tirsdag den 8. november 2011

Skidtmads

Jeg er syg! Og jeg er meget maskulin, når jeg er syg! Sådan lige ved at dø. Kvalme, dårlig mave, utilpas - døende!

Sådan nogenlunde som hvis man smed mig op i denne her - altså efter at have spist 4 burgere, pommes frites og en stor softice.


Og forleden prøvede jeg at lave vaniljekranse. Skulle lige prøve en ny opskrift - bare for sjov. Sidste år gik det jo fint med Blomsterbergs opskrift, så hvorfor ikke prøve en anden. Kors, altså. Kan du også høre, hvor dumt, dét lyder!?

Jeg kunne overhovedet ikke få dejen til at makke ret, så jeg kunne sprøjte det ud i fine kranse! Efter at have ødelagt de første 17 sprøjteposer af plastik og også forsøgt mig med sprøjtepose af stof, prøvede jeg at hælde lidt mælk i dejen. Det hjalp. Lidt. Så ødelagde jeg 28 plastiksprøjteposer mere, fik et hysterisk anfald og smed dejen ud på altanen! Lortedej!
Nu er jeg slet ikke sikker på, den nogensinde får lov at blive til vaniljekranse!

Og se så her. Maren har travlt med at feje blade... Hun kan vel lide det? Fnis!

Nu vil jeg se alle afsnittene af Borgen og læse min bog "Vilde svaner" imens jeg render frem og tilbage til toilettet. Halleluja!

onsdag den 2. november 2011

Dessertmekka

Jeg skal til Dessertmekka hos Madakademiet. Mums!


Skal du med? Det kunne være super sjovt og hyggeligt, at møde nogen af jer der.
(Det er i København)

Man tilmelder sig blot på bloggen på Madakademiet - og jeg glæder mig! 

Så vildt og langt et blogindlæg kan jeg lige snige mig op på for tiden. Hvad jeg ellers render og laver? Arbejder...men det hygger jeg mig nu meget godt med, så ingen piv der.

Nåh ja! Så skal jeg også lige i biffen i morgen, sammen med en masse andre koste og se The Help. Jeg elsker den slags film, godt med dybde i.


Og til vi ses igen - pas på dig ♥

søndag den 23. oktober 2011

Bocuse d'Or og Elvin Fant

Vi var til den danske kvalifikationskonkurrence til Bocuse d'Or i dag. Det var virkelig spændende! Jeg er - om muligt - endnu mere fascineret af deres kreativitet og evner, end jeg var tidligere. Wow!

Der var en nærmest andagtig stemning hele tiden. Folk talte meget lavt og forsøgte på alle måder at undgå at forstyrre. Kokkene anrettede først på kæmpestore fade, der langsomt defilerede forbi dommerbordet med de ni dommere - som blandt talte Rasmus Kofoed, Ronny Emborg, Wassim Hallal, Jakob de Neergaard og flere madanmeldere - for senere at blive portionsanrettet og så serveret. Dommerne smagte og noterede og fotograferede med alvorlige miner og anerkendende nik.

At se kokkene løfte hvert element fra det store fad til tallerkenerne med rystende hænder og stor nervøsitet, var mere end nervepirrende!

Det var perfektion ophøjet i 10. potens! Det var kunst, der kan spises. Det var en fryd at se og dufte! Desværre fik vi ikke mulighed for at smage det, selvom jeg flere gange overvejede at nakke de få rester dommerne sendte ud.

Og Rasmus Kofoed suttede på kniven! Flere gange!

Der var en god og smilende stemning på trods af alvoren, der også hvilede over arrangementet. Jeg vil undlade at røbe vinderens navn her, for jeg kan ikke se, det er offentliggjort endnu, men nøjes med at vise alle tallerkenerne og sige, at de to første er vinderens.







Og nu til noget helt andet. Vi stiller om.

Elvin Fant er Ella Fants lillebror. Jeg har gemt Ella Fant. Et eller andet sted. Nu kan jeg ikke finde hende. Den der gemmer til natten, gemmer til katten?

Han er til en kollega, og jeg hyggede mig meget med at lave ham. Nogen gange er det dejligt bare at lave lidt pynt, uden at skulle bage en stor kage først.



Og se så lige her. Nej, hør!

Jeg var ude at prøvekøre en Fiat 500 Pop og en Fiat Twin Air i dag. Jeg var faktisk ret besluttet på, at lease en Pop'en, for den er så sød og smart inden i. Så hørte jeg Twin Air'en....
Den er jo møbflabet! Den snerrer ad mig! Synes godt om! Og den sparker røv!

Måske har jeg slet ikke råd til at lease sådan en. Mit kørekort kommer jo til at ligne et gækkebrev på no time.


