søndag den 29. maj 2011

Sommerferien er reddet!

Sådan går det, når verden viser sig fra sin bedste og kærligste side!


Vi skal på ferie i Sønderjylland, i et hus med have og hele molevitten, og det eneste, vi skal "betale" for det, er pasning af den skønneste, lille hund og en nuttet, orange kat!

Er det ikke bare for dejligt!!? Jeg kniber mig stadig lidt i armen..


Jeg er så glad, at jeg går rundt med væg-til-væg-smil og er helt fjollet!

Den lille er næsten lige så ekstatisk som jeg!
"Må jeg godt holde snoren, når vi skal gå tur med hunden?" Hun klappede i hænderne og grinede med sit skønneste, næsten helt tandløse grin!

Oven i det, har andre også tilbudt, at vi kan låne deres hus eller komme på miniferie i løbet af sommeren, og 4 skønne veninder har meddelt, at de kommer på besøg, imens vi er i Sønderjylland, og jeg glæder mig simpelthen så meget til det alt sammen!



Der skal grilles, hygges, snakkes, krammes, dovnes, drikkes Asti, købes toldfrit og chokolade, bades i Sommerland Syd, gås ture på strand og i skov, læses og fjolles og spises is! 



Jeg har været lidt bekymret over den sommerferie.
Hvor skulle vi nu tage hen?
Det måtte heller ikke koste så meget.
Det skulle være rart for både den lille og mig selv.
Det skulle være væk hjemmefra, så man får rigtig ferie - og ikke bare en meget lang og "hverdagsagtig weekend" derhjemme.
Så kom jeg i tanke om muligheden for at bytte sted.


Jeg elsker åbne mennesker. Jeg elsker internettet og Facebook, og jeg elsker allermest at blive mødt med sådan en tillid og varme og åbenhed, som dette i virkeligheden er.

En medstuderende fra GIS, som jeg kun har mødt en gang, skrev til mig en halv time efter, jeg havde skrevet tanken ud, om at bytte hus/lejlighed i sommerferien.
Og så skal de ikke engang bruge mit sted, for de tager til Italien imens. 

Livets små og store mirakler. Sådan føler jeg det, når jeg oplever sådan noget.

I LOVE IT! ♥

fredag den 27. maj 2011

Avocado, rejer og første høst

Der lå to avocadoer - og jeg er ikke hjemme det meste af weekenden.
For det første, så elsker jeg avocado. For det andet er de dyre og for det tredje, så forsøger jeg at være med på Stop Spild Af Mad, så det var nærliggende, at tø lidt rejer op og så få mig en lækker frokost.


Jeg skal nok også have noget at stå imod med. Jeg skal med DSB i dag. Jeg har ikke en fobi omkring offentlige transportmidler, men det er dælme tæt på.

Jeg var sælger i mange år, og min bil var mit andet hjem. Jeg har stadig bil - det vil jeg nok altid have, men nogen gange så er det bare billigere og endda nemmere med toget. Prøver jeg ihærdigt at fortælle mig selv...

Det kan være, jeg skal skrive det ned, så jeg kan læse det, når jeg skal sidde i kupé med 20 skrigende efterskoleunger, og lige ved siden af en gammel mand, der lugter lidt af sved og tis. Eller ved siden af ElgaOlga, der ihærdigt vil indvie mig i alle sine knyster. Jeg har Asti med i tasken. Just in case!

Frokosten består af avocado, agurk, gul peberfrugt, blommetomater og rejer. Og min allerførste høst fra "drivhuset"! Små, sprøde, skønne, lysegrønne salatblade og lidt spinatblade. Skønt! Sådan noget gør mig glad! Lidt cremefraiche med purløg - også fra "drivhuset" - salt, peber og lidt citron.
Til sidst en smule olivenolie over og lidt groftkværnet salt.


Ja, jeg åd det hele. Jeg har vel et ry, jeg skal varetage.

Forresten, så går jeg og glæder mig til at få to sæt nye briller og nyt hår.
På tirsdag går jeg fra hår-næsten-til-taljen og til meget-kort-som-i-3-centimeter-kort-hår.

torsdag den 26. maj 2011

Status

Jeg prøver virkelig! Nogle dage er som et mareridt, at komme igennem, og jeg er bare så ked af det, at jeg får fysisk ondt - andre dage går det sådan okay - og nogle dage er helt gode.

