mandag den 14. marts 2011

Søer i flok

I lørdags var der stegesotræf hos mig. Nu er det jo på sin vis skide uinteressant for andre, hvor meget vi har hygget os, men det var voldhamrendehysterisk hyggeligt! Så er det sagt!

Maden var også skøn - og der blev grinet og snakket i vildskab. Ja, altså jeg sagde næsten ikke noget, men de andre knævrede helt vildt! Og selvom den ene var en gammel skoleveninde, som jeg ikke havde set i 20 år, så var jo bare som om, der kun var gået ½ år!

Forret:
Kinakål marineret i ingefær, citron og citronskal og lidt olie oven på røget laks sammen med superlækkert spinatbrød.


Hovedret:
Kalv og kylling i stegeso med rodfrugter og lidt lækker rødkålssalat - og to slags sovs.
Sovs er godt!


Dessert: Rester fra fryseren af "Kage med kager"


Jeg fik også en gave. På en måde to. En bog og et bandana. Bogen er skrevet af en journalist og handler om et..hmm...mediefænomen. Mediefænomenet er meget kendt. Kendt for.. øh...

OKAY! Jeg så en dag et link om Sidney Lee og en meget velskrevet artikel om, at han i virkeligheden havde spillet skuespil som en bedre Günther Walraff og bla. bla. bla. Læs selv her.

Jeg sprang i. Med begge ben.... Og så aldrig den lille disclaimer øverst til højre, og delte linket på Facebook. Og derfor syntes mine søde venner jo, at jeg også skulle have bogen om ham. Tak! Tusind tak. Med sådanne venner, hvad skal man så med fjender? Den her kommer jeg til at høre for de næste ti år! Nå, de dummer sig nok snart, og så er det min tur til at være kæphøj! Gnæk!

3 kommentarer:

  1. Temmelig læks mad! Gode venner du har ;-)

    SvarSlet
  2. Piskeris - Det var det!

    Ja.. de ligner sgu mine blogvenner ;-)

    SvarSlet
  3. Piskeris - Det var det!

    Ja.. de ligner sgu mine blogvenner ;-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...