tirsdag den 12. april 2011

Indre fred

Det er sådan, jeg får det, når jeg har arbejdet dybt og godt med mig selv.
Sådan en helt indvendig og grundlæggende fred inden i. Og derefter kommer glæden. Glæden ved mig selv og ved livet.

Jeg har lyst til at dele lidt af mit indre arbejde med jer, men også at bibeholde min private sfære, så her kommer et forsøg.

Emnet var konfluens. Konfluens kan - som alle andre former for forsvarer,  være gode og sunde - og overstyrende og usunde. Når vi f.eks. er forelskede, så er vi meget konfluente. Sammensmeltede. Der er ikke rigtigt noget "dig" og noget "mig". Kun et "os". Alt er godt.

Konfluensen er størst, når vi ligger i mors mave. Så er alt trygt og godt, og der er ingen fare. Det er - på sin vis - det vi søger, når vi søger konfluensen.

Det kan komme til udtryk på mange måder. F.eks. ved at være usagt enig om ikke at være uenig. At der er noget, vi ikke taler om - ikke adresserer - fordi så skaber det uenighed, måske endda konflikt, eller i hvert fald en ikke-sammensmeltning.

På den måde kan der i mange familier være en "flodhest i stuen" (Hippopotamus in the living-room) Noget, der fylder en masse, men som der ikke tales om.
Et godt eksempel kan være alkoholisme - men der findes uendelige varianter.

Konfluens er på den måde også et problem, da den undertrykker visse sider af os. Grænserne mellem andre og en selv flyder sammen, og dermed mistes også kontakten.

En anden måde, hvorpå konfluens kan komme til udtryk er "alt eller intet". Enten er vi enige, og helt tætte sammen - eller også så er vi uenige, og kan derfor ikke være sammen. Konfluensens grundlæggende natur.

Den har jeg - også. Altså oven i alle de andre typer forsvarer. Heldigvis. Men nogen gange, så er den alt for styrende og forstyrrende for mit liv.
Det har jo sine årsager og det er meget tydeligt for mig, at nogle af mine handlemønstre er fuldstændigt automatiske. Jeg har det som om, jeg følger en drejebog. Som om, at det ikke rigtigt er mig, der styrer. Man kan sige, min konfluens er en introjektion. At det at reagere sådan, er noget, jeg har lært derhjemme, men som ikke rigtigt er mig - ikke noget, jeg selv har valgt til.

Når vi så arbejder med disse forsvarer og handlemønstre, så kommer der en opmærksomhed. En årvågenhed omkring, hvad der sker - og hvorfor.
Så kan vi også tage ansvar og vi kan vælge, om vi vil noget andet eller ej. Det vil jeg jo gerne, for ofte så giver disse automatiske handlemønstre ikke det ønskede resultat; nærhed og kontakt. Oftest betyder det afstand og afvisning. Ikke så smart så.

Efter mit indre arbejde, sammen med en meget dygtig terapeut, så havde jeg sådan en lyst til at gemme følelsen. Huske den. Kalde den et eller andet. Imens jeg sad og ledte efter noget at kalde den, så "kom" der en lille alfefe til mig. Cirka ti centimeter høj, med små bitte, fine vinger og glimt i øjet. Silvia, hedder hun. Ja, det lyder nok fjollet for mange og det er okay, for jeg er udmærket klar over, at hun ikke er virkelig, men blot en fantasifigur, men jeg er nu ret glad for hende alligevel.

Hun "bor" i mit hjerte, men flyver også ud i verden og oplever - og kalder jeg på hende, så kommer hun straks. Hun kan også drysse med festøv med glimmer. Måske vil jeg tegne hende en dag - eller lave hende i fondant. Hun ligner hende her lidt.


Da jeg arbejdede, kom jeg i kontakt med nogle meget tidlige og dybe oplevelser (ufærdige gestalter) som er årsagen til disse forvarer. De kom for at beskytte mig og det var godt, men nu er jeg ikke længere et lille barn, nu er jeg voksen, og behøver ikke længere beskytte mig selv på denne - nu uhensigtsmæssige - måde.

Så jeg fik afsluttet noget og fik denne følelse af fred. Denne grundlæggende følelse af at have ret til at være i verden, og at være nok. At være okay - på den rigtigt skønne måde.
Sådan har jeg det stadig - selvom følelsen ikke er helt lige så stærk nu, som lige efter. Og det er også okay.

Det kan godt være lidt svært at komme tilbage. Det er en særlig verden at være i. Meget kontaktfuld og meget kærlig. Det er det også herhjemme, men ikke så intenst. Det skal jeg lige vænne mig til, men jeg er glad og fredfuld inden i.

Samtidig fik jeg mange, lange og gode snakke med blandt andet en post graduate. Altså en som er færdiguddannet. Han arbejder frivilligt som Offerrådgiver for Røde Kors. Det fik jeg også lyst til at gøre, så det tror jeg, jeg vil sætte i gang. Også selvom jeg er lidt nervøs - men det er vi mennesker jo ofte, når vi skal i gang med noget ukendt - og samtidig spændende.

Måske kan jeg gøre en forskel. Være der for andre og give noget af alt det skønne jeg lærer, videre. Det er i virkeligheden dét, som jeg drømmer om at gøre med denne uddannelse.
At give det videre ♥

Måske har jeg givet lidt videre til dig - måske er det volapyk. Du er velkommen til at spørge, hvis der er noget, du vil vide eller ikke helt har forstået - så vil jeg elske at svare!

3 kommentarer:

  1. hvordan kan der ikke være nogle kommentarer på denne her?
    Og hej, jeg blev lokket herhen af Maren og din fine studenterhuekage.
    Men så læste jeg lidt videre og det her indlæg ramte mig. Jeg vil også det her. jeg vil også have indre fred og acceptere mig selv og alt det. Og også gerne have en lille fe, hvis der skulle være sådan en til mig....hvordan gør jeg?

    Kh
    Susie

    SvarSlet
  2. Susie - Måske fordi det mest er madører og kagedåser, der læser her? Eller måske fordi, det er for privat? Det er okay :-)

    Velkommen til - Maren er hylende sjov!

    Der er flere veje. Der er introaftener og weekendkurser på GIS - http://www.gis-international.com/ hvor du kan mærke og prøve, hvordan det er for dig.
    Det er et vidunderligt sted med meget dygtige og omsorgsfulde mennesker, og jeg kan kun anbefale det.
    http://www.gis-international.com/01_dansk-version/03-vide-mere_dk/kursusstedet_dk/kursusstedet_dk.html

    Så er der mulighed for at gå i egenterapi (gestaltterapi).
    Hvis du har lyst til det, så er du velkommen til at skrive til mig på min mailadresse, hvis du vil have anbefalinger til nogle dygtige terapeuter :-)
    Min mailadresse står (næsten) øverst til venstre.

    SvarSlet
  3. hvordan kan der ikke være nogle kommentarer på denne her?
    Og hej, jeg blev lokket herhen af Maren og din fine studenterhuekage.
    Men så læste jeg lidt videre og det her indlæg ramte mig. Jeg vil også det her. jeg vil også have indre fred og acceptere mig selv og alt det. Og også gerne have en lille fe, hvis der skulle være sådan en til mig....hvordan gør jeg?

    Kh
    Susie

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...