Hvis nu I ganger lyden her med 100 - og så lige tilføjer følelsen af at blive trykket godt tilbage i sædet... Så er I lige ved at have en reel idé om den.
Okay, jeg ved godt, det lyder ret drengerøvsagtigt - so shoot me!

lørdag den 22. oktober 2011

Lækkerklamme halloweenfingre, blogfødselsdag og store beslutninger

De her creepy fingers er ret lækkerklamme. De findes mange steder i blogland - både i ind- og udland og jeg synes, de er rigtigt sjove.

De er oven i købet meget nemme at lave, så det gjorde vi - den lille trampetrold, kæresten og jeg. Super hyggeligt.


Opskriften er oprindeligt en Matha Stewart og jeg har fået den fra Pyntekagen.

Jeg gangede opskriften op til dobbelt portion og brugte kun ca. 45 mandler, da vi skar dem over i to dele, de fleste af dem. Halvdelen af dejen tilsatte jeg så grøn pastafarve og skal og saft af to små økocitroner. Jeg brugte også 3 vaniljestænger i alt - jeg kan jo godt frådse lidt, når jeg har så meget af det sorte guld.

Vi penslede nogle af mandlerne med rød og grøn pastafarve blandet op med lidt vokda - og nogle af dem med begge dele, og lod dem tørre. Efter "neglen" var sat på, penslede jeg så med lidt syltetøj omkring neglen, for at gøre den endnu mere klam. Klamt er godt - meget klamt er endnu bedre.

Når de var afkølede, dustede vi dem med lidt kakaopulver, for at gøre dem mere levende og beskidte.



Jeg bagte dem i ca. 15 minutter. Så syntes jeg, de blev mere sprøde.

Når man ruller dem, så skal de rulles ret tynde og dejen skal køle af - både inden man ruller fingrene - og efter de er rullet og lagt på bagepladerne. Ca. 1 times tid inden og 15-30 min. efter de er formet.

For at få nogle af dem mere krumme, lavede jeg en lille forhøjning af sølvpapir, som jeg lagde dem henover, imens de blev bagt.


I torsdags havde bloggen 1 års fødselsdag. Damn, det er gået hurtigt - og sikke mange kagerier, jeg har fået lavet på det år. Og spøjst at det er netop nu, at jeg også har taget beslutningen om, at sætte min terapeutuddannelse i bero.

Det er trist - og det er godt. Det kunne ikke hænge sammen hverken tidsmæssigt eller økonomisk. Det blev et alt for stort pres, og slet ikke den glæde, som det også skal være. Måske tager jeg den op igen, når livet ser lidt anderledes ud om nogle år. Indtil videre vil jeg glæde mig over, at jeg igen har feriedage, jeg kan bruge på min familie - og at jeg ligefrem vil få råd til at lave noget sjovt og hyggeligt imens.

Noget af det vigtigste, jeg har lært i de tre år, jeg har læst inden for den gestaltterapeutiske verden er, at livet er nu. Lige nu. Og mit liv var ikke nu længere. Det var hele tiden senere, og det dur ikke. Den yngste af mine piger er 7 år, og jeg vil simpelthen have tid og overskud til hende. NU.



Samtidig er min bil død. Jo, jo - der sker noget her. Det er et fucking mareridt! Ja, I er velkomne til at mene, at det er et luksusproblem, men for mig er det som at være amputeret.

At skulle cykle i skole med den lille, cykle til tanken, blive samlet op af kollega, og så hele turen retur om eftermiddagen - altså oven i, at jeg så også lige skal handle ind og hjem og lave aftensmad osv. You know the drill. Det dur ikke for mig. Punktum.
Så jeg er i fuld gang med at arrangere at lease en lille, økonomisk bil, og jeg glæder mig meget til at det punkt er på plads!

Jeg glæder mig også meget til i morgen. Der skal jeg se de danske kokke konkurrere om at kvalificere sig til Bocuse d'Or, og det er jo lige noget for mig! Det foregår på mit arbejde, hvor Rasmus Kofoed også øvede sig et helt år... På de samme retter igen og igen og igen og igen og igen og.... Respekt for passionen - og tålmodigheden! Det bliver rigtig spændende og måske kan jeg få lov til at tage lidt billeder og blogge om det.

søndag den 9. oktober 2011

Kage med chokoladekant - hindbær og appelsin

Jeg har flere gange set disse kager med chokoladekanter og synes jo, det er rigtig fint. Jeg har aldrig selv været så gode venner med chokolade. Jeg har bare ædt det. Hurtigt. Sådan en ven er jeg.

Chokolade er jo lidt som en hysterisk kælling. Det skal behandles meget forsigtigt og nøjagtigt. Og hvis man kvajer sig, så lykkedes det ikke. Men hvis man behandler det efter forskrifterne, så er det silkeblødt og sprødt på samme tid. 


Kagen er med sukkerbrødsbunde med mandelmel, appelsinsirup og kandiserede appelsinstrimler. Ca. 6 spsk. af sirup med appelsinstrimler.
Fyld og topping er hindbærmousse med grofthakket, mørk chokolade.
Kanten er mørk chokolade (70%) med prikker af lys chokolade og under kanten er kagen smurt med lunet appelsinsirup for at sikre mig, at chokoladen ikke kun havde krummer at hæfte sig til. Det gjorde faktisk også, at chokoladen havde en snert af appelsinsmag og det var ret lækkert.

