Koldskål de luxe med jordbær og granatæblekerner

Nu er det jo sommer. 

Er jeg den eneste der synes, at vi tilsyneladende spolede ret hurtigt hen over foråret, og at det faktisk er lidt mærkeligt, at vi har næsten 25 grader, når vi lige har haft frost?

Folk går også i det underligste tøj, her når årstiderne skifter. Nogen i bar overkrop - andre i vinterstøvler. Jeg synes altid, det er så sjovt at se.

Sommer er lig med koldskål. Jeg har fundet ud af, at de fleste spiser det som dessert. Det gør vi altså ikke i min familie. Der har vi altid fået det som hovedret - måske var det bare fordi, min mor ikke lige gad lave varm mad den dag, men vi har jo så nok heller ikke brokket os over det.

Og jeg gør det forbudte. Jeg laver det med æggeblommer fra friske æg. Der skal æg i. Punktum. Og de pasteuriserede æggeblommer smager altså mærkeligt i koldskål.
Det er jo op til en selv - men her gør vi sådan. Vi kan godt lide at leve livet lidt farligt.

Jeg bliver nødt til at skrive lidt om de danske jordbær. Da vi handlede ind - den lille sukkertrold og jeg - havde jeg lige muligheden for lidt madopdragelse. Jeg bad hende dufte til de danske jordbær og virkelig tage duften ind. Det er jo helt utroligt! Jeg bliver så gennemgående glad, når jeg dufter til dem!

Så fandt jeg en bakke af de udenlandske, og bad hende om at dufte til dem. Hun var selv ret overrasket over så flad en oplevelse dét var. Der er bare en verden til forskel og selvom de danske stadig er ret dyre, så ofrer jeg det som regel en enkelt gang i starten på sæsonen, for det gør altså noget godt ved mig - og ved hende.

Til koldskålen har jeg brugt min mors gamle opskrift som grundopskrift og så gjort den til min egen ved at øge lidt hist og her. Når der kommer syrlige frugter i som granatæblekerner og helt nye, danske jordbær og citron, så er det meget rart, at sukkerindholdet også øges lidt.

Vaniljesukkeret er også hjemmegjort. Det foregår ved, at de tiloversblevne stænger lige skæres over et par gange. Puttes i en lukket beholder sammen med noget sukker og når stængerne er tørret ind, så får hele molevitten en omgang med stavblenderen.
Duften og smagen er fantastisk.

Og så er jeg jo altid vild med, når intet går til spilde.
Stop Spild Af Mad.

Koldskål de luxe

5 æggeblommer
1 dl sukker
4 tsk vaniljesukker
1 økologisk citron
1 liter A38
1 liter kærnemælk
granatæble
danske jordbær

Pisk æggeblommer, sukker og vaniljesukker godt og længe, så det bliver helt lyst og cremet.

Tilsæt lidt A38 og pisk det med til sidst. Tilsæt resten af det og kærnemælken.

Skær citronen i skiver og bug hver enkelt skive en gang så den afgiver lidt citronsaft.

Jeg kan bedst lide at have jordbær og granatæblekerner i skåle for sig og selv tilføje det, når man skal spise koldskålen, men det er jo smag og behag.

Vi fik Karen Wolfs de bedste kammerjunkere til. Jeg gider ikke bage dem selv. Ja...doven er jeg også. Hvordan skal det ikke ende med mig?

Hvis du ikke allerede kender det her trick, så er her en smart måde at få kernerne ud af granatæbler.

Skær en lille rille hele vejen rundt på midten af granatæblet. Vrid de to dele modsat hinanden så æblet deles i to. Sæt en skål i bunden af køkkenvasken og bank ret kraftigt på bagsiden af en af halvdelene af æblet, så falder kernerne lige så fint ud og ned i skålen uden at svine så meget.
Fotograf: Sukkertrold.

PS: Koldskål er også godt som morgenmad.

