mandag den 15. november 2010

Når man bager på en kage

Jeg har planer om at lave en barbiekage til den yngste, til på fredag, så jeg er startet i dag.
Eller jeg er faktisk startet for længe siden med at surfe lidt billeder og info. Det kan tage lang tid at bage sådan en kage!

I dag har jeg så været hos en (anden) kagedåse og låne en kageform til kagen - til kjolen. Den slags kan godt tage noget tid, når man også skal pludre, se billeder af barnebarn, hjælpe med blog og alle de andre vigtige ting her i livet.

Nå - nu er formen hjemme, men hvordan skal den færdige kage se ud?
Prøv lige selv at google barbie cake, så ved I hvor svært, det er at vælge. Jo, jo - jeg ved nok, hvad jeg selv synes er smukkest, men en pyntesyg 6½-årig er ikke nødvendigvis enig med sin mor her.

Har du forslag/links? Eller erfaring du vil dele ud af?
Jeg kunne måske godt tænke mig en flæse et eller andet sted, men ved ikke, hvordan man laver sådan en. Ved du det?

Den skal i hvert fald have perlemorsspray! Og rigeligt af det! :-D

PS: Den skal så ikke se sådan her ud!
Barbiekagen fra helvede

I morgen vil jeg bage selve kagen og beslutte hvilket fyld, der skal i.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...