Nu er det så her, jeg kunne vælge at holde min kæft og lade som om, det var lige efter planen, men for det første, så lærer jeg aldrig at holde kæft, og for det andet, så kan jeg selv godt lide at læse om andres "fejltagelser" og hvad de ender med at gøre ved det. Det gør sgu det hele lidt mere menneskeligt.

Kagen faldt sammen på midten. Den var så vildt høj og flot til at starte med da den kom i ovnen, for jeg havde lunet sukkeret og pisket det hele sammen i 25 min. så æggene var vokset til maksimum størrelse. Jeg tror, det gik galt, da jeg skulle tjekke kagen i ovnen og løftede på sølvpapiret. Det hang en smule fast i kagens top, og måske var det nok til at forstyrre den så meget, at den faldt sammen. Jeg ved det ikke.

Nå, jeg tænkte længe over, om jeg skulle skære kanterne af og stoppe i hulningen, men så ville den høje kant jo forsvinde og det var den, jeg skulle bruge til at lave chokoladekant om. Så i stedet for besluttede jeg mig at "udnytte" den hulning der var opstået, og fylde den med hindbærmousse og vende kagen rundt.

Så til chokoladekanten.

Jeg brugte 75 g mørk chokolade (70% kakaoindhold) som jeg tempererede.
Jeg vil dog anbefale at bruge 100 g til en 23 cm rund kage.
Jeg brugte Chokoladesansens metode: Hakke det og varme det op til 48-50 grader over vandbad. Så tilføje lidt mere hakket chokolade (kun lidt) og røre og køle det til 26-28 grader. Jeg satte skålen i isvand, så gik det lidt hurtigere. Dernæst opvarme det igen til 31-32 grader og så er det klar.

Jeg havde i forvejen skåret en lang strimmel bagepapir i de mål, jeg ønskede. Kagens omkreds (plus lidt ekstra) målt med et stykke snor omkring kagen og kagens højde. Jeg ville faktisk gerne have haft kanten lidt højere, men fik målt lidt forkert. Det må blive næste gang.


Så smeltede jeg lidt lys mælkechokolade (som skulle have været hvid chokolade farvet lyserød med lidt pastafarve - det bliver også næste gang, for jeg havde glemt, at jeg havde brugt al min hvide chokolade) og hældte det i en sprøjtepose med en 2'er-tyl i og satte små prikker på papiret. Jeg rystede papiret en lille smule frem og tilbage undervejs, for at få fine runde prikker. Satte det hele på køl på altanen. Skønt, det er blevet koldt igen, så jeg nu igen har ekstra køleplads. Havde jeg haft plads i en fryser, havde jeg puttet det derind, for jo koldere, jo bedre, når det skal smøres over med varm chokolade senere. Så undgår man at prikkerne smelter igen og flyder ud.

Da de lyse prikker var kølet af, og den mørke chokolade var tempereret, hældte jeg det over - et lille stykke ad gangen - igen for ikke at smelte de lyse prikker. Smurte det ud med min knækspartel og sikrede mig, at det var udover kanterne. Lod det ligge i 5 min., før jeg flyttede det lidt på bagepapiret, så jeg fik mere skarpe kanter. Lod det sætte sig yderligere 15 min., før jeg overførte det til kagen. Det fik jeg kæresten til at hjælpe mig med, for der kan man godt bruge 4 hænder! Skar det til hvor det overlappede, og så en tur på altanen til at køle i mindst en time, før papiret blev pillet af.


Jeg tempererede ikke den lyse chokolade, men varmede den bare let i mikroovnen, hvilket nok er derfor, at den nogen steder har den der lidt kedelige, hvide overflade. Så kan jeg lære det! Men så igen.. På en måde giver det kagen et lidt rustikt og levende look - eller det bilder jeg i hvert fald mig selv ind.


Næste gang vil jeg have fat i det plastik, som de professionelle bruger. Jeg tror, kanten i bunden så bliver mere lige, fordi plastikken er mere stiv. Men sådan kan jeg lære hele tiden - det her var jo også første gang og rigtig sjovt! Det er ikke sidste gang, jeg skal lege med chokolade på denne her måde. Der er så mange muligheder - og det smager oven i købet skønt!

mandag den 3. oktober 2011

Groft brød i hævekurv

Jeg købte for længe siden to hævekurve hos Pindhus, men har ikke fået dem afprøvet.

Søndag fik jeg ekstra alenetid, da den yngste blev hos sin far en ekstra dag, og SÅ skulle der dælme bages!

'Amen se da lige, hvor smukt, det er!



Jeg måtte selv lige finde på opskriften, for der var ikke en, som lige passede damen her.