I går var hård. Rigtig hård. Jeg er oven i købet syg. Og når jeg er syg, så er jeg meget maskulin.
Vi taler mandesyg, som i nærdødsoplevelser og lignende!
Snot, ondt i halsen, monsterstor hovedpine, feber og træt, træt, træt!

I dag går det også lidt bedre med det. Og i dag har jeg endda svunget mig op til at få vasket lidt tøj, få ryddet lidt op i køkkenet og resten af hytten og lave mad! Jep - du læste rigtigt! I dag har den yngste ikke fået cornflakes til aftensmad, men boller i karry. Og jeg har endda lavet en så stor portion, at der er aftensmad nok til på søndag. Mit fremtidige jeg, vil takke mig på søndag!

Jeg har også fået lavet aftaler for weekenden. Jeg har ikke den lille i denne her weekend, og jeg kunne godt mærke, at det ville være meget svært at komme igennem så.

Nu skal jeg til den dejligste chilitosse på Fyn fra fredag til lørdag. I biffen med en veninde om lørdagen, og brunch med en medstuderende fra GIS på søndag.
Jeg er sgu helt stolt af mig selv over at have lavet disse aftaler.
Nu glæder jeg mig til weekenden. Dejligt.

Og hvad skal I bruge alt det her til? Thja.. I kan bruge det eller lade være - jeg bruger det til at dele lidt, og få sat tingene lidt i perspektiv. Og så bruger jeg det også til at vise, at det kan være tilladt at tale/skrive om de tidspunkter i livet, hvor det hele ikke er en dans på lutter lagkage - hvor det hele bare er fucking møgsvært.

For vi har dem jo alle sammen. Disse dage i livet, hvor det hele kan være helt uoverskueligt, og hvor det kan være svært, bare at se én dag frem i tiden. Og jo flere, der taler højt om disse dage i livet, jo flere er fri for at føle sig forkerte, når det sker for dem. 

Jeg er jo på mange måder i sorg. Og sådan er det. Jeg ved også, at hvis jeg flygter for meget fra det her, så vil sorgen bare melde sig på en anden måde, på et andet tidspunkt.
Det har jeg ikke lyst til. Så hellere tage det nu!

This too shall pass. This too shall pass. Det er mit mantra, når det er værst. Og det er sandt. Det forandrer sig med tiden. Bliver lettere og gladere igen.

Jeg skal jo nok klare mig. Jeg elsker livet så højt, at jeg på mange måder er en tumling. Uanset, hvor meget livet basker til mig, så rejser jeg mig igen - for der er så meget mere - og så meget godt til mig derude! ♥

søndag den 22. maj 2011

Comfort food

Japansk brunch? Sushi? Kært barn, mange navne.
(Jeg vil så undlade at komme ind på, hvad jeg er blevet kaldt igennem tiderne)

Som bacon, så kan sushi - og satay kylling - for slet ikke at tale om peanutsauce - altså noget særligt!

Og når ens to store piger også elsker det, så kan det ikke være meget bedre, så det lavede jeg til os i går.

Den yngste vil bare have kyllingesticks, men kom selv og ville smage sushien i dag, da jeg spiste det til brunch. Ha! Hun skal nok blive hooked!

Her er det med RIGTIG krabbe (til højre) - ikke de der crabsticks/Surimi som i virkeligheden aldrig har set skyggen af krabbe, tigerrejer (til venstre) og en uramaki (inside out) med laks.

Der er lidt flere billeder af noget sushi, jeg har lavet tidligere - og også af satay kyllingesticks og den elskelige peanutsauce. 



Åh, jeg elsker sgu sushi! ♥

Og skal man vitterligt til at tage grovere midler i brug nu? Sgu – ikke længere et bandeord
De stjæler alle bandeordene! Det er jo alligevel næsten en skam..
Til gengæld er fuck nu med. Jamen så fuck, fuck da. 


torsdag den 19. maj 2011

Bacon

Det hjælper jo nærmest på alt!

