onsdag den 27. april 2011

Pakke fra kageparadis

Den var ventet. I dagevis. Så kom den endelig. Åhh, hvor fint.
Alle de vidunderlige ting fra De Leukste Taarten Shop, som jeg havde bestilt.


En stor silikonerullepind. Jeg er meget spændt på, om jeg overhovedet vil synes om at bruge den. Jeg bruger normalt en helt almindelig trækagerulle, som desværre afgiver mikroskopiske træstykker, som jeg skal være meget opmærksom på, ikke sætter sig i fondanten. Ikke lækkert at spise eller at se på!

Tulipanformede cupcakeforme. Jeg så denne type i en café for noget tid siden og har jagtet dem på nettet. Her var de. Og endda i 3 fine farver. Der må snart noget dej og noget topping i dem!

Og glimmer. Egentlig skulle jeg ikke have haft noget glimmer, men det fik en anden kagedåse heldigvis rådet bod på. Nu har jeg også grønt glimmer ♥

En ekstra smoother - som er supergod at have - især hvis man overtrækker firkantede kager.

Rød- og sortfarvet fondant. Det kan man også selv lave, men det kræver meget store mængder farve og bliver også hurtigere tørt så, synes jeg.

En stensil, som man kan bruge f.eks. på siden af kager. Eller dele af den ovenpå. Mulighederne er mange.

Tyllere i forskellige udformninger og koblinger i to størrelser.
En Wilton 2D - som er usolgt alle vegne, og som er den mest brugte til blandt andet swirls på cupcakes.
En bladtyl. Sådan en må man altså have.

Perlemorsspray - som var meget billigere i Holland.

Lyserøde sukkerperler. Taler ligesom for sig selv, ikk'?

Pastafave og pulverfarve og piping gel. Det skal jeg bruge til noget "vand" på den næste større kage.

2 kg fondant af en type, som jeg har fået anbefalet. Jeg er meget spændt på, hvordan den nu arter sig, når jeg skal overtrække med den. Jeg har dog et par kilo af den, jeg plejer at bruge - hvis nu..!

Rundt kagepap i hvid. Fantastisk! Det kan man nemlig kun få i en gyselig guld ellers.

Guldfarve som jeg er meget spændt på at se, hvad tone har. Det jeg har nu er mere gult end guld!

Den blå bamse var sådan en "surprise-ting" der kom med ved køb over et vist beløb. Det taler vi ikke så højt om...

Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang med at bruge alle de goodies!

Og se så her:


En supersød kageopsats fra Tiger til 30 kroner. Det var da skønt! Og en rockerdyr iskugleske! Ikke helt så skønt..
Den skal jeg bruge, når jeg laver cupcakes.

Den måtte du lige tænke over, hva'?

Har du ikke prøvet at fordele dej i cupcakeforme, og spilde både her og der?
Og har du ikke også prøvet at skulle fiske lidt op af den ene for at fylde over i den anden, for at få det nogenlunde ligeligt fordelt i formene? Det har jeg i hvert fald.

Tricket er at bruge en iskugleske som denne.
Tag en klat dej. Skrab det overskydende af på kanten af skålen og brug udløseren til at frigive dejen i skeen, så det falder ned i formen.
Så kan man tage 1, 2 eller 3 halve kugler dej i hver form - alt efter, hvor stor en cupcake, man vil have.
Smart, ikk'?

I morgen vil jeg blogge om den dejlige sommeraftensmad, vi har spist i dag. Kan du gætte retten så?

24 kommentarer:

  1. Øj, sikke en høst. Jeg har aldrig prøvet at købe fra den forretning. Er fondanten fra FunCakes? Jeg har kun forsøgt mig med en lille pakke, for at smage den og "lege" med den. Det virkede ok. Men jeg har ikke prøvet af overtrække en kage, så jeg hører gerne om dine erfaringer med den. Den med is-skeen havde jeg sgu ikke hørt om før :-)

    SvarSlet
  2. Camilla - Ja, det er skønt! :-D

    Jeg kan godt anbefale den. Det gik lige som det skulle. Alt var med og det var helt uproblematisk. De har 10 Euro i fragt - op til 30 kg, så det kan godt svare sig at samle sammen.

    Ja, den er fra FunCakes. Jeg har fået den anbefalet. Den skulle være bedre end både Kagebutikkens og Specialkøbmandens, så jeg er også meget spændt! Du skal nok høre nærmere - enten lovprisninger eller bandeord :-D

    Så har du nu. Dejligt, at jeg for en gangs skyld kan lære dig noget ;-)
    Jeg glæder mig til at afprøve tricket selv, men jeg er ret sikker på, det virker helt efter hensigten :-)

    SvarSlet
  3. det er så enmt med den isske :) jeg købte en god stak til formålet for nogle år siden. der er så effektivt!

    SvarSlet
  4. Line - En god stak? Hvorfor flere? Og hvad kostede de da?
    Jeg glæder mig til at prøve det, for det andet er irriterende..