Groft brød

Ovn: 225°

½ l vand - håndlunt
10 g gær (sådan cirkus)
1 tsk salt
1 spsk flydende honning
3 dl fuldkorns speltmel
2 dl knækkede hvedekerner
1 dl grahamsmel

Opløs gæren i det håndlune vand og tilføj alle ingredienser - undtagen hvedemelet. Lad din køkkenmaskine ælte det godt igennem, sammen med noget hvedemel. Tilsæt til sidst mere hvedemel indtil dejen er samlet, men ikke tør. Lidt klistret må den gerne være.  Lad dejen hæve lunt i skålen i 1½ time. Vend den ud på et meldækket bord og fold den et par gange ind over sig selv. Løft den forsigtigt over i en hævekurv - med godt med mel i - og lad den hæve yderligere 1½ time. Når du så skal have den ud på en bageplade, så lad være med at gøre som mig og vend bunden i vejret på kurven, og smæk den på pladen - for så fiser det meste af luften ud af brødet. Øv. Læg hellere pladen oven på kurven og vend forsigtigt dejen ud på bagepladen. Bag brødet i 30-40 min. 

Her er det lige vendt ud på pladen og det mistede altså en del af pusten - som jeg godt synes, man kan se her.


Det blev lidt tungere, end jeg måske lige ønskede, men de var meget begejstrede på jobbet. Jeg tror, det havde gjort en forskel, hvis det meste af luften ikke blev slået ud, da jeg skulle have det over på bagepladen. Er der nogen af jer, der har gode tip til den del af processen?



Jeg bestilte en måltidskasse hos Årstiderne i sidste uge. Eller det troede jeg. For et eller andet gik galt, da jeg bestilte, og der kom aldrig nogen kasse - hvilket faktisk var heldigt nok, eftersom jeg jo stak af til Fyn.

Nu har jeg så bestilt på ny - og denne gang til om mandagen - hvilket passer mig meget bedre end fredagen. Så på næste mandag starter mit nye og forbedrede liv. Nu med økologiske kasser.

søndag den 2. oktober 2011

Alenetid og tøjkup

Jeg havde den skønneste aften og dag sammen med min chilitossede veninde på Fyn og hendes skøre kattekilling med de meget store ører. Den kan både tage svensk og tysk tv - på samme tid!

Hendes datter havde lavet denne overskønne brødpose til mig. Se, hvor søde dødningehoveder kan være.


Og hvilken lørdag, vi havde. En god gåtur ind til Middelfart down town i det allerskønneste vejr. Hurra for Indian summer!

Så spiste vi noget mad ved vandet og fik sludret lidt mere, imens vi nød udsigten - og hårdt ignorerede et ret umusikalsk band, der spillede et-eller-andet på torvet.

Hvis jeg nogen sinde bliver sådan en, der tager ind til torvedag for at høre den slags, så skyd mig venligst. Tak.


Vi lurede lidt i nogle butikker og se så, hvad jeg fandt. Fire stykker tøj til 400 kroner. Det bliver bare meget pænere til den pris. Normalprisen ville have været 1.300 så jeg godtede mig. Hø, hø..





Jeg skulle egentlig have været hjemme hos kæresten fra lørdag til søndag, men valgte at tage hjem til mig selv. Den lille er hos sin far, så jeg har nu haft en hel aften og (næsten) en hel dag alene. Alenetid. Åh, det er næsten poetisk. Ingen der ville ha' noget af mig. Ingen der ville snakke. Bare min tid. Og heldigvis har jeg en skøn kæreste, som synes den slags er helt uproblematisk.

Jeg har brugt den på at vaske en masse tøj. Rydde op og rydde ud. Bage boller. Duste sukkerblomster. Surfe, æde og drikke. Og spise brunch med gammel skolekammerat i dag. Det har været lige, hvad jeg havde brug for.

Jeg har endda været så politisk ukorrekt, at jeg har udskudt hjemkomsttiden for min yngste et par timer. Ravnemor!

tirsdag den 27. september 2011

En sludder for en sladder - med bandeord

Jeg har lavet mad i dag! Den er sgu god nok!

Og jeg har også besluttet mig for, at jeg gerne må bande her.
Også selvom de nye kolleger måske læser med. Jeg skal nok beherske mig på jobbet og afgjort i telefonen - jeg er alligevel også skide dårlig til at bande på engelsk. Okay, måske ikke dårlig, men stadig.


Jeg er jo ved at teste mit nye, lækre White Line fra Eva Trio, og det foregår på den måde, at jeg er lidt hård ved det, så lige nu står der to gryder i mit køkken med en smule madrester i. Ja, det er lidt klamt.

Kogt pasta og noget vi kalder "rød sauce" i vores familie. Det er sådan noget med bacon, løg, fløde, masser af paprika, skinke i strimler og små fine ærter. Ikke den store kogekunst, men vi kan godt lide det engang imellem.

På grund af den keramiske belægning indvendig, så kunne jeg stege bacon sprødt sammen med løg, uden at det hang den mindste smule fast. Synes godt om!