Jeg forsøger at drukne mine frustrationer i madtv. Det går rimeligt noget af tiden. Jeg bliver bare skide sulten af det. Hvilket sådan set er godt nok, eftersom jeg ellers ikke har meget appetit - hvis ikke jeg ligefrem har kvalme. Hyggelig snak, ikk'?

Nå, men jeg napper lidt gratis nettv - og gerne med Jamie Oliver. Ham kunne jeg faktisk også godt knalde. Eller flå i stumper og stykker. Jeg er lidt ambivalent mht. mænd for tiden. Underligt. Måske skal bloggen skifte navn til Bitterfissen?

Jamie Oliver laver bacon

Der var bacon og asparges i køleskabet. Og æg. Jeg elsker alle 3 dele. Så det her har jeg lige ædt til morgenmad. Ristet bacon i tern. Friske asparges på til sidst. Et æg slået ud over det og rørt godt rundt.
Det var nogenlunde, hvad jeg orkede.


 Ja, jeg åd hele pakken! Kolesterol? Det håber jeg ederhyleme!

tirsdag den 17. maj 2011

Single

Ja... Sådan er det. Og nej, det er ikke sådan et sjovt indlæg med kager.

Sorry, men på en eller anden måde, så skal det her også lige på plads på bloggen, før jeg kan gå videre her.

Det har været på vej noget tid og nu er det slut.
Jeg er rigtig ked af det - og jeg er okay.

Jeg tror, det er bedst sådan. Forskellighederne var store og på mange måder uforenelige.

Som en klog kone sagde til mig; Måske hører du mere musikken i livet, end han. Det tror jeg, er sandt..

Derfor er det stadig svært, at skulle sige farvel. Farvel til et forhold, der har varet et par år. Som jeg har troet på - og håbet på kunne være.

Farvel til det at være nogens kæreste.
At være kæreste for nogen.

Og farvel til bonusbørnene, som jeg holder meget af - og resten af den familie, som omgav ham.

Jeg har lært meget i de to år. Både om ham - og ikke mindst om mig selv. Hvad jeg gerne vil arbejde med. Hvad jeg har brug for - og hvad jeg ikke har brug for, i et forhold.

Nu skal jeg vænne mig til det nye liv - der jo også har sine fordele - og så lige finde fodfæste igen.

Pas på jer selv - og jeres kære ♥

søndag den 15. maj 2011

Marens blog

Humøret er skidt for tiden, men i går skete der noget uventet, der glædede mig.

Maren havde det her blogindlæg.

Om mig! Om mig og mine kager. Wow!
Det er jo Maren! Altså Maren, som i hende Maren, der skriver nogle af de sjoveste blogindlæg, jeg har læst! Jeg blev helt beæret og alting!

Og med 2.000 besøgende på en dag, så kan man godt se, når en vellæst blogger linker til en.
Tak, Maren - det gjorde sgu en forskel i disse dage! ♥

søndag den 8. maj 2011

Svømmekage

Det er meget følelsesladet at lave kager! Det vender jeg lige tilbage til.

Denne her var til Cecilie, som blev konfirmeret i dag. Hun er en rigtig svømmepige og også lidt en læsehest. F.eks. har hun læst de 4 Twilight-bøger, som også er på kagen.
Både på engelsk og dansk, og vist endda flere gange.




Inde i kagen er der mud cake bunde. I den nederste med jordbærmousse og daimmousse.
I den øverste med limemousse.
Vandet i bassinet er lavet af piping gel som er farvet blåt.
Det har jeg ikke prøvet før, men det var utrolig nemt og effekten var perfekt.
Så du finnerne? Altså hajfinnerne.. hø, hø..



Og så til det mere følelsesladede. Jeg havde købt 1 kg FunCakes fondant fra en Hollandsk netbutik, og det kan jeg på ingen måde anbefale!

Da jeg overtrak den store kage med det, så sprækkede det hele vejen rundt i kanten og især i hjørnerne!

Det kan man ikke rigtigt redde ved f.eks. at gnide på fondanten. Man kan mindske skaderne med petal base, men rigtig godt bliver det aldrig. Man kan heller ikke pille fondanten af igen og overtrække med noget andet, for så får man ødelagt opsmøringen etc.
Alle kagedåser ved, hvilket mareridt jeg her har stået i...

