Lose your mind and come to your senses

Det er et citat af Fritz Perls. Faderen til gestaltterapi.

Det handler om at give slip på tankerne og kontrollen, og mærke sig selv i stedet for. Hvad man ser, hører, smager. Hvordan det føles på huden og ikke mindst, hvordan det føles indeni.
Ikke lade ens tanker styre ens handlinger hele tiden.

F.eks. alle disse skulle/burde-sætninger, vi alle er vokset op med, i en eller anden form. 
"Du skal ikke græde - du skal ikke grine - man bør ikke synge ved bordet - du skal arbejde hårdt, for livet er ikke bare sjov og ballade" og flere af samme type.
Nogen af dem har vi fået af forældre - andre har vi påført os selv. De er alle introjections. Noget der er "slugt råt" uden at der har været overvejelser om, om det var rigtigt for en og som ikke føles rigtigt nu.

Jeg kom af med en del af mine. F.eks. har jeg nogen gange en forestilling om, at jeg tit griner for højt og for meget. At jeg forstyrrer på den måde. At det irriterer folk. Det betyder så, at jeg holder mig selv tilbage. At jeg trykker mig selv ned. Går op i tankerne... "Ai, nu var det for højt - nu synes de nok, det er for meget - nu blev der helt stille, det er fordi de er irriteret over, så højt du griner" og den slags.

Jeg fik så skøn tilbagemelding fra resten af gruppen. At de ikke synes, jeg griner for højt eller længe. At de elsker mit grin og min latter. At jeg er smuk, når jeg griner. At de mærker min livsenergi.
Det var så befriende at høre. Og jeg tog min introjection, der var skrevet på et stykke papir, og krøllede den sammen, rev den i små stykker og smed den ud. Senere brændte vi alle vores introjections af.

Jeg vil grine højt og længe i mit liv. Give slip og lade al min latter komme ud!
Vise og dele min livsglæde, når den er der.

Selvfølgelig er jeg ikke bare fuld af smil og latter. Jeg har alle følelserne i mig og kunsten er jo netop at vise, hvad som er - lige nu. Jeg øver mig - og jeg bliver bedre og bedre til det. Det er så skønt og befriende! Jeg er lidt som en knop, der er ved at springe ud. Der er forår i mig.

På mange måder var ugen "a love week". En uge fuld af kærlighed. Kærligheden til livet, til os selv og andre. At mærke, hvor svært det kan være at være fuld af kærlighed, der ikke modtages. At mærke, at kærligheden til en selv ikke får den plads, den har ret til. Og at mærke den store kærlighed til andre. Kæreste, børn, venner og familie. Til gruppen, vi arbejder i. Til livet.

Jeg vil gerne dele noget meget smuk musik med jer. Bliss.
En af de smukke sange får du her.
"I'll be waiting"

 
Teksten kan du læse her.
Jeg er særligt vild med denne passage:

"When you feel helpless, when you're alone
I'll be the light upon the path to guide you Home
I'll fill the spaces in your heart
I'll remind you who you are
And when you shine just like a star, I'll let you go." 

Så smukt ♥