tirsdag den 23. november 2010

Fucking Flinke boller

I morges var jeg den-perfekte-husmor-kæreste-mor. Tror sgu vingerne er ved at vokse ud!
Stod op klokken halv 7 og bagte boller. Hvor god er man så lige?
Ha, jeg bliver helt bange for mig selv!
(Så skriver jeg bare ikke noget om, at jeg strøg lige ind i køjen igen så snart kæreste og barn var ude af vagten)

Jeg havde jo også snydt lidt, for jeg havde kastet dejen sammen om aftenen, men den slags snyd tæller heldigvis ikke - man er stadig (næsten) en engel, når man bager boller til sin familie klokken alt-for-tidligt om morgenen!

Jeg elsker simpelthen koldhævet dej! For det første så skal alle ingredienserne (stort set) bare klaskes sammen i en skål og røres lidt, inden det kommer på køl, og for det andet så skal man ikke ælte det.
Og det der med at ælte, det er ikke noget, jeg er så stor fan af.
Jeg har noget med dej op under neglene... Ja, jeg går i terapi, okay!?

Opskriften stammer herfra: Fucking Flink på Facebook (som er et ret skønt koncept) og jeg har så ændret lidt i den, efterhånden som jeg har bagt dem nogle gange.

Fucking Flinke boller:

6 dl koldt vand
1/3 pk gær
1 spsk sukker
1 tsk salg
et drys kardemomme (det undlader jeg)
1 dl havregryn
1 dl rugmel (jeg kommer 2 dl i + 1 dl skårne rugkerner)
3 spsk neutral olie (tilføjet)
3 spsk honning (tilføjet)
hvedemel for resten

Det er min kærestes hånd- er han ikke bare for lækker?!

Rør gæren ud i vand sammen med sukker og salt. Tilføj den grove mel og spæd til med hvedemel indtil dejen er tung, men ikke tør. Sæt film over skålen og på køl natten over.

Om morgenen varmes ovnen til 275 grader varmluft med en plade i. 
(Jeg har sådan en fancy bageplade, der ikke behøver bagepapir, men ellers bruger man bare det)

Dejen ploppes på i bollestørrelser og pyntes evt. med flagesalt, kerner eller andet stads.
De bages i 8-12 minutter