Nej, jeg får ikke penge for det her - jeg kan bare godt lide lækkert køkkentøj.

I morgen har jeg en halv fridag, og skal en tur til Orø. Kæresten skal med. Det glæder jeg mig meget til - og endnu mere med det vejr, vi har for tiden. Det blive en smuk køretur og jeg tror, Orø viser sig fra sin smukkeste efterårsside i morgen. Jeg er ret vild med efteråret og dets farver - hvis det altså ikke er gråt og alt for regnfuldt.


På fredag skal jeg hjem til hende chilitossen - min veninde på Fyn. Så skal vi nok have et eller andet mad, der brænder min mund og hals af, så jeg er nødt til at drikke en masse rødvin - og måske endda også Somersby. Stakkels, stakkels mig, men nogen skal jo gøre det.

Jeg skal endda med toget. Den opmærksomme læser ved, at dét er noget af en udfordring for mig. Sidst mødte jeg dog Holger Bech Nielsen, som jeg altid har været lidt forelsket i. Han var lige så nuttet, som han plejer - med habitjakken nede i bukserne efter et toiletbesøg. Sådan en mand kan man da kun elske!

Har forresten fået mig et nyt motto: "Feed me - and I'll shut up". Så nemt er det.
Heldigvis kan jeg sagtens skrive med munden fuld af mad.

søndag den 25. september 2011

Chokoladekage med guld aka pistacienødder

I går skulle jeg til kostehygge og i stedet for værtindegave, så kom jeg med kagen. Det er vist ved at udvikle sig til en tradition, hvilket passer mig fint, for så får jeg jo lige et bagefix og skal ikke ud at finde på noget at købe.

Vi havde været i biffen sammen og fået bladet Mad & Venner, og der var en rigtig chokoladebombe i - den skulle det være.


Chokoladekage med chokoladeglasur

Ovn: 170°

Lagkagebunde:

2½ dl vand
125 g smør
50 g kakao
300 g mel
1 tsk bagepulver
450 g flormelis
2 æg
1 1/4 dl mælk (gerne sødmælk)
1 vaniljestang (kornene)

Sigt alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Smelt smørret sammen med vand og mælk og pisk æggene og vaniljekornene i. Rør det hele sammen i så kort tid som muligt, men så det hele er inkorporeret. Bag i en 23 cm springform i ca. 1 time og 20 min. - tjek med en træpind. Læg sølvpapir over, når overfladen har den farve, du ønsker. Lad køle 15 min. i formen. Vend den ud og lad den køle helt af, inden den deles til 3 bunde.

Chokoladefrosting:

400 g Philadelphia
200 smør, stuetemperatur
10-11 dl flormelis
100 g kakao
1 drys fint salt

1 dl usaltede pistacienødder til pynt

Pisk flødeost og smør sammen til en homogen masse. Si flormelis og kakao i. Tilsæt salt og pisk godt igennem igen.

Fordel frostingen imellem lagkagebundene og på toppen, og drys med grofthakkede, usaltede pistacienødder.

Jeg købte 3 poser usaltede pistacienødder uden skaller. 30 gram i hver - i alt 90 gram - til 37 kroner! Det er en kilopris på 450 kroner! Nej, de var ikke lavet af guld, men det skulle man da tro.

Måske kan saltede pistacienødder sagtens bruges? Måske er det endda lidt frækt med det salte sammen med chokoladen? Måske kan man også bare kort skylle de saltede?
Jeg vil i hvert fald nok finde alternativer næste gang, for det var da røveri ved højlys dag!

Jeg tror så også, at den vil være fræk med f.eks. frysetørret hindbær eller hindbærcoullis.

Den smagte skønt - og meget sødt. 10-11 dl flormelis i frostingen er også en del.


I dag skulle der have været møde i sekten. Det blev aflyst, men 3 af os besluttede os for at mødes hos mig alligevel. Det var bare tophygge! Timerne flyver af sted, og der laves sukkerpynt imens.

Vi har faktisk talt om at tage i sommerhus en hel weekend bare for at hygge og nørde - og måske drikke lidt rødvin. Lidt bare. Der kommer helt sikkert noget meget kreativt pynt ud af det så.

Jeg lavede pynt til en kage til jobbet, som jeg har besluttet mig for at lave. Indtil videre er jeg godt tilfreds. Den bliver sådan lidt shabby chic.

Og sådan her ser det ud, når tre hærdede kagedåser mødes. Der var endda en kasse mere med udstyr i køkkenet.


Den ene får en måltidskasse fra Årstiderne, og anbefalede det varmt. Frugt og grønt er super lækkert og det hele er økologisk. Opskrifterne er håndterbare - og det bliver leveret lige til døren.

Det ville passe mig rigtig godt, nu jeg er begyndt at arbejde fuld tid igen. Så skal jeg så bare lige vælge, hvilken type måltidskasse. Det er jo næsten umuligt, for de er alle sammen spændende!