Pakke fra kageparadis

Den var ventet. I dagevis. Så kom den endelig. Åhh, hvor fint.
Alle de vidunderlige ting fra De Leukste Taarten Shop, som jeg havde bestilt.

En stor silikonerullepind. Jeg er meget spændt på, om jeg overhovedet vil synes om at bruge den. Jeg bruger normalt en helt almindelig trækagerulle, som desværre afgiver mikroskopiske træstykker, som jeg skal være meget opmærksom på, ikke sætter sig i fondanten. Ikke lækkert at spise eller at se på!

Tulipanformede cupcakeforme. Jeg så denne type i en café for noget tid siden og har jagtet dem på nettet. Her var de. Og endda i 3 fine farver. Der må snart noget dej og noget topping i dem!

Og glimmer. Egentlig skulle jeg ikke have haft noget glimmer, men det fik en anden kagedåse heldigvis rådet bod på. Nu har jeg også grønt glimmer ♥

En ekstra smoother - som er supergod at have - især hvis man overtrækker firkantede kager.

Rød- og sortfarvet fondant. Det kan man også selv lave, men det kræver meget store mængder farve og bliver også hurtigere tørt så, synes jeg.

En stensil, som man kan bruge f.eks. på siden af kager. Eller dele af den ovenpå. Mulighederne er mange.

Tyllere i forskellige udformninger og koblinger i to størrelser.
En Wilton 2D - som er usolgt alle vegne, og som er den mest brugte til blandt andet swirls på cupcakes.
En bladtyl. Sådan en må man altså have.

Perlemorsspray - som var meget billigere i Holland.

Lyserøde sukkerperler. Taler ligesom for sig selv, ikk'?

Pastafave og pulverfarve og piping gel. Det skal jeg bruge til noget "vand" på den næste større kage.

2 kg fondant af en type, som jeg har fået anbefalet. Jeg er meget spændt på, hvordan den nu arter sig, når jeg skal overtrække med den. Jeg har dog et par kilo af den, jeg plejer at bruge - hvis nu..!

Rundt kagepap i hvid. Fantastisk! Det kan man nemlig kun få i en gyselig guld ellers.

Guldfarve som jeg er meget spændt på at se, hvad tone har. Det jeg har nu er mere gult end guld!

Den blå bamse var sådan en "surprise-ting" der kom med ved køb over et vist beløb. Det taler vi ikke så højt om...

Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang med at bruge alle de goodies!

Og se så her:

En supersød kageopsats fra Tiger til 30 kroner. Det var da skønt! Og en rockerdyr iskugleske! Ikke helt så skønt..
Den skal jeg bruge, når jeg laver cupcakes.

Den måtte du lige tænke over, hva'?

Har du ikke prøvet at fordele dej i cupcakeforme, og spilde både her og der?
Og har du ikke også prøvet at skulle fiske lidt op af den ene for at fylde over i den anden, for at få det nogenlunde ligeligt fordelt i formene? Det har jeg i hvert fald.

Tricket er at bruge en iskugleske som denne.
Tag en klat dej. Skrab det overskydende af på kanten af skålen og brug udløseren til at frigive dejen i skeen, så det falder ned i formen.
Så kan man tage 1, 2 eller 3 halve kugler dej i hver form - alt efter, hvor stor en cupcake, man vil have.
Smart, ikk'?

I morgen vil jeg blogge om den dejlige sommeraftensmad, vi har spist i dag. Kan du gætte retten så?

Martha Stewart's wanna-be white cake, lemon curd and 7-minute frosting

Eller skulle man bare kalde en spade for en spade og ende med Godtes Hastværk?

Nå, men den smagte nu meget godt. Altså bortset fra, at den var skide sur. Tarvelige kage.
Måske havde det noget at gøre med, at jeg glemte at halvere mængden af citronsaft, da jeg halverede resten af opskriften? Flot, Godte! Så tror da pokker hele fjæset snerper sammen, når kagen spises.
Her dagen efter var det dog ikke så markant.

