Julie & Julia - igen

Jeg skrev, at jeg så gerne ville se denne her. Så det gjorde jeg endelig i dag.

Hvis du på nogen måde har en lidenskab for mad, og kender til at forsvinde ind i det lidenskabelige univers af duftende, velsmagende, smukke og grimme ingredienser, i et væld af farver og konsistenser, der overvælder dig med livsglæde- og lyst, så se den!

Eller hvis du kender til det, at få et mindre apoplektisk tilfælde, når noget ikke helt går som forventet i køkkenet. Det er noget, jeg har hørt, nogen får. Jeg har en ven, der får det. Eller det har jeg læst. Eller..

Jeg giver den fem Etta'er lige på stedet! ☼☼☼☼☼

Ja, Meryl Streep er super. Er hun ikke altid? Og Amy Adams gør det også godt, men mest af alt så skildrer den lidenskaben for maden. For at lave mad.

Hvordan det er at forsvinde i den verden af sanser omkring maden. At mærke, dufte, se, høre og ikke mindst smage. At drømme om det. At være (næsten) som besat.

At selv den dummeste dag kan reddes med en kage (eller i mit tilfælde marcipanbrød eller frisklavede flæskesvær)

Måske handler den også om, at verden i dag på mange måder er så uhåndgribelig? At det at lave mad er det diametralt modsatte. Du tager nogle ting. Tilbereder dem. Får et resultat. Sådan.

Og har du ikke gjort det rigtigt, så kan du med det samme få lov at betale ved kasse et med et "føj". Og har du gjort det rigtig godt, så får du alverdens nydelyde - også fra andre.
Det er sgu da skønt!

Og så er jeg slet ikke begyndt at tale om, hvad det betyder for vores velvære og sundhed, at spise ordentlig mad. Det gider jeg egentlig heller ikke nu - jeg er stadig i Julie & Julias lidenskabelige verden af kærlighed til maden.

Se den - og bon appetit!