mandag den 6. december 2010

GIS-kage med engel og djævel

Så er det vist igen tid til billeder - og ord.

Det har været en meget oplevelsesrig uge. På mange måder.
Jeg er stadig lidt på Orø inden i.

Vi har arbejdet med de signaler kroppen sender, og hvordan kroppen kan reagere på tilbageholdelse.
At det kan udløse/man giver sig selv hovedpine, spændinger og andre endnu værre psykosomatiske sygdomme, i stedet for at vise sig til verden. Hvad der er inden i. Lige nu og her.

Så arbejdede vi med psykodrama, som er meget fantastisk og virksomt!
Situationer tidligere i livet, som har sat sig i en - og som stadig påvirker livet i nuet.
Enten åbenlyst eller skjult. Vi har dem alle.
Dengang mor eller far (eller andre) sagde eller gjorde noget, der virkelig sårede os eller gjorde os vrede og ulykkelige. Hvor vi ikke viste og - og derfor heller ikke følte os set og hørt.

Situationen kan så genskabes ved at spille denne/disse situationer igennem som skuespil, med hjælp fra andre i gruppen som medaktører. Og i stedet for (igen) at holde al vreden og/eller sorgen tilbage (som skete dengang) så lade den komme ud og frem, og på den måde få lukket den åbne gestalt - den ufærdige situation, som stadig sidder i en.
At gøre noget andet end hvad man gjorde dengang og mærke og se, at der er andre muligheder, så at man ikke er låst i de samme reaktionsmønstre i livet, der foregår nu.
Det kan være lidt svært at forklare - men I er meget velkommen til at spørge!
Vi arbejdede også med drømme, og forskellige forsvarer - projections/retroflections/introjections.

Jeg arbejdede selv med (blandt andet) min sårbarhed og min vejrtrækning.

Kagen til GIS-International (Gestalt Institute of Scandinavia) skulle jo symbolisere noget omkring, hvad der sker inden i - og så kom englen og djævelen til mig.
Polariteterne i os alle. Den lyse og den mørke side. Det gode og det onde. Det glade og det vrede.
Og de var supersjove at lave!

Kagen bestod inden i af mud cake og limemousse - og vakte megen glæde i alle - apropos.




Hvis du på en eller anden måde har en interesse i at udvikle dig, få ryddet op i alt det gamle, der kan rode rundt i dig og/eller uddanne dig inden for dette felt, så kan jeg kun varmt anbefale GIS!

Ja, det er hårdt og svært og vredt og sørgeligt og frustrerende - OG glædeligt og varmt og kærligt.

For når man får ryddet op i det gamle og øvet sig i at vise sig for verden, så kommer glæden og kærligheden frem. Både til sig selv og andre og endda også fra andre.

Det er meget fantastisk at opleve - og det føles bare så godt!

14 kommentarer:

  1. Åh Gigi... :-)
    Du er så sej!

    SvarSlet
  2. Dejligt du er hjemme igen :-)

    Hvor er den floooooot - nu gider jeg snart ikke sige det mere....kan du ikke begynde at lave nogle grimme kager - det bliver lidt trivielt! :-D

    Hvor er englen nuttet......ja, nuttet!

    SvarSlet
  3. Rikki - Taark!
    Jo, jo, jo..bliv ved med at sige det! :-D

    Apropos projektioner.. Man kan ikke se, hvad man ikke selv har.. Du er også nuttet! :-¤

    SvarSlet
  4. Du er edderhugme noget af en modelleringshaj - og det må du godt vende indad!

    SvarSlet
  5. Hej Godte.
    Du er utrolig dygtig til at pynte kager. Det må jeg give dig. Meget flot.
    Til gengæld bliver jeg en lille smule provokeret af din formulering af, at "man giver sig selv" psykosomatiske symptomer i stedet for at vise sig til verden. Jeg har nemlig en datter på 11 år som jeg snart har været hjemme med et år pga situationer hun har været udsat for, som hun ikke har kunnet bære. Hun mistede følelsen i begge ben, og sad i kørestol i 5 mdr. Psykosomatisk, ja, men meget meget virkeligt. Kunne hun ha valgt anderledes tror jeg hun havde gjort det !

