tirsdag den 11. januar 2011

Citruscupcakes med cream cheese frosting

Sådan en kagedåse som jeg kan sgu da ikke møde op til en søndagsfrokost uden kage. Så opstår der jo kaos i universet - og det der er værre. Jeg var tvunget ud i det. Stakkels mig.


Opskriften er fra denne bog, og lød så dejlig med citrusfrugt.

Citruscupcakes

125 g smør skåret i tern
250 g sukker
4 tsk fintrevet citron- og appelsinskal (økologisk)
3 æg
1½ dl mælk
185 g mel
1 tsk bagepulver

Smør, sukker og citrusskal varmes i en gryde til sukkeret er opløst.
Hældes over i en skål, hvor æg, mælk, mel og bagpulver tilsættes imens der piskes indtil dejen hænger sammen.

Bages i en 180 grader varm ovn ca. 15 min. hvis det er mini cupcakes, og ca. 25 min. ved almindelig størrelse cupcakes. Tjek med en tandstikker - eller et træspyd (så brænder man sig ikke så let) om de er gennembagte. Der må ikke hænge dej ved træspyddet.

Mængden giver ca. 36 stk. mini og ca. 12 stk. almindelig størrelse cupcakes.


Citrussirup

Skal af appelsin og citron (økologisk) - gerne med juliennejern
Sukker
Lidt vand

Koges indtil sukkeret er opløst og siruppen er af ønsket tykkelse.
Siruppen sigtes og skallerne tørres let på bagepapir og opbevares i lufttæt beholder.

Jeg valgte en anden topping end foreslået i bogen. Cream cheese frosting med hjemmelavet vaniljesukker. Vaniljestænger i sukker hakkes i stumper og stykker f.eks. med en blender og smager skønt!

Cream cheese frosting

500 g Philadelphia flødeost
500 g sigtet flormelis
250 g usaltet, blødt smør
1 tsk vaniljeessens eller vaniljesukker efter smag

Nogen gange lader jeg den køle lidt i fryseren i sprøjteposen. så bliver mine swirls flottere.

Opskriften kan evt. halveres - denne mængde giver en del - nok til swirls på 12 almindelig cupcakes - og lidt til. 

De er toppet med citrusstængler og popsukker, der larmer og gør så sjovt i munden.
Popsukker aktiveres af fugt, så hvis det skal bruges på en "våd" topping skal der ligge noget, som popsukkeret kan ligge på ellers mister det meget hurtigt effekten.

Da jeg smagte dem samme aften som de var bagt, var jeg ikke så begejstret. Dagen efter var de meget bedre. Jeg tror, citrussmagen har godt af at få lidt tid til at trække rigtigt igennem i kagerne. 


Jeg havde en del frosting tilbage, så den er nu kommet i fryseren. Har læst, det kan lade sig gøre, hvis den tøs langsomt op i køleskab pakket ind i viskestykke eller avispapir. Den er jo også helt perfekt til Red Velvet cupcakes eller kage.

5 kommentarer:

  1. Ih, hvor er de fine :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hejsa :)

    Jeg har prøvet din opskrift på cream cheese frosting. Du kan se mit resultat her:

    http://livogmad.blogspot.com/2011/03/citronvanilje-cupcakes-m-creamcheese.html

    Du må lige sige til, om jeg har henvist rigtigt til dig?

    De bedste hilsner fra Anita
    http://livogmad.blogspot.com

    SvarSlet
  3. Anita - Hvor ser de lækre ud!

    Og du har da henvist så fint! Opskriften er faktisk ikke engang min, men et eller andet sted på nettet, som jeg ikke husker.

    Håber, de smagte godt :-)

    SvarSlet
  4. Hejsa :)

    Jeg har prøvet din opskrift på cream cheese frosting. Du kan se mit resultat her:

    http://livogmad.blogspot.com/2011/03/citronvanilje-cupcakes-m-creamcheese.html

    Du må lige sige til, om jeg har henvist rigtigt til dig?

    De bedste hilsner fra Anita
    http://livogmad.blogspot.com

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...