søndag den 27. marts 2011

Askepot

I daglig tale kaldet Cinde-fucking-rella.


11 timer (mindst) - har det taget at lave hende. Jeg var måske lidt træt af hende til sidst, og da sukkertrolden så bad om en fugl mere, så skulle den sidste tålmodighed lige findes frem. Og da hun så også mente, at fuglene skulle have specielle fødder, var svaret ret klart: Nej!

Hun blev så glad. For kagen, for dagen, for selskabet, for det hele. Hun hyggede og spillede op - det skal man jo, når der er gæster, så det forløb lige efter bogen. Og jeg elsker altså at have alle mine piger og mine bonusbørn omkring mig!


Vi hyggede og grinede og snakkede - men kun lidt snak, naturligvis....



Kagen består af mud cake, jordbærmousse med friske bær i og skildpaddecreme.
Jordbærmousse med hakkede jordbær i er himmelsk! Jeg skal gerne sige det igen! Himmelsk!

Skildpaddecremen er ikke det store hit hos mig - men jeg kan f.eks. heller ikke lide kold kakaomælk. Jeg ved det - jeg er noget sær(ligt).


Jeg syntes også, der skulle lys i, så der kunne synges og pustes og alt det der, der hører til, når man er 7 år.


*Nerd alert on*

Kagen ser desværre noget stribet ud på siden.
Det skyldes en anden teknik, jeg har brugt denne gang.
Når man anvender diverse mousse og creme i lagkager, så skal det være ret stabilt for, at det ikke synker sammen og får fondanten til at bule ud.
Jo højere lag fyld - jo større risiko for at det buler.

Der findes så en teknik som kaldes "smørdæmning", der består i, at man lægger en ring (eller flere) af smørcreme rundt i kanten og fyldet indenfor ringen.
På den måde er det smørcremen, der er "bærer" udvendigt på kagen og gør den mere stabil - og på den måde kan kagen overtrækkes mere "stramt" og glat. (Jeg havde jo advaret, at det blev nørdet!)

Fordelen er også, at man ikke behøver smøre så tykt et lag smørcreme på, når man smører kagen op, inden man overtrækker. Der er jo ikke risiko for, at fyldet kommer i kontakt med fondanten.


Desværre overså jeg lige det faktum, at hvis man overtrækker forholdsvist tyndt - hvilket jeg forsøger at gøre - så vil farveforskellene mellem kagebunde og fyld vise sig meget tydeligt.
Krafthelvede! Det så jo ud af pommern til! Så der kom en høj bort på - og jeg lærte noget.

Måske vil jeg bruge denne teknik igen - for det gør vitterligt kagen meget stabil og opsmøringen var piece of cake (*hø, hø*) men så skal der enten smøres et tykkere lag på udvendigt - evt. af to omgange - eller det skal være lyse bunde og lyst fyld, eller farvet overtræk.

*Nerd alert off*

Forresten.. Der kommer blogindlæg om både créme brûlee og mommedisses boller indenfor den nærmeste fremtid! Der skal ikke mangle noget!

I får sgu også lige et billede af sukkertroldens fine hår. Flettet af en storesøster. Sådan! Så kan jeg godt snart skrubbe i seng.


16 kommentarer:

  1. Hvor er den dog bare super fantastisk fortryllende eventyrlig!!
    GID det var mig som fik sådan en kage til min 7 års fødselsdag! Og kjolen er præcis som den så ud i min Askepotbog.
    Jeg elsker at du har modelleret Askepot i stedet for at stikke en halv Barbie ned i kagen.

    Og fødselsdaghåret sidder jo lige nøjagtig som det skal :-)

    Tillykke med hende.

    Edith.

    SvarSlet
  2. *piftpiiiiiiift*
    Så fin en kage - en finekage! :-D

    Meget smart med opsmøringen, men så nørdeslemt var det ikke. Troede du skulle til at indblande sinuskurver og pi-beregninger ;-)

    SvarSlet
  3. Hold nu op et arbejde. Ansigtet er da helt formidabelt lavet.

    Jeg er jo ikke ret vild med smørcremer. Har du prøvet med 1:1 ganache? Det smager skønt og er hurtigt at lave og nemt at smøre op med (du kan smøre det tyndt ud). "Prøøøv det" :-)

    Troede iøvrigt kun, at det var på mit arbejde, at vi brugte udtrykket "krafthelvede" - det er simpel et skønt udtryk, der virkelig fortæller ens omgivelser hvad man lige mener om den sag!

    SvarSlet
  4. Hej Godte

    Den er simpelthen fantastisk. Er du vimmer mand. Nogle flotte øjne og læber du har fået lavet. og skoen der er faldet af, foldningerne i kjolen, søde fugle og ... og... og...
    Smart trik med den kant ved fyldet. Synes bestemt ikke, at den høje bort gør noget dårligt for kagen, tvært om. Men kan godt se, at når du synes det er stribet, så er det krafthelved, men måske synes du, at det var mere stribet end andre?? ;)

    Iøvrigt også et fantastisk hår fødselsdagsprinsessen har fået lavet. Mon hun ber om det onsdag morgen også? ;))

    SvarSlet
  5. Tillykke med datterens fødselsdag.

    Uha, jeg kan godt forstå, at askepot har taget lang tid at lave. Er du helt vildt, hvor er hun blevet FLOT - sikke et håndværk, og selve kagen er bare så nydelig med den tyllede kan. Den er virkelig en prinsesse værdig.

