torsdag den 5. maj 2011

Mit nye drivhus

Okay, det er måske en overdrivelse. Måske. Men det lugter da lidt af fisk. Eller det gør det så heldigvis ikke.

Jeg har denne her lukkede altan, som i virkeligheden er ret ubrugelig, for enten er den for varm, eller også så er den for kold.

De vinduer, man kan skubbe til siden, er elendige og gør man det, så risikerer man at listerne falder af - så det gør man helst ikke. Den er meget lang og har i den ene ende en meget bred vindueskarm. Ideel som drivhuskarm.


Jeg bruger meget altanen til opbevaring. Det er jo sådan set også meget godt - det tager bare overhånd. Og især, når man går til kage. Nu er der ryddet op og ryddet ud og vasket af. Man kan se lidt af det rod, der fik lov at blive, under vindueskarmen.

Så blev jeg inspireret af en veninde med en noget omsiggribende fetish for chilier, til at så og plante.
Nu har jeg jo ikke min have mere, så jeg savner lidt at så og plante og se noget gro. Og nu skal vi også have tvillinger sammen, for hun har en søsterplante med til mig snart. Så får jeg også en chili.

Må dælme håbe, jeg ikke får slået den ihjel, for så er jeg nødt til at have ny identitet og kirurgiske indgreb i ansigtet!

En aften var jeg ude at løfte på plastikken for lige at se, om der var sket noget - og det var der! Det resulterede i, at jeg med høj falsetstemme råbende udbrød; "Der er kommet nogen op!!"
Bare rolig - kæresten er vant til den slags. Han plejer at grine eller ryste på hovedet.


Jeg har sået 4 forskellige salattyper. Egentlig flere, for den ene type er en frøblanding med blandt andet rucola. De andre tre er iceberg, lollo rossa og spinat.
Jeg glæder mig som et lille barn, til det bliver stort nok til at plukke af.

Jeg smed også de potter, jeg havde med afklippede krydderurter, sammen i en stor potte. Persille, oregano, timian og purløg.

Og så har jeg købt en tomatplante, som er navnesøster med en af mine døtre. Det er jo lidt sjovt. Rundt om tomatplanten har jeg også sået salatblandingen, men den har ikke været overdækket af plast, så det varer lidt længere tid, før den dukker op. Det er smart, for så har jeg jo salat i flere tempi.


Der måtte også lidt blomster til. Kan man egentlig ikke putte glimmer på dem? Nå, ikke... Men okay, de er nu også meget fine uden.


Ellers så går tiden meget med kage. Den skal være klar til på lørdag.
I dag er de to kager fyldt og lagt sammen, og er nu på køl til opsmøring senere i dag.
I morgen bliver de så overtrukket og pyntet. Så er der også tid til, hvis noget skulle gå galt inden lørdag.

Fredag skal jeg på Karmaklubben. Fantastisk koncept at starte festen kl. 20, i stedet for at vente på at være tjekket, og først begynde ved 1-tiden om natten. For så at huske at gå inden kl. 5 - for ellers er du også en "loser". Kors altså.

Så her danser man fra 20-24 og så kan man jo gå videre eller gå hjem i seng.Skønt!

Det er Lone Rasmussen, der har fundet på det - og selvom jeg ikke er udelt begejstret for hende og hendes idéer om, hvordan vi kan takle livet, så fejler den her idé nu ikke noget.

9 kommentarer:

  1. Jeg er lidt skuffet over, at du ikke har plantet en mynte - det er den perfekte plante til at overtage verden med! Men ok - jeg er ikke sikker på, at min mynte vil have konkurrence - i år skal det være!

    Godt festkoncept - jeg har heller ikke set lyset med først at gå i byen kl. 01 - heller ikke da jeg var teenager ;-)

    SvarSlet
  2. Piskeris - Jeg er mere til citronmelisse.. Hvad hvis jeg planter sådan en? Hjælper det så?
    Du skal vinde "Danmarks største mynte" eller hvad? :-D

    Nej..jeg har også altid syntes, det var noget underligt noget.

    SvarSlet
  3. Dog ikke - men min mynte har ambitioner! (af samme grund planter jeg ikke en citronmelisse i år - så vil de to bare stå og battle ligesom sidste år, og vi blev til sidst noget trætte af mynte og citronmelisse ;-))

    SvarSlet
  4. Piskeris - Den ligner sgu nok sin mor ;-)

    De er vilde de to. De har altid gået efter verdensherredømmet!

    Det er også derfor, man altid skal sætte dem i jorden i en potte uden bund. Eller holde dem i en krukke. De er ustyrlige! :-D

    Men det har du naturligvis gjort? 0:-)

    SvarSlet
  5. Jeps - jeg var heldigvis blevet advaret inden! Til gengæld tror jeg, at vores ene nabo har mynte voksende frit i sin have... der dufter i hvert fald meget af mynte, når vi slår græs tæt på hegnet ind til ham ;-)

    SvarSlet
  6. Piskeris - *Phew* Men jeg kan høre, at der er et bagholdsangreb i gang!
    Jeg ville sørge for at være bevæbnet! Frem med ukrudtsbrænderen, hvis den skulle kaste sig over dig i løbet af natten!

    :-D

    SvarSlet
  7. Piskeris - Jeg er mere til citronmelisse.. Hvad hvis jeg planter sådan en? Hjælper det så?
    Du skal vinde "Danmarks største mynte" eller hvad? :-D

    Nej..jeg har også altid syntes, det var noget underligt noget.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...