. Den var bare SÅ lækker.. <3

    Hyss

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...