Så jeg bandede og svovlede - så en murerarbejdsmester ville have rødmet og slået korsets tegn for sig - samtidig med, at jeg næsten kneb en tåre!

Fik fat i en af de dygtige kagedåser på Facebookchatten og hun gav det gode råd, at overtrække endnu engang. Oven på det oprindelige. Selvfølgelig!

Det ville godt nok give et ret tykt lag fondant, men hellere det - mange piller det alligevel af (jeg gør) - og det bliver så helt flot og glat og uden sprækker. Hvis altså man bruger en god fondant!

Jeg kørte straks til Specialkøbmanden og hjembragte 2 pakker af Wiltons fondant og en lille smule andet.. Kun en silikonekagerulle, en rullemåtte, en prægerulle og noget hvid farve. Faktisk nådigt sluppet.

Hjem og farve og overtrække endnu engang. Denne gang blev det perfekt! Ikke så meget som den mindste lille sprække eller revne. Pyh ha! Så var alt jo godt igen.

Jeg endte med at være ret tilfreds med kagen. Det er en rigtig god fornemmelse. Nu er jeg spændt på at høre, hvad konfirmanden og gæsterne sagde til den, og om den også smagte godt.

Den vejede forresten 10,2 kg. Så er der også en sjat kage.. 

I dag er det jo mors dag. Jeg fik denne smukke buket blomster af mine 3 piger ♥ ♥ ♥
Jeg er den heldigste mor - ikke fordi jeg får blomster, men fordi jeg har fået lov at være mor for dem!

torsdag den 5. maj 2011

Mit nye drivhus

Okay, det er måske en overdrivelse. Måske. Men det lugter da lidt af fisk. Eller det gør det så heldigvis ikke.

Jeg har denne her lukkede altan, som i virkeligheden er ret ubrugelig, for enten er den for varm, eller også så er den for kold.

De vinduer, man kan skubbe til siden, er elendige og gør man det, så risikerer man at listerne falder af - så det gør man helst ikke. Den er meget lang og har i den ene ende en meget bred vindueskarm. Ideel som drivhuskarm.


Jeg bruger meget altanen til opbevaring. Det er jo sådan set også meget godt - det tager bare overhånd. Og især, når man går til kage. Nu er der ryddet op og ryddet ud og vasket af. Man kan se lidt af det rod, der fik lov at blive, under vindueskarmen.

Så blev jeg inspireret af en veninde med en noget omsiggribende fetish for chilier, til at så og plante.
Nu har jeg jo ikke min have mere, så jeg savner lidt at så og plante og se noget gro. Og nu skal vi også have tvillinger sammen, for hun har en søsterplante med til mig snart. Så får jeg også en chili.

Må dælme håbe, jeg ikke får slået den ihjel, for så er jeg nødt til at have ny identitet og kirurgiske indgreb i ansigtet!

En aften var jeg ude at løfte på plastikken for lige at se, om der var sket noget - og det var der! Det resulterede i, at jeg med høj falsetstemme råbende udbrød; "Der er kommet nogen op!!"
Bare rolig - kæresten er vant til den slags. Han plejer at grine eller ryste på hovedet.


Jeg har sået 4 forskellige salattyper. Egentlig flere, for den ene type er en frøblanding med blandt andet rucola. De andre tre er iceberg, lollo rossa og spinat.
Jeg glæder mig som et lille barn, til det bliver stort nok til at plukke af.

Jeg smed også de potter, jeg havde med afklippede krydderurter, sammen i en stor potte. Persille, oregano, timian og purløg.

Og så har jeg købt en tomatplante, som er navnesøster med en af mine døtre. Det er jo lidt sjovt. Rundt om tomatplanten har jeg også sået salatblandingen, men den har ikke været overdækket af plast, så det varer lidt længere tid, før den dukker op. Det er smart, for så har jeg jo salat i flere tempi.


Der måtte også lidt blomster til. Kan man egentlig ikke putte glimmer på dem? Nå, ikke... Men okay, de er nu også meget fine uden.


