tirsdag den 2. november 2010

Ud på rov

I dag skulle min højt værdsatte rengøringshjælp komme, og det betød, at jeg var hjemløs nogle timer.
Så hvor kører man hen??

Før jeg havde set mig om, havde bilen kørt mig til Specialkøbmanden i Rødovre.
(Det er forresten samme by, hvor Rødhåret-centret ligger)

Og når nu, jeg alligevel var der, så kunne jeg jo godt lige kigge lidt. Og måske røre lidt.. og måske købe noget. Altså kun lidt. Ikk'?

Åhh, der er så meget godt. Alverdens udstikkere, rullepinde med mønstre, tusindvis af farver og glimmer og glitter og..og..og..
Jeg var dygtig - jeg styrede mig. I hvert fald lidt. Work with me here!

Den hjerteformede springform lå på hylden og græd.

De tre farver - mosgrøn, sort og brun - er nødvendige og det er perlemorssprayen også! Jo, den er! Den giver glimmer og glitter og sådan noget.

Der hang kun to flowernails i stål tilbage, så der var jo ikke nogen vej udenom - pludselig er de udsolgt og man må rejse verden rundt for at skaffe dem! Der sparede jeg jo egentlig en jordomrejse..

Lyserød pulverfarve er til når jeg engang tør modellere mennesker - så de kan få lidt røde kinder. Ellers tror folk måske de er syge? Det går jo ikke - så den gav også sig selv.

2,3 kg fondant holder et stykke tid, så der har jeg jo købt forud - så det tæller jo heller ikke helt på samme måde.

Sådan. Jeg var så dygtig - købte kun det allermest nødvendige!


5 kommentarer:

  1. Ha, jeg har selv lige brugt formiddagen på specialkøbmandens netbutik. SÅ mange ting, der søgte et hjem! Og så finder man lige pludselig sig selv i den situation, at der kun skal købes for 150 kr. mere for at få fri fragt, så deeet...
    Så til min rædsel, at de åbner en Århusafdeling i næste måned - kun 4 km. fra mit hjem. Og så lige før jul. Og bilsyn. Det er ondt!
    Nice ellafant ellers. Hvad værktøj bruger du til modellering? Det bliver det næste, der skal på min ønskeseddel - sammen med ca. 10 % af inventarlisterne hos Kunst & Køkkentøj og Specialkøbmanden...

    Berit

    SvarSlet
  2. Berit - Du kunne jo ikke gøre andet. Hjemløse og tæt-på-fragtfrit må man tage sig af. Sådan er dét.

    Stakkels dig. Hvordan kunne de egentlig gøre det mod dig? Og det der med bilsyn - don't mention the war :-/

    Takker! Jeg bruger bare nogen fra det her sæt:
    http://specialkoebmanden.dk/search/blaa-vaerktoejssaet-5-dele-5975.html?q=v%C3%A6rkt%C3%B8j&qf.x=0&qf.y=0

    10% Jeg kan nøjes med én af hver.. :-D
    Et link til Kunst & Køkkentøj? Eller nej.. Eller.. *Damn*

    SvarSlet
  3. Jamen så ønsker jeg dig tillykke med dine hjemkøbte vare, det går jo ikke at der er såå mange hjemløse, når de nu kan komme hjem til dig...

    SvarSlet
  4. Sabina - Mange tak.. Nej, det kan man jo ikke nænne... Der var dog stadig en del, der var lidt trist, da jeg gik. Må nok snart køre forbi igen - bare for lige at hilse på.. 0:-)

    SvarSlet
  5. Ha, jeg har selv lige brugt formiddagen på specialkøbmandens netbutik. SÅ mange ting, der søgte et hjem! Og så finder man lige pludselig sig selv i den situation, at der kun skal købes for 150 kr. mere for at få fri fragt, så deeet...
    Så til min rædsel, at de åbner en Århusafdeling i næste måned - kun 4 km. fra mit hjem. Og så lige før jul. Og bilsyn. Det er ondt!
    Nice ellafant ellers. Hvad værktøj bruger du til modellering? Det bliver det næste, der skal på min ønskeseddel - sammen med ca. 10 % af inventarlisterne hos Kunst & Køkkentøj og Specialkøbmanden...

    Berit

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...