Jeg måtte bare bage. Som i det-er-ikke-muligt-at-lade-være-længere-og-helt-uden-for-min-kontrol. Kender du det? Nå, ikke. Okay. Sådan var det altså. Jeg var oven i købet alene hjemme med den yngste trold, men heldigvis trådte et par opofrende venner til.

Problemet var så, at jeg pludselig fik travlt, med mindre vi skulle spise kage midt om natten.
Så kagen fik ikke lov at køle nok. Lemon curd'en blev hastet igennem og fik heller ikke tid til at sætte sig ordentligt, og marengsen på toppen blev slet ikke pisket stift nok. Jeg havde heller ikke tid til at pynte den, som jeg havde forestillet mig.

Så lærte jeg dét! Eller det gjorde jeg jo nok ikke, for skulle man så ikke mene, at jeg allerede havde lært det?
Og sk*de være med det! Jeg fik mit kagefix og følte næsten, jeg var Martha Stewart for en stund. Altså uden retssager og fængsel og alt det der, naturligvis.

Se her hvordan den lækre (og meget mopsede) lemon curd flyder ud. Det er jo ikke meningen!

Og se så her dagen efter. Så har den sat sig og holder sig inden for stregerne.

Opskrifterne er her:
White layer cake with lemon curd filling

Med mindre en eller anden insisterer på at få dem på dansk og i halv mængde, så springer jeg altså over. Mine foreløbige oversættelser er sådan delvist danske og delvist engelske og det kan jeg selv godt nøjes med, men hvis du spørger rigtig pænt (og siger noget endnu pænere om kagen) så kan jeg vel overtales. Man kommer langt med smiger.

Den næste Martha Stewart kage er jo nok nødt til at være noget med chokolade. I uhørt store mængder. Med chokoladefyld og chokoladefrosting. Og bedre tid!

Påskeskov og en ny fetish

Vi var en tur i skoven i dag.

Det var faktisk ret fantastisk. Lige præcis sådan en dag, hvor det ikke er for koldt eller for varmt. Hvor bladene er helt nyfødte og stadig lyser selvlysende grønt. Hvor anemonerne er mangfoldige og hvide. Hvor både store og små skovtrolde kan nyde det hele. Vi gjorde i hvert fald.

Jeg skal have blogget om min seneste Martha Stewart fetish, men jeg skal lige have taget mod til mig. Det gik lige lidt for stærkt med at bage og klaske en af kagerne sammen, og jeg er nervøs for, om hun dukker op i egen høje person for at skælde mig ud, hvis jeg lægger billeder af resultatet op på nettet.

Når vi ikke har været udenfor, har jeg siddet den ene time efter den anden om aftenen/natten og set Martha Stewart-videoer. Jeg kan ikke få nok. Prøv selv at se.. Det er da SÅ inspirerende. Og tippet med at dække fadet med bagepapir (eller plastcharteks) kendte jeg godt - og det er vildt smart.

Jeg har dog mest set videoerne fra hendes website: http://www.marthastewart.com/how-to-cake-videos
Og jeg advarer dig på forhånd! Hvis du godt kan lide at se mad/kageprogrammer, så riv lige et par dage ud af kalenderen, inden du klikker!

Nok om det. Jeg skal nok blogge om min Martha Stewart wanna-be-cake, men så skal du også love ikke at grine!

Krydret madbrød og chili con carne

Jeg havde lyst til at lave et krydret madbrød, og så skulle vi jo finde noget at spise til.

Det endte med chili con carne. Næh, det er ikke sådan sommer-agtigt-mad, men vi er meget rebelske herhjemme. Vi kan endda finde på at spise lørdagsslik om onsdagen! Jeg ved det - vi er nogle værre nogen!