Ellers så går tiden meget med kage. Den skal være klar til på lørdag.
I dag er de to kager fyldt og lagt sammen, og er nu på køl til opsmøring senere i dag.
I morgen bliver de så overtrukket og pyntet. Så er der også tid til, hvis noget skulle gå galt inden lørdag.

Fredag skal jeg på Karmaklubben. Fantastisk koncept at starte festen kl. 20, i stedet for at vente på at være tjekket, og først begynde ved 1-tiden om natten. For så at huske at gå inden kl. 5 - for ellers er du også en "loser". Kors altså.

Så her danser man fra 20-24 og så kan man jo gå videre eller gå hjem i seng.Skønt!

Det er Lone Rasmussen, der har fundet på det - og selvom jeg ikke er udelt begejstret for hende og hendes idéer om, hvordan vi kan takle livet, så fejler den her idé nu ikke noget.

søndag den 1. maj 2011

Appelsin/choko cupcakes med marengsfrosting og sukkersekten

Jeg bagte disse i går. Efter denne her opskrift.

Det er en meget nem og ligetil opskrift og de smagte også godt. Ikke noget, jeg sådan faldt i svime over, men måske er jeg ikke den rette dommer her. Jeg er jo ikke den store kagespiser og jeg kan bedst lide noget, der rigtigt sætter smagsløgene i gang, men prøv dem selv - de andre kagedåser roste dem.


For jeg havde 4 skønne kagedåser på besøg i dag og det var råhygge for alle pengene!
En af de helt gode kommentarer var til snakken om, hvor undrende folk kan være over, at vi sådan mødes og sukkernørder. "Jeg går til kage" var responsen. Skønt!

Nogle af kagedåserne ville gerne se, hvordan jeg laver brushed embroidery, så det var det gennemgående tema, men sådanne dage er heldigvis bare til at lave lige, hvad man nu har lyst til - og så ellers hygge undervejs.

For udenforstående så kan det synes mærkeligt, men jeg kan love dig, at tiden fra 10-17 fløj af sted! Når man sukkernørder, så forsvinder tiden. Det er en del af konceptet bag sekten..

Her et par småkager fra en meget lærenem kagedåse, som fik ret godt fat i det.
Og så en nøgen dame uden hår. Hun skal nok ende med at blive fin, for indehaveren er rigtig dygtig til modellering.



Jeg lavede selv nogle bøger af fondant, jeg skal bruge til en kage på lørdag. Den glæder jeg mig meget til at lave.

I går brugte jeg sammen med nogle medstuderende og Bent Falk. Højtuddannet gestaltpsykoterapeut og teolog.

Han har blandt andet skrevet Kærlighedens pris om hvordan kærlighedens væsen er. At den hverken kan findes ved magt, medlidenhed eller anden manipulation. At det øjeblik den søges ad den vej, så forsvinder den. At gøre for meget - for at få det, man ikke vil have. Kloge ord! En bog jeg afgjort skal have læst!

Så talte han en masse om forandringens paradoks. At så længe, vi kæmper eller forsøger at være eller blive noget andet end det vi er/det som er i os, så forandres intet - så vokser det kun. Så snart vi tør se på, hvad som er og acceptere det, så snart vil det forandre sig.
Alene bevidstheden og opmærksomheden på det skaber en forandring.

Et andet skønt udtryk, han havde: "Du kan ikke polere lort".
Hvis noget er skidt/svært/hårdt f.eks. at skulle fortælle en anden - så er det sådan, og så nytter det ikke noget at pakke det ind eller servere det, som om det var guld.
I mødet med mennesker, så vil kontakten være helt anderledes og tæt, hvis vi tør sige det, som det er.

Det er ikke det samme som at være ond eller modbydelig, men mange af os, forsøger at pakke alt skidtet alt for meget ind, før vi serverer det for andre. For at undgå at såre eller skade andre. Skaden opstår lige der. Når vi på den måde umyndiggører andre og ikke er klare i vores udtryk.

Jeg havde en fantastisk inspirerende og lærerig dag, som sluttede af med øl og Somersby i solen og på café med en anden medstuderende. Flere af den slags lørdage!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...