Jeg må jo bare æde mig igennem de forskellige typer. Hvor ærgerligt, hva'?!

tirsdag den 20. september 2011

Arbejd, arbejd - arbejd, arbejd

Jeg arbejder, sover og spiser. Det er vist nogenlunde dét.

Jeg har den vildeste lyst til at bage - og alt for lidt tid og slet ingen energi. I går besvimede jeg på sofaen ved ni-tiden om aftenen. Ved halv elleve-tiden vækkede min kæreste mig, og forsøgte at overtale mig til at gå i seng. Det gik ikke så godt med det, så han måtte nærmest bære mig ind i seng. Jeg sov så til klokken seks i morges. En god ni timers slummer.

Sådan er mit spændende liv for tiden.

Nu er der hygge med koste på lørdag, og der skal jeg vist bage kage - men ikke sådan en overtrukket bastard, så den bliver jo ikke sådan så interessant for bloggen - eller jo, det gør den sgu, for det er sådan en chokoladesatan med chokoladefyld og den slags.

Jeg skal også sukkernørde i sekten på søndag. Men jeg skal nok ikke sukkernørde. Jeg skal bare pludre max med de andre kagedåser, og så lade som om, jeg laver et eller andet med noget fondant.

Jeg har også lige været af sted på terapeutuddannelse - og det var godt som altid.
Anderledes, nu det er andet år, og det skal det jo også være.

Jeg er lidt småstresset omkring det, fordi jeg er bagud med læsning af litteratur og gruppetimer, men der er ikke andet for end at klø på. Det var dejligt at møde de nye førsteårsstuderende og spændende at se, hvordan det kommer til at gå i løbet af året.

I dag fik jeg de her med hjem fra jobbet.
Skønt med nyt legetøj til mor - selvom de ikke kom i brug i dag. Vi spiste meget mærkelig aftensmad - men det var vist nok mad.. Nu kan den skarpsindige læser nok snart regne ud, hvad jeg arbejder med - og det går nok også.

Jeg sidder med eksport, og der skal man altså holde tungen lige i munden ind imellem. Også ørerne. Lige i munden. F.eks. når der ringer en inder, som forsøger at tale engelsk. Eller en italiener, der er flyttet til Sverige, som så taler engelsk. Det gik faktisk nemmere, da jeg foreslog, vi talte svensk sammen.


Nå men jeg skal jo også i seng. Klokken er jo allerede over ni... Suk.

søndag den 11. september 2011

MUST BAKE! Og gestaltterapi

Det er længe siden, jeg sidst har bagt. Og jeg kunne bare mærke, at nu skulle det være.
Som i NU!!

Skvattede om til en fælles tegnefilm i går aftes på sofaen, og vågnede ved 10-tiden - for at vælte ind i seng, hvor jeg sov til halv 9!

Da jeg vågnede, havde jeg kun én ting i hovedet! MUST BAKE!

Nu er vi hos kæresten i denne weekend - med 4 af vores 6 børn - så jeg har ikke det samme udstyr at gøre godt med, og måtte hos svigermor for at låne springform. Kæresten påstod godt nok hårdnakket, at han havde en, men at den måtte have gemt sig, den lille bitte fætter..

(Billederne er taget med kærestens nye Nokia G7 - og den tager godt nok elendige billeder!)

Det skulle være godt, men nemt, så det blev de skønne sukkerbrødsbunde, hindbær/bananmousse og hakket mørk chokolade. Mums!

Denne gang brugte jeg 90 g mel og 90 g kartoffelmel. Det blev de bare endnu luftigere og saftigere af. Jeg elsker simpelthen den dej! Og det var godt at stå og piske æg og vende melet i. Roen faldt over mig. Jeg fik mit fix.

Det er dog bedst at bage disse bunde et par dage i forvejen, og give dem tid til at sætte sig (pakket ind) - og det samme gælder for hindbær/bananmoussen (3-4 timer) - men vi kunne ikke vente..


Hindbær/bananmousse

1 pose frosne hindbær
1 dl sukker
6 blade husblas
2 små bananer
½ l piskefløde
150 g hakket, mørk chokolade

Giv de frosne hindbær og sukker et opkog og lade det afkøle. Mos bananer i den afkølede masse. Læg husblassen i blød i koldt vand 5-10 min. Pisk fløden let stiv. Varm en smule af hindbær/bananmassen i mikroovnen, og rør den vredne husblas ud i det. Tilfør en smule mere af bærmassen og hæld til sidst det hele sammen, og rør godt.
Vend det sammen med piskefløden og den hakkede chokolade med dybe, rolige tag til det hele er inkorporeret. Lad det samle sig 2-4 timer eller natten over på køl. Put det i en sprøjtepose med en stjernetyl - eller som jeg måtte gøre - en frostpose som jeg klippede et hul i.