I får først opskriften og billederne på brødet. Chili con carnen er ikke det store nummer, men vi lavede lige en billedserie til den også. Det er kærestens "opskrift" og ham der skal have æren.

Han huskede endda at tage et billede, da gulerødderne kom i - og jeg knævrede i telefon.
Måske bliver han en dag stor nok til sin egen madblog?

Krydret madbrød

Ovn: 200°
 
75 g soltørrede tomater
en stor dusk oregano
en stor dusk timian (jeg tog hele toppen på begge to)
2 fed hvidløg
½ dl olivenolie
50 g gær
2½ dl håndlunt vand
125 g grahamsmel
hvedemel
1 tsk fint salt
½ frisk, rød chili uden kerner
evt. flagesalt og sesamfrø

Smid krydderurter, soltørrede tomater, chili og urter i en skål og hak det i småstykker med en stavblender. Det ser ret klamt ud bagefter, men det smager godt i brødet.

Opløs gæren i det håndlune vand og salt.
Tilsæt urterne og grahamsmelet og lad gerne en køkkenmaskine ælte det godt sammen med noget af hvedemelet.
Tilsæt mere hvedemel, indtil du synes konsistensen er god. Lad maskinen ælte det godt igennem.
Lad det hæve i 30-45 min.
Form til to brød - eller boller - eller svaner - eller elefanter.
Rids overfladen med en skarp kniv.
Pensl med vand og drys med lidt flagesalt og sesamfrø.
Lad det efterhæve i 15-30 min.
Bages på nederste rille i ca. 30 min. alt efter størrelsen på elefanterne.

De blev dælme gode! Det er ikke sidste gang, jeg laver dem - og de kan helt sikkert varieres med alverdens krydderier.

Chili con carne

På slump..

skært oksekød
hakkede løg
frisk chili
paprika
salt og peber
balsamico
gulerødder
flåede tomater
kidneybønner

Kast det hele sammen (brun kød og løg først) og lad det gerne simre hele dagen. Eller lav det dagen før. Det bliver det kun bedre af.

Husk at få lidt cremefraiche til. Og salat - det kan man godt have brug for, når der er chili involveret.

Og her er hele molevitten samlet. Det var skøn spise - og solen skinnede ind på tallerkenen.
Måske spiser vi koldskål til vinter! Så kan de lære det! Hmm..eller.. øh.. Nå, kig nu bare på billedet og rend os i traditionerne.

PS: Fungerer også helt fint som morgenmad. 

Lambeth

I går var jeg på Lambethkursus. Det er en meget gammel dekoreringsteknik, som mest består af lag på lag af Royal Icing (Glasur).

Egentlig havde jeg ikke så meget lyst til at tage på kursus i noget som helst, for aftenen inden havde mine to store piger (på 19 år) være involveret i et trafikuheld. De kom ikke til skade - udover hovedpine og muskelsmerter i ryg og nakke - men det var alligevel voldsomt og meget chokerende. Bilen de kørte i, er vist totalskadet.

Jeg reagerer meget handlingsorienteret i sådanne situationer. Er nogen kommet til skade? Hvis ja - hvor meget? Hvem skal have trøst og omsorg nu? Hvem kan vente lidt? Hvad skal der ske mht. politi og ambulance? Hvad skal der ske med bil og tasker etc.?

Det var først dagen efter, at jeg mærkede, hvad det også havde gjort ved mig. Tanken om at kunne have mistet dem begge på én gang............

Det har jeg heldigvis ikke og det hjælper mig til at huske på, at leve livet nu. At få givet dem al den kærlighed jeg har til dem - nu! Ikke vente. Og jeg er så taknemmelig! Kys på jeres nærmeste - måske er det lige pludselig for sent...

Og nu til det kagekursus. For det var et godt kursus.

Lidt konstruktiv kritik. Den grundlæggende fondant skulle have været farvet. Bare svagt. Det giver et helt andet resultat. Og det var også lidt øv, at de var blevet trykket og havde fået mørke pletter - men sådan er det nogen gange. Vi klarede den alligevel.

