mandag den 4. april 2011

Cupcakes med marengsfrosting

Til børnefødselsdagen skulle der også være kage - udover kyllingesticks, grovboller og gullerods-/agurkehapser - men ikke på vilkår, om jeg ville ud i endnu et længervarende "prinsesseeventyr" så vi tog den i den overskuelige udgave; cupcakes.

Jeg havde set flere steder, at en form for marengsfrosting var brugt, og eftersom jeg ikke er den store fan af smørcremer, så var den jo oplagt at bruge.

Jeg havde så måske ikke behøvet at lave 8 liter af den... Okay, lidt overdrevet, men der var godt nok meget, da jeg havde lavet 1½ portion - for nu at være helt sikker på, at have nok til at lave fine swirls på alle kagerne.

Jeg ændrede også i opskriften og lavede den som starten på IMBC.

Den smager stort set som det her hyperlækre skum, der er inde i flødeboller! Mums!

Marengsfrosting

Til 24-89 cupcakes

675 g sukker
8 pasteuriserede æggehvider
2 tsk vaniljeessens
lidt vand 
jordbæressens og lyserød farve
(her har jeg brugt lidt dusky pink pastafarve)

Hæld en god sjat sukker ned til æggehviderne og pisk dem næsten stive.

Smelt resten af sukkeret med noget vand i f.eks. mikroovnen - regulér mængden efterhånden.

Det skal være flydende, men ikke for vandigt. Sørg for at al sukkeret er helt smeltet.

Dæmp hastigheden på piskeriset og hæld det smeltede sukkervand i en tynd stråle langs skålens kant.

Øg hastigheden og pisk til det hele er meget stift. Det tager lidt tid.

Tilsæt jordbæressens til noget af marengsskummet og evt. lidt pastafarve, og put det i en sprøjtepose med stjernetyl.

Pigerne til fødselsdagen fik så lov at pynte to cupcakes hver med sukkerkugler, fondantblomster- og hjerter og hvad der nu ellers var i mine gemmer.


Nu blev der jo en ret stor mængde marengs tilbage, så jeg måtte ud i at lave kys og andet godt af dem. Sprøjtes ud på bagepapir og tørres i ovnen ved 100° i en time til halvanden. Lad dem gerne stå og tørre mere ved eftervarmen i ovnen en times tid mere. Pakkes derefter i plastposer eller lukkede beholdere. 



Og så vil der være lidt mere stille på blogfronten de næste dage. Jeg er af sted på uddannelse i Estland. Hvorfor tager man til et land, der er koldere end Danmark pt.? Jeg havde ellers lige vænnet mig til de lunere temperaturer og fuglekvidder. 


Take care ♥

14 kommentarer:

  1. Kan vi aftale, at du kommer og laver ultrasmukke cupcakes til mine kommende børn på deres fødselsdage? De der er VIRKELIG fine.

    SvarSlet
  2. Du er altså for stjerne-hamrende-god til de der marenges-swirls.
    Pas på dig selv henne i Estland :-*

    SvarSlet
  3. Vil gerne lige sige TAK for cupcakes og kys..
    De smagte rigtig lækkert .. også sønnen var helt henført.. og syntes da bare du skal komme forbi en anden gang.. ;-D)

    SvarSlet
  4. Jeg er virkelig imponeret over, hvor skarpe kanterne på frostingen er - very very nice! God tur østpå :-)

    SvarSlet
  5. Ej, hvor er de smukke, Godte. Du må lige vise mig hvordan du laver dem som en rose. Meget smukke. Jeg drager til Tyskland på onsdag for at arbejde, men der forventer jeg lidt bedre temperaturer. Normalt rejser jeg hele tiden til Norge, så jeg kender godt det med at rejse til noget der er langt koldere end her. Anyway, god rejse :-)

    SvarSlet
  6. Mh, ser virkeligt lækkert ud, og kune godt forestille mig de smagte helt fantastisk :)

    /Lise

    SvarSlet
  7. De ser indbydende ud - måske skulle man snuppe ideen til weekendens fødselsdage:-)
    God tur.

    SvarSlet
  8. Meget fine:). Mine marengs bliver brune i ovnen, dine holder virkelig farven fint. Og meget flotte roser på dine cupcakes:)

    SvarSlet
  9. WAOUUUUU hvor er de flotte !!!

    Mine ligner ... noget værre juks.... hihihihi

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  10. wow hvor er de smukke
    knus pia

    SvarSlet
  11. Bitten - Selvfølgelig! Det manglede da bare! :-D

    Låwise - Tak ♥

    Hyss - Velbekomme ♥ Og jeg kommer snart forbi igen - og har faktisk masser af kys tilbage.. og dem af marengs ;-)

    Smagssag - Taark :-)

    Piskeris - Ja, den marengsfrosting var ret god til at give skarpe kanter på swirls. Og tak - det har været fantastisk!

    Camilla - Det gør jeg gerne, men du kan sagtens selv, hvis du lige lurer denne her:
    http://www.youtube.com/watch?v=mYy2uiK6T94&feature=related
    Og tak :-) Til gengæld var det at komme hjem ligesom at rejse på ferie! Over 20 grader og fuld sol ☼ Og fordelen er jo også, at jeg nu skal blive her :-D

    Lise - Tak :-) De smagte rigtigt godt og man får nok af én.

    Nanna - Tak, gør endelig det :-)

    Annette - Jeg smed 3 plader ind på varmluft. Den øverste plade med de hvide blev også en anelse mørkere, men jeg er ret sikker på, at det er et spørgsmål om at sænke temperaturen og øge bagetiden. I virkeligheden så tørrer man dem vel egentlig.
    Og tak :-)

    Marianne - Mange tak :-)
    Du må bare øve lidt mere og tjekke det link ud jeg har lagt til Camilla.

    Lupe - Tak :-)

    SvarSlet
  12. Det ser bare SÅ flot ud. Mon ikke også jeg kan imponere et par fødselsdagsgæster??
    Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide, om du har brugt en åben eller en lukket tylle. Har du evt. størrelsen på den?
    Vh Karin

    SvarSlet
  13. Karin - Det tror jeg sagtens, du kan.
    Jeg har brugt en Wilton 1B, 2D eller 1M stjernetyl.
    Det er ikke så vigtigt hvilken en af dem, det er - de laver alle flotte swirls :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...