Del kagen i bunde. Fordel fyldet. Pynt med bær og revne chokoladeflager (som jeg så glemte!) og lidt mynteblade (jeg måtte bruge jordbærblade, som vi pillede af, inden vi spiste kagen - men det så jo fint ud) 

På tirsdag skal jeg jo til Orø igen. Faderen til gestaltterapi, Fritz Perls, levede fra 1893-1970, men der findes blandt andet dette klip af ham på nettet. Sjovt at se ham - og spøjst at se, hvor meget rygepolitikken har ændret sig siden. Det har gestaltterapien også - men de grundlæggende begreber, som han taler om her, er stadigt gældende.


Jeg ved godt, det nok kun er mig, der synes det her er interessant, men nu er det jo også min blog, så jeg kan bare sende hvad som helst ud til jer. Muhahaha!

Pas på jer selv og hinanden, til vi "ses" igen om en uges tid ♥

PS: Har måtte sætte helt nye tanker i gang mht. kagen til jobbet.
Det viste sig sgu, at de havde fået præcis samme kage før - altså designmæssigt!
Nogen stjæler mine idéer, før jeg får dem gjort til kage!

Nå, men jeg tror nu faktisk, at den jeg ender med at lave, bliver endnu flottere - og sjovere for mig at lave. Det bliver nok noget shabby chic..
Stay tuned!

torsdag den 8. september 2011

Pip fra en zombie

Jeg er så kvæstet for tiden, at jeg dårligt orker at blinke, når arbejdsdagen er omme!

Jeg havde lykkelig glemt, hvordan det er at starte nyt job. Hvor sveden ens hjerne bliver, og hvor dum, man dog føler sig. Man ved jo nærmest intet! Og endnu værre, når man kommer fra et job, hvor man vidste alt! Okay - næsten alt.

Lige nu føler jeg mig som assistentens praktikantelev.
Nå, det bliver jo langsomt bedre med tiden og det går jo godt.

Mad og kager er det ikke blevet til så meget med.
Jo, vi har da fået mad. F.eks. så havde jeg sådan lyst til madtærte en dag. Så var vi ude for at købe badedragt til den yngste og nye, meget kedelige, flade sko til mig - og endte på en café, hvor jeg efter at have delt hvidløgsbrød og kyllingesalat med den lille, satte blikket på uendeligt.

Her er et billede af aftensmaden.
(Hvad skal de der appelsinskiver på alting, til for?)


Og af skoene. Som klemmer. Spassersko. Og avocadoer der står til modning bagved. Kender du det trick? At lægge dem sammen med tomater? Så modnes de langt hurtigere, på grund af tomaternes ethylen.


Onsdag skulle den yngste starte til svømning, så jeg købte ind til den der tærte, ræsede hjem og smed noget i køleskabet, noget på køkkenbordet og resten i posen på gulvet, og ræsede vi videre til svømning. 

Så måtte kæresten i gang. Han har aldrig lavet tærte før. Det har han så nu - og endda med bravour!

Det var godt nok sådan en melblanding til tærtedejen, men det er vilkårene for tiden. Og det smagte altså skønt. Laks og spinat. Altid en god kombination.
Og lidt senere serverede han is for mig. I sofaen. Det var lige før, jeg skulle mades, men jeg klarede den!

Nu, hvor jeg ved han kan lave tærter, så vil jeg da udfordre ham noget mere. Muhahaha!

  

Han lavede den i min nye tærteform fra Ikea med løs bund. Genial opfindelse! Det ser altså ret flot ud, når man serverer den ude af formen. Jeg kan varmt anbefale sådan en type tærteform!


I dag skulle vi have haft helstegt svinemørbrad med allroundkrydderi, frisk (købe) pasta, pesto og gulerødder. Det blev det (heller) ikke. Det blev nogle sølle rester af noget lasagnelignende snask med noget frisk gokkemole og lidt agurk og tomat.
Jeg ved det. Vi er på overlevelsesmode. Jeg har ikke engang villet tage billede af det, men vi blev da mætte.

Det var også fordi, vi lige skulle forbi centret og købe indesko til skolen, til den yngste. Og så var de så søde, at jeg også måtte have et par. Så nu har vi mor-datter-sko. Fnis.
Eller sko der stadig passer, selvom den ene fod pludselig skulle skrumpe ind. Smart, hva'!?

Jeg er egentlig ikke til det der med "venindeting", men skidt pyt - det er nu meget sjovt, og den lille var lykkelig over, at jeg købte et par magen til hendes. Hun smelter mig ♥


I næste uge skal jeg på næste omgang uddannelse. Nu er det på 2. år og jeg glæder mig meget til at skulle af sted! Det er en helt anden verden og den er god for mig, på så mange måder.

Jeg trænger så meget til Orø og gestaltverdenen. At være og mærke og lære og høre mere om psykologien og kontakten. Det er alt, alt for længe siden, jeg var af sted sidst, så det er mere end på tide.

I skal da forresten lige se, hvad jeg så stresser af med om aftenen:
The Great British Bake Off

Enjoy! Jeg vil snart gå i seng og besvime.