    Knus Line (kageslottet.blogspot.com)

    SvarSlet
  6. Hold da op hvor er den smuk... super flot arbejde! Bøjer mig dybt i støvet :O)

    Maria

    www.mariaskager.blogspot.com

    SvarSlet
  7. Edith - Mange tusind tak! :-)

    Jeg HAR jo lavet en Barbie, så det gad jeg ikke igen. Selvom jeg flere gange overvejede om ikke bare der kunne ligge en sko og vi så kunne sige, at Askepot lige have været forbi.. :-D

    Piskeris - Præcis!

    Smart med opsmøringen? Hvordan er det smart?
    Den slags nørderi lader jeg andre om - pi og sinuskurver er out of my league! :-D

    Camilla - Tusind mange tak! :-)

    Ja, hun tog godt nok lang tid at lave. Hovedet alene tog 3 timer.

    Nej - jeg har ikke rigtigt turde vove mig ud i andre cremer end IMBC endnu, men 1:1 ganache har været en af dem, jeg gerne har villet prøve.
    Det bliver dog først, når der er en kage, det passer til - så der ikke sker noget, hvis jeg bøvler for meget med opsmøringen.
    Måske man bare snart skulle bage en lille minikage og smøre op og overtrække.

    Krafthelvede er super godt - og snart kendt i det ganske land! :-D

    Sus - Tusind tak og tak og tak :-D

    Ja, tricket med smørdæmningen er jo godt nok - man skal bare lige huske det med, at man kan se kagen igennem fondanten så.

    Den høje bort er da okay - det var bare ikke planen at ville dække siden så meget, når nu den skulle stå helt stramt og flot...
    Heldigvis så hjælper den med at dække for en del af striberne - som ikke var til at overse - så det var okay.

    Hun kan sagtens bede om at få det hår igen. Jeg kan bare ikke lave det :-D

    Line - Tusind tak! :-)

    Kanten på kagen er ikke tyllet. Det er en perleform af silikone, som er brugt. Den er vildt smart! :-)

    Maria - Mange, mange tak :-)

    SvarSlet
  8. Hvor blev den yndig :-)Kagen ser så flot lige og glat ud.

    SvarSlet
  9. Vibeke - Tak :-)
    Ja, det er fordelen ved en smørdæmning, men jeg ved ikke lige med ulemperne. Synes også det er lidt for meget smørcreme inde i kagen..

    SvarSlet
  10. SUPER flot kage. Og det er kun dig, der ser de mørke kanter;-) Så Prinsessen med det fine hår det måske? Nej vel?
    Og et andet udtryk, der er godt at bruge er: Slid og slæb - det bruger vi hos os.
    Jeg har lige prøvet 1:1 ganache (Himmelske Kager) - og mums siger jeg bare...

    SvarSlet
  11. Nanna - Mange, mange tak :-)
    Nu ses de ikke helt så meget, som hvis kagen havde været uden bort - men stadig. De skal slet ikke ses! Punktum! ;-D
    Nej, hun så dem ikke - hun var bare glad - heldigvis :-D

    Jeg tror også 1:1 er super lækkert, men jeg er lidt i tvivl om, om jeg kan styre det til at smøre op med. Jeg må lave et forsøg. Tør ikke bruge det til en vigtig kage, før jeg har afprøvet det.

    SvarSlet
  12. Den er superfin!! <3
    Fine har ikke været til at skyde igennem!
    Den den jordbærmousse kan jeg helt sikkert godt li', kan jeg mærke :-D

    Og så er jeg superglad for at læse indlæg fra Camilla, med opsmøringscreme - ganache - som kan bruges i stedet! Det er jo en hæmsko med IMBC ob lign. herhjemme hvor der er et barn med æggeallergi. Så det skal jeg da helt sikkert prøve! Tak for tip :-)

    SvarSlet
  13. Rikki - Tak ♥

    Dét tror jeg også - men jeg tør jo ikke lave den til dig.. ;-P

    Ja, det var da smart, at det lige passer for jer :-)

    SvarSlet
  14. Nanna - Mange, mange tak :-)
    Nu ses de ikke helt så meget, som hvis kagen havde været uden bort - men stadig. De skal slet ikke ses! Punktum! ;-D
    Nej, hun så dem ikke - hun var bare glad - heldigvis :-D

    Jeg tror også 1:1 er super lækkert, men jeg er lidt i tvivl om, om jeg kan styre det til at smøre op med. Jeg må lave et forsøg. Tør ikke bruge det til en vigtig kage, før jeg har afprøvet det.

    SvarSlet
  15. Rikki - Tak ♥

    Dét tror jeg også - men jeg tør jo ikke lave den til dig.. ;-P

    Ja, det var da smart, at det lige passer for jer :-)

    SvarSlet
  16. Hold nu op et arbejde. Ansigtet er da helt formidabelt lavet.

    Jeg er jo ikke ret vild med smørcremer. Har du prøvet med 1:1 ganache? Det smager skønt og er hurtigt at lave og nemt at smøre op med (du kan smøre det tyndt ud). "Prøøøv det" :-)

    Troede iøvrigt kun, at det var på mit arbejde, at vi brugte udtrykket "krafthelvede" - det er simpel et skønt udtryk, der virkelig fortæller ens omgivelser hvad man lige mener om den sag!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...