    SvarSlet
  5. Øj en bunke!! Er grøn af misundelse!
    Men bamsen må du gerne beholde for dig selv. Jeg fik en temmelig gyselig sukker-rose med for at overskride det unævnelige beløb... Ups ;-)

    SvarSlet
  6. Edith - Ja, det var faktisk kun meningen, at jeg skulle ha' haft rød og sort fondant.. men så endte det sådan der.. :-D

    Den der bamse er afskyelig! Hjerterne der også er med kan jo nok bruges på en cupcake.
    Hahaha.. man har da altid brug for en gyselig sukkerrose!

    Vi taler IKKE om det beløb! Jeg forsøger ihærdigt at glemme det! :-D

    SvarSlet
  7. Nejnejnejnejnej... det er ikke en "iskugleske" - det er en cookie scoop. Den er til når man laver chocolate chip cookies, og det er den genial til. Jeg bruger den også til starry starry nights fra http://confectionsofamasterbaker.blogspot.com/ og så sæføli til muffins.

    Iskugleske. Pfrt!

    Nå, men den kan da sikkert også bruges til is.

    Og nu kan man endelig købe cookie scoops i DK. Jeg har fragtet dem hjem fra USA i årevis - de er en uundværlig del af enhver ordentlig husholdning. :-)

    Har dog altid været for nærig til at investere i en OXO Good Grips - men det plejer at være et totalt kvalimærke. Er den pengene værd? Og hvor i DK kan man få fat i den?

    SvarSlet
  8. Gåsedulle - Vel er det så! Der står f.eks. Trigger-Eiscreme-portionierer på den! Og på bonen står der isske med udskyder. NÅ!
    :-D

    Har du forresten ikke en skudsikker opskrift til chocolate chip cookies? Og hvor sulan kan man få chocolate chips henne? >:-(

    Hahaha.. da jeg så, hvor dyr den var, da sagde jeg netop dét; "Nå, den kan vel også bruges til is" :-D))

    Jeg er ret glad for OXO - selvom det er lykkedes mig at slå en af deres hvidløgspressere ihjel.. Jeg har ikke prøvet den endnu, men den virker til at være rigtig god kvalitet. Den kostede 130 kroner :-/
    Jeg købte den i Imerco...

    SvarSlet
  9. Stol ALDRIG på tyske oversættelser og kasseboner.

    Jeg bruger altid Toll House-opskriften bag på Nestle-poserne - http://www.verybestbaking.com/recipes/18476/Original-NESTL%C3%89-TOLL-HOUSE-Chocolate-Chip-Cookies/detail.aspx

    Chocolate chips er UMULIGE at finde her i DK - åndssvage, elendige uland - jeg plejer at købe en ordentlig stak af dem, når jeg er i USA.

    Men jeg har lige investeret i et par 2,5 kg. poser Callebaut i Metro, og de har næsten faconen. Jeg ville ikke tøve med at bruge dem i cookies.

    SvarSlet
  10. Gåsedulle - Nej...du har en pointe der. I det hele taget kan man jo slet ikke stole på nogen, der taler tysk.

    Tak for opskrift :-)
    Men der skal altså ikke nødder i! *Tsk*

    Okay.. så er det ikke bare mig, der synes det er noget af en udfordring.
    Hmm...må bestille dem hos rejsende veninde, for jeg kommer ikke sådan til USA - desværre.

    Åhh..nu er jeg også nødt til at køre i Metro. Suk. Og nu har jeg jo heller ikke noget firmakort at bruge mere. Du har ret - åndssvage uland! >:-(

    Hvad gav du for 2,5 kg i Metro?

    SvarSlet
  11. Super lækre sager!
    Jeg kender godt siden, for en veninde og jeg har snakket om at lave en fælles bestilling, så det håber jeg snart sker:)
    Jeg har en milliard af de der muffinsforme i brun og hvid, for jeg kender nemlig en bager jeg kan købe dem igennem for en slik, men dine i farver er ret fine:)

    SvarSlet
  12. Jeg gav 184,- for 2,5 kg. Men det var så også på tilbud; ved ikke, hvad normalprisen er.

    Nå nej, jeg kommer heller aldrig nødder i CCC.

    Hvis du kan bestille hos en veninde, så husk, at der findes maaange forskellige slags chocolate chips: almindelige (semi-sweet), mørke, lyse, hvide, hvid/mørk swirl, mørk/mint swirl, mini, butterscotch, peanutbutter og jeg skal komme efter dig...

    SvarSlet
  13. Godt du fik grønt glimmer - kan man overhovedet leve uden.
    Du måtte nu gerne have flashet udstikkerfuglen som om den også var med - hvad nu hvis den føler sig uden for?
    Callebaut koster 150 DKr i Tyskland. Jeg lover at fløjte hvis jeg kommer forbi.
    Jeg synes bestemt ikke du har købt for meget snarere for lidt. Jeg udløste den 3. rabat, da jeg købte ting ind. Og dte var bare en lille smule. Vi skal forresten nok til Holland til sommer - bare for at sige det.
    Knus

    SvarSlet
  14. Det var på mallorca mener jeg :)de er super gode at have i baghånden til gave og tænk nu hvis min egen gik i stykker? ;) jeg mener at jeg gav 4 euro pr. stk i et ganske almindeligt supermarked dernede. Jeg bruger den også til frikadeller/fiskefrikaddeler, kæmpe cookies alm. og amerikanske pandekager.