    Mange hilsner og stor ros til din flotte blog

    SvarSlet
  6. Hej Anonym.

    Mange tak. Både for ros og for din åbenhed her - at du giver udtryk for din provokation.
    Det giver nemlig også mig mulighed for at uddybe og fortælle lidt mere.

    Jeg forstår godt, du reagerer sådan. Nej, din datter har ikke kunnet gøre andet. Det har været hendes overlevelse og hendes måde at vise, hvor voldsomt det har været.
    Jeg er ked af, hun har haft så voldsomme oplevelser og glad for at høre, at du er hjemme med hende. At du er sammen med hende.

    Ændrede symptomerne sig efterhånden, som hun fik talt om oplevelserne?

    Med udtrykket "giver sig selv" mener jeg, at man (specielt som voksen) kan være langt mere bevidst om, hvad der sker, når man undertrykker sig. At i stedet for at vise f.eks. sin vrede, så giver man sig selv hovedpine. Det er ikke bevidst - men det kan det blive og på den måde kan man undgå hovedpinen og blive bedre til f.eks. at sige fra/vise sin vrede.

    Når børn udsættes for voldsomme traumer, så reagerer de med de forsvar de kan og har. Og heldigvis, for ellers var de enten døde eller blevet sindssyge.
    Jeg håber, I klarer den og at hun er ved at få det bedre.

    Varmt kram og tanker!

    SvarSlet
  7. Berit - Mange tak! Det vil jeg gøre så. Også godt og grundigt! :-D

    SvarSlet
  8. Suk - endnu en fantastisk kage kreation fra dig, siger det IGEN, du er vildt dygtig til at modelere...

    SvarSlet
  9. Sabina - Så siger jeg igen tak. Det er altså rigtig dejligt at få ros, og jeg lapper det i mig som en kat med fløde ;-)

    SvarSlet
  10. Tak fordi du forstår. Nogle gange skal der ikke andet end små ord til for at jeg føler mig ramt i denne dumme situation. Nogle dage går det ind, og nogle dage ikke.
    Mht dit spørgsmål, så er hendes tilstand heldigvis blevet bedre, og hun kan gå igen. Hun er stadig indlagt på børnepsykiatrisk dagafsnit til behandling, men bliver her i december udskrevet til vidre beh i primær sektor. Så det går helt klart fremad. Men hold op hvor tager sådan noget dog lang tid. Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe hende med et trylleslag.
    Tak for tankerne.
    Mange hilsner til dig

    SvarSlet
  11. Også dét forstår jeg! Det er så følsom og sårbar en situation for jer. Det er kun forståeligt, at du let bliver ramt.
    Får du noget hjælp til at håndtere alle de følelser, der sker i dig?

    Jeg er rigtig glad for at høre, at det går bedre med hende. Ja, det tager tid og du kan ikke tage smerten fra hende. Kun være der og tåle den sammen med hende.

    Også tak til dig for at dele det her med mig - med os.

    Kram!

    SvarSlet
  12. Tak fordi du forstår. Nogle gange skal der ikke andet end små ord til for at jeg føler mig ramt i denne dumme situation. Nogle dage går det ind, og nogle dage ikke.
    Mht dit spørgsmål, så er hendes tilstand heldigvis blevet bedre, og hun kan gå igen. Hun er stadig indlagt på børnepsykiatrisk dagafsnit til behandling, men bliver her i december udskrevet til vidre beh i primær sektor. Så det går helt klart fremad. Men hold op hvor tager sådan noget dog lang tid. Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe hende med et trylleslag.
    Tak for tankerne.
    Mange hilsner til dig

    SvarSlet
  13. Også dét forstår jeg! Det er så følsom og sårbar en situation for jer. Det er kun forståeligt, at du let bliver ramt.
    Får du noget hjælp til at håndtere alle de følelser, der sker i dig?

    Jeg er rigtig glad for at høre, at det går bedre med hende. Ja, det tager tid og du kan ikke tage smerten fra hende. Kun være der og tåle den sammen med hende.

    Også tak til dig for at dele det her med mig - med os.

    Kram!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...