Jeg prøver virkelig! Nogle dage er som et mareridt, at komme igennem, og jeg er bare så ked af det, at jeg får fysisk ondt - andre dage går det sådan okay - og nogle dage er helt gode.
I går var hård. Rigtig hård. Jeg er oven i købet syg. Og når jeg er syg, så er jeg meget maskulin.
Vi taler mandesyg, som i nærdødsoplevelser og lignende!
Snot, ondt i halsen, monsterstor hovedpine, feber og træt, træt, træt!
I dag går det også lidt bedre med det. Og i dag har jeg endda svunget mig op til at få vasket lidt tøj, få ryddet lidt op i køkkenet og resten af hytten og lave mad! Jep - du læste rigtigt! I dag har den yngste ikke fået cornflakes til aftensmad, men boller i karry. Og jeg har endda lavet en så stor portion, at der er aftensmad nok til på søndag. Mit fremtidige jeg, vil takke mig på søndag!
Jeg har også fået lavet aftaler for weekenden. Jeg har ikke den lille i denne her weekend, og jeg kunne godt mærke, at det ville være meget svært at komme igennem så.
Nu skal jeg til den dejligste chilitosse på Fyn fra fredag til lørdag. I biffen med en veninde om lørdagen, og brunch med en medstuderende fra GIS på søndag.
Jeg er sgu helt stolt af mig selv over at have lavet disse aftaler.
Nu glæder jeg mig til weekenden. Dejligt.
Og hvad skal I bruge alt det her til? Thja.. I kan bruge det eller lade være - jeg bruger det til at dele lidt, og få sat tingene lidt i perspektiv. Og så bruger jeg det også til at vise, at det kan være tilladt at tale/skrive om de tidspunkter i livet, hvor det hele ikke er en dans på lutter lagkage - hvor det hele bare er fucking møgsvært.
For vi har dem jo alle sammen. Disse dage i livet, hvor det hele kan være helt uoverskueligt, og hvor det kan være svært, bare at se én dag frem i tiden. Og jo flere, der taler højt om disse dage i livet, jo flere er fri for at føle sig forkerte, når det sker for dem.
Jeg er jo på mange måder i sorg. Og sådan er det. Jeg ved også, at hvis jeg flygter for meget fra det her, så vil sorgen bare melde sig på en anden måde, på et andet tidspunkt.
Det har jeg ikke lyst til. Så hellere tage det nu!
This too shall pass. This too shall pass. Det er mit mantra, når det er værst. Og det er sandt. Det forandrer sig med tiden. Bliver lettere og gladere igen.
Jeg skal jo nok klare mig. Jeg elsker livet så højt, at jeg på mange måder er en tumling. Uanset, hvor meget livet basker til mig, så rejser jeg mig igen - for der er så meget mere - og så meget godt til mig derude! ♥
Jeg får bare lyst til at holde dig ind til mig og kramme dig til det går væk igen!
SvarSletLulu - Hvor er du sød ♥ Nogen gange kunne jeg også godt tænke mig det samme.
SvarSletJeg er enig med Louise - betragt dig selv som omringet ;-)
SvarSletPiskeris - Årh, du er sgu noget særligt. Tænk at sige noget så sødt, så sjovt ♥
SvarSletOkay.. jeg overgiver mig! :-D
Kære Godte (egentligt ville jeg stoppe med at skrive efter bare disse to ord - for det er dem jeg tænker).
SvarSletJeg er glad for at du er i verden. Det er en gave for mig at have mødt dig. Fordi du er så hel og så nysgerrig. Jeg er glad for at måtte være med. Jeg håber vi kan ses snart. Skal du noget torsdag eller fredag i næste uge? Og gider du og barnet komme forbi - så giver jeg kaffe (LOL). Eller bare knus og rum.
Jeg vil faktisk også gerne fortælle, at jeg hader (HADER) blogcandyfloss. Det er lyv og bedrag nemlig. Men det nuancerede menneske med planer som luftkasteller og som grundfæstede konstruktioner. Jeg gider nu altså heller ikke klynkere (og det er du ikke).
Dronningekram til dig
Søde Signe!
SvarSletJeg bliver meget rørt, når du skriver sådan til mig! Tak og mere tak - det betyder mere, end jeg helt kan give udtryk for ♥
Vi kommer gerne på fredag og får den der kaffe.. *Hmrf*
;-)
Sådan har jeg det jo også - men mange mennesker vil hellere bare underholdes, og ikke mindes om at livet har mange facetter.
Så skal de så nok bare ikke læse min blog..
Kram!