PS: På jobbet ved de godt, jeg er en kagedåse, så de plager allerede efter kage, og jeg har også en i tankerne. De pokkers kager - de besætter en!

Når I ser den, så gætter I nok, hvor jeg så arbejder. Men det bliver altså først, efter jeg har været på Orø.

søndag den 4. september 2011

Miele og Birgitte Escherich

I går var jeg til et arrangement hos Miele, som handlede om mad.
Hvordan vi forholder os til mad, og hvordan vi får nedbragt madspild.

Miele havde virkelig lavet et super godt arrangement og som en del af det, inviteret Birgitte Escherich fra Kostkompagniet som med sin passion og viden, var meget inspirerende.


Hvad er dansk madkulter? Hurtigt, nemt og billigt.
Derfor er vi blevet analfabeter i munden. Vi er simpelthen ikke trænet i at kunne smage. Og fordi, vi ofte ikke bruger tid og energi på vores mad, så har vi ingen respekt for den - og dermed er det heller ikke noget problem, at smide den ud.

1,3 milliarder tons mad smides ud hvert år - world wide.
Det kunne brødføde 1 milliard mennesker...

I Danmark er det 63-71 kilo pr. person! Omkring 6-10.000 kroner om året.
54% af danskerne udnytter aldrig madrester.

Jeg forstår det jo ikke. Tit, så smager maden jo endnu bedre dagen efter, fordi alle smagsstofferne har haft tid til at trække ud i maden.

Og hvad med holdningen, når vi handler ind? At alle supermarkeder skal bugne af mad - selv ved lukketid. At der skal være et kæmpeudvalg af alt, hele året rundt. Og samme holdning gør sig gældende, når vi står i kantinen og er sent på den, og ikke alt er til rådighed. Vi er møgforkælede - og det skaber madspild.

Birgitte sagde mange andre spændende ting - blandt andet talte hun også om de forskellige smage. Surt, sødt, salt, bittert, stærkt og umami (tsunami?)

Vidste du, at umami findes i f.eks. tomater, asparges, kød, soya, skaldyr, fisk og spinat? Og at hvis vi sørger for at få lidt af alle smagene med i måltidet, så opnås der en større tilfredshed? Lidt sødt i det stærke. Lidt surt i det søde. Lidt bittert med f.eks. krydderurter og lidt umami, så der er balance.


Birgitte brænder også for økologien, og havde lavet to fade med økologiske varer og konventionelle varer. Der var virkelig smagsforskel ved flere af dem! Især broccoli og bacon.


Miele havde stillet deres vildt lækre lokaler til rådighed, og fortalte også om deres PerfectFresh-zone køleskab. Pga. muligheden for en specifik regulering af temperatur og fugt, kan man forlænge især grøntsagers holdbarhed med op til 3 uger!

Ja, ja - det lyder jo meget godt og meget salgspræget alt sammen, men flere af deltagerne (som ikke arbejder hos Miele) havde dette køleskab og kunne bekræfte, hvor godt det virker, og at historien om forlængelsen af holdbarheden holder.
De talte varmt om dette køleskab og jeg kunne rigtig godt tænke mig, at investere i sådan et, når jeg får mulighed for det.

Så skulle vi lave mad sammen.
Der var rigtigt mange retter, som Birgitte havde købt ind til og lavet opskrifter til.
Gaspacho, kartoffelfrikadeller, chutney, spidskålssalat, bulgursalat, piroqer, æblecrumble, pæresalt med mynte og meget mere.

Næsten alle retterne indeholdt elementer af de rester, man kan have i en husholdning. Kartofter og steak fra dagen før. Lidt kedelige æbler. Agurker, tomater etc. til gaspacho. Alle opskrifter var meget gennemtænkte, lette at lave og yderst velsmagende!




Vi fik også en af Birgittes kogebøger. Der er helt sikkert en del opskrifter derfra, jeg vil afprøve herhjemme - og mange gode tips og idéer til besparelser.


Jeg havde en skøn dag hos Miele.

Resten af dagen foregik hos kæresten med hygge og afslapning uden børn, og med thaimad hos den lokale. Thaimad er altid godt!

Jeg er virkelig spændt på at skulle starte på mit nye arbejde i morgen! Så spændt, at jeg går lidt rundt omkring mig selv i disse dage. Jamen bare det at beslutte, hvad jeg skal have på i morgen! Suk..

Surdejsføljetonen: Der er hermed indført et nyt tabu på bloggen; Surdej!
Det eneste, der blev surt var mig, så den røg ud. Der skete ikke en disse.
Heller ikke selvom jeg havde tilføjet honning, da jeg startede den og cremefraiche i går, for at kickstarte den yderligere. Ikke så meget som skyggen af en boble! Argh!
Så der bliver ikke lavet brød i hævekurve i dag, for jeg har selvfølgelig ikke engang noget almindeligt gær, at gøre det med. Hvordan kan en kagedåse være løbet tør for gær!?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...