    SvarSlet
  15. MissMuffin - Tak. Jeg glæder mig til at se, hvad I får hjem derfra :-)

    De brune er altså også fine. Og så chocolate chip cupcakes i, uden frosting. Meget fint!

    Gåsedulle - Jeg ved ikke engang, om det er billigt :-D

    Godt! Men jeg er jo bare kræsen og kan ikke lide nødder..

    Jep. Hun skal snart af sted, så måske får jeg fine chips med hjem :-)
    Du kommer bare efter mig ;-D

    Signe - Ja! Tak - for tænk, hvordan det var gået, hvis jeg ikke havde fået bestilt det! *Gys*

    Fløjt gerne inden du tager af sted til Tyskerland.

    Og Holland til sommer - skønt. Så kan du også lige tage noget med hjem derfra :-D

    Line - Nåh, Mallorca. Der kommer man også tit ;-D

    Du har ret. Man kan nok ikke få for mange af dem. Jeg bruger også en almindelig iskugleske til frikadeller, men vil prøve den anden næste gang. Tak for tip :-)

    SvarSlet
  16. Piping gel, grønt glimmer, sort fondant - flere ting som også var i min pakke sidste uge - selv den grimme bamse! Min var bare lyserød...
    Det er helt forkert årstid at skrive det her, men jeg ville bare sige at Aldi altid har chocolate chips i deres jule-sortiment. Jeg plejer at købe en masse, og så køber jeg en masse mere i januar, når de så er på tilbud! De er godt nok fra Odense, og hedder bare overtrækschokolade (54%), men af en eller anden grund, så har de "chips" størrelse i Aldi ved juletid (de sidste par år i hvert fald).

    SvarSlet
  17. Kageleg - Hahaha.. ja, den er sikkert også grim i lyserød!

    Der er ikke noget i vejen med at sige det nu - udover, at jeg har glemt alt om det, når vi nærmer os juletid, så kommer du lige forbi og minder mig om det da? ;-)

    SvarSlet
  18. Det var på mallorca mener jeg :)de er super gode at have i baghånden til gave og tænk nu hvis min egen gik i stykker? ;) jeg mener at jeg gav 4 euro pr. stk i et ganske almindeligt supermarked dernede. Jeg bruger den også til frikadeller/fiskefrikaddeler, kæmpe cookies alm. og amerikanske pandekager.

    SvarSlet
  19. Piping gel, grønt glimmer, sort fondant - flere ting som også var i min pakke sidste uge - selv den grimme bamse! Min var bare lyserød...
    Det er helt forkert årstid at skrive det her, men jeg ville bare sige at Aldi altid har chocolate chips i deres jule-sortiment. Jeg plejer at købe en masse, og så køber jeg en masse mere i januar, når de så er på tilbud! De er godt nok fra Odense, og hedder bare overtrækschokolade (54%), men af en eller anden grund, så har de "chips" størrelse i Aldi ved juletid (de sidste par år i hvert fald).

    SvarSlet
  20. Øj, sikke en høst. Jeg har aldrig prøvet at købe fra den forretning. Er fondanten fra FunCakes? Jeg har kun forsøgt mig med en lille pakke, for at smage den og "lege" med den. Det virkede ok. Men jeg har ikke prøvet af overtrække en kage, så jeg hører gerne om dine erfaringer med den. Den med is-skeen havde jeg sgu ikke hørt om før :-)

    SvarSlet
  21. Stol ALDRIG på tyske oversættelser og kasseboner.

    Jeg bruger altid Toll House-opskriften bag på Nestle-poserne - http://www.verybestbaking.com/recipes/18476/Original-NESTL%C3%89-TOLL-HOUSE-Chocolate-Chip-Cookies/detail.aspx

    Chocolate chips er UMULIGE at finde her i DK - åndssvage, elendige uland - jeg plejer at købe en ordentlig stak af dem, når jeg er i USA.

    Men jeg har lige investeret i et par 2,5 kg. poser Callebaut i Metro, og de har næsten faconen. Jeg ville ikke tøve med at bruge dem i cookies.

    SvarSlet
  22. Øj en bunke!! Er grøn af misundelse!
    Men bamsen må du gerne beholde for dig selv. Jeg fik en temmelig gyselig sukker-rose med for at overskride det unævnelige beløb... Ups ;-)

    SvarSlet
  23. Fandt lige frem til din blog og har snuset lidt rundt. Lækre kager du får bikset sammen;-)

    Blev lige nysgerrig på den der to-be-or-not-to-be iskugleske/cookie scooper; nogle af de deje jeg bruger til cupcakes er ret flydende. Har du prøvet dyret til sådan en dej?

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak og velkommen :-)

      Altså dejen vil jo flyde ud, men det vil den vel uanset hvilket "instrument" man nu bruger?
      Jeg tænker, at den er god at bruge i den situation, fordi man så kan styre mængden.
      Jeg bruger den til cupcakes og der er dejen meget flydende, men så får de samme størrelse og man drypper ikke dej ud over det hele :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...