Ros. Det var faktisk nemmere, end jeg havde troet. Når det vises og fortælles step-by-step - på en (u)pædagogisk og halvflabet måde, som jeg jo foretrækker - så går det nærmest af sig selv.
Og så gør øvelse altså mester. Allerede når man havde lavet et par af de samme snirkler, så lå det meget nemmere i hånden.

Vi hyggede og grinede og sad med tungen lige i munden. På et tidspunkt var jeg nærmest ved at besvime, fordi jeg holdt vejret i koncentration.

Er ret tilfreds med resultatet. Nu står den på et lagkagefad her i stuen og håner alle kagesultne.
Det er nemlig en dummie, så inden i den er der ikke kage, men falmingo. Hæ!

Nu vil jeg gå i køkkenet og forberede et lækkert, krydret madbrød til aftenens menu.
Mere om det senere - stay tuned.

Krebsehalesalat

Jeg elsker rejer, hummere, krabber, krebs etc.

Da jeg fandt en bøtte med krebsehaler i et supermarked, så vidste jeg lige præcis, hvad der skulle ske med dem.

De skulle have godt selskab af diverse krydderier og nydes sammen med groft brød. Mums!

 
Krebsehalesalat

krebsehaler
asparges fra glas - friske asparges ville også passe godt her
cremefraiche
lidt mayonnaise - kan udelades
forårsløg
tomatketchup
sød paprika
chayennepeber
citronsaft
soya
salt & peber

Der er ikke angivet mængder her, for den er lavet på slump - og efter smag og behag.

Hak forårsløget forholdsvist fint og bland det sammen med de andre ingredienser. Voila. Sværere er det ikke - og det smager så skønt.

Bollen er en Fucking Flink bolle.
Det er godt med noget groft brød til - noget man rigtigt skal gumle på.

Indre fred

Det er sådan, jeg får det, når jeg har arbejdet dybt og godt med mig selv.
Sådan en helt indvendig og grundlæggende fred inden i. Og derefter kommer glæden. Glæden ved mig selv og ved livet.

Jeg har lyst til at dele lidt af mit indre arbejde med jer, men også at bibeholde min private sfære, så her kommer et forsøg.

Emnet var konfluens. Konfluens kan - som alle andre former for forsvarer,  være gode og sunde - og overstyrende og usunde. Når vi f.eks. er forelskede, så er vi meget konfluente. Sammensmeltede. Der er ikke rigtigt noget "dig" og noget "mig". Kun et "os". Alt er godt.

Konfluensen er størst, når vi ligger i mors mave. Så er alt trygt og godt, og der er ingen fare. Det er - på sin vis - det vi søger, når vi søger konfluensen.

Det kan komme til udtryk på mange måder. F.eks. ved at være usagt enig om ikke at være uenig. At der er noget, vi ikke taler om - ikke adresserer - fordi så skaber det uenighed, måske endda konflikt, eller i hvert fald en ikke-sammensmeltning.

På den måde kan der i mange familier være en "flodhest i stuen" (Hippopotamus in the living-room) Noget, der fylder en masse, men som der ikke tales om.
Et godt eksempel kan være alkoholisme - men der findes uendelige varianter.

Konfluens er på den måde også et problem, da den undertrykker visse sider af os. Grænserne mellem andre og en selv flyder sammen, og dermed mistes også kontakten.

En anden måde, hvorpå konfluens kan komme til udtryk er "alt eller intet". Enten er vi enige, og helt tætte sammen - eller også så er vi uenige, og kan derfor ikke være sammen. Konfluensens grundlæggende natur.

Den har jeg - også. Altså oven i alle de andre typer forsvarer. Heldigvis. Men nogen gange, så er den alt for styrende og forstyrrende for mit liv.
Det har jo sine årsager og det er meget tydeligt for mig, at nogle af mine handlemønstre er fuldstændigt automatiske. Jeg har det som om, jeg følger en drejebog. Som om, at det ikke rigtigt er mig, der styrer. Man kan sige, min konfluens er en introjektion. At det at reagere sådan, er noget, jeg har lært derhjemme, men som ikke rigtigt er mig - ikke noget, jeg selv har valgt til.

Når vi så arbejder med disse forsvarer og handlemønstre, så kommer der en opmærksomhed. En årvågenhed omkring, hvad der sker - og hvorfor.
Så kan vi også tage ansvar og vi kan vælge, om vi vil noget andet eller ej. Det vil jeg jo gerne, for ofte så giver disse automatiske handlemønstre ikke det ønskede resultat; nærhed og kontakt. Oftest betyder det afstand og afvisning. Ikke så smart så.

Efter mit indre arbejde, sammen med en meget dygtig terapeut, så havde jeg sådan en lyst til at gemme følelsen. Huske den. Kalde den et eller andet. Imens jeg sad og ledte efter noget at kalde den, så "kom" der en lille alfefe til mig. Cirka ti centimeter høj, med små bitte, fine vinger og glimt i øjet. Silvia, hedder hun. Ja, det lyder nok fjollet for mange og det er okay, for jeg er udmærket klar over, at hun ikke er virkelig, men blot en fantasifigur, men jeg er nu ret glad for hende alligevel.

Hun "bor" i mit hjerte, men flyver også ud i verden og oplever - og kalder jeg på hende, så kommer hun straks. Hun kan også drysse med festøv med glimmer. Måske vil jeg tegne hende en dag - eller lave hende i fondant. Hun ligner hende her lidt.

Da jeg arbejdede, kom jeg i kontakt med nogle meget tidlige og dybe oplevelser (ufærdige gestalter) som er årsagen til disse forvarer. De kom for at beskytte mig og det var godt, men nu er jeg ikke længere et lille barn, nu er jeg voksen, og behøver ikke længere beskytte mig selv på denne - nu uhensigtsmæssige - måde.

Så jeg fik afsluttet noget og fik denne følelse af fred. Denne grundlæggende følelse af at have ret til at være i verden, og at være nok. At være okay - på den rigtigt skønne måde.
Sådan har jeg det stadig - selvom følelsen ikke er helt lige så stærk nu, som lige efter. Og det er også okay.

Det kan godt være lidt svært at komme tilbage. Det er en særlig verden at være i. Meget kontaktfuld og meget kærlig. Det er det også herhjemme, men ikke så intenst. Det skal jeg lige vænne mig til, men jeg er glad og fredfuld inden i.

Samtidig fik jeg mange, lange og gode snakke med blandt andet en post graduate. Altså en som er færdiguddannet. Han arbejder frivilligt som Offerrådgiver for Røde Kors. Det fik jeg også lyst til at gøre, så det tror jeg, jeg vil sætte i gang. Også selvom jeg er lidt nervøs - men det er vi mennesker jo ofte, når vi skal i gang med noget ukendt - og samtidig spændende.

Måske kan jeg gøre en forskel. Være der for andre og give noget af alt det skønne jeg lærer, videre. Det er i virkeligheden dét, som jeg drømmer om at gøre med denne uddannelse.
At give det videre ♥

Måske har jeg givet lidt videre til dig - måske er det volapyk. Du er velkommen til at spørge, hvis der er noget, du vil vide eller ikke helt har forstået - så vil jeg elske at svare!

Cupcakes med marengsfrosting

Til børnefødselsdagen skulle der også være kage - udover kyllingesticks, grovboller og gullerods-/agurkehapser - men ikke på vilkår, om jeg ville ud i endnu et længervarende "prinsesseeventyr" så vi tog den i den overskuelige udgave; cupcakes.

Jeg havde set flere steder, at en form for marengsfrosting var brugt, og eftersom jeg ikke er den store fan af smørcremer, så var den jo oplagt at bruge.

Jeg havde så måske ikke behøvet at lave 8 liter af den... Okay, lidt overdrevet, men der var godt nok meget, da jeg havde lavet 1½ portion - for nu at være helt sikker på, at have nok til at lave fine swirls på alle kagerne.

Jeg ændrede også i opskriften og lavede den som starten på IMBC.

Den smager stort set som det her hyperlækre skum, der er inde i flødeboller! Mums!

Marengsfrosting

Til 24-89 cupcakes

675 g sukker
8 pasteuriserede æggehvider
2 tsk vaniljeessens
lidt vand 
jordbæressens og lyserød farve
(her har jeg brugt lidt dusky pink pastafarve)

Hæld en god sjat sukker ned til æggehviderne og pisk dem næsten stive.

Smelt resten af sukkeret med noget vand i f.eks. mikroovnen - regulér mængden efterhånden.

Det skal være flydende, men ikke for vandigt. Sørg for at al sukkeret er helt smeltet.

Dæmp hastigheden på piskeriset og hæld det smeltede sukkervand i en tynd stråle langs skålens kant.

Øg hastigheden og pisk til det hele er meget stift. Det tager lidt tid.

Tilsæt jordbæressens til noget af marengsskummet og evt. lidt pastafarve, og put det i en sprøjtepose med stjernetyl.

Pigerne til fødselsdagen fik så lov at pynte to cupcakes hver med sukkerkugler, fondantblomster- og hjerter og hvad der nu ellers var i mine gemmer.

Nu blev der jo en ret stor mængde marengs tilbage, så jeg måtte ud i at lave kys og andet godt af dem. Sprøjtes ud på bagepapir og tørres i ovnen ved 100° i en time til halvanden. Lad dem gerne stå og tørre mere ved eftervarmen i ovnen en times tid mere. Pakkes derefter i plastposer eller lukkede beholdere. 

Og så vil der være lidt mere stille på blogfronten de næste dage. Jeg er af sted på uddannelse i Estland. Hvorfor tager man til et land, der er koldere end Danmark pt.? Jeg havde ellers lige vænnet mig til de lunere temperaturer og fuglekvidder. 


Take care ♥

Signed, sealed, delivered!

Jeg er fææææærdig! Done! I mål! Sejren er min!

Opgaven er oplevet, skrevet, læst (og læst og læst) og tilrettet og ændret og tænkt og mærket og grædt.

Det er mig. Mit liv, fra jeg kan huske og til nu. Sikke en rejse. Sikke mig.

Ting, jeg har arbejdet med og set på massevis af gange, står nu soleklart - der sort på hvidt. Og endnu bedre - hvor det hele stammer fra. Det er sådan det er. Det er sådan jeg er. Nu.

Det er derfra jeg går - derfra jeg arbejder med at blive alt det, jeg ikke blev - af forskellige årsager. Alt det, jeg kan blive, fordi det er i mig - når jeg erkender hvad som er og får set og mærket, hvad der var og hvor jeg gerne vil hen.

Det skal nok gå. Ikke som i det går nok, men som i det skal nok komme alt sammen. Som i fortrøstningsfuld og håbefuld. Som i stærk i troen. Lige nu.

Og opgaven er færdig og sendt. 10 sider af min allerinderste.

Af det mest sårbare, jeg kan vise og fortælle. Om den bliver læst af andre vides ikke. Arbejdet er først og fremmest mit eget. Og det er godt at skrive det og godt at se det på skrift. Det bliver mere klart og lidt mindre farligt, selvom det også står der og råber lige op i fjæset på en..

Nu vil jeg nyde foråret og glæde mig lidt til den næste tur på uddannelsen.
Og høre denne her igen.

PS: Hvis det der reinkarnation findes, så vil jeg gerne være en stor, sort soul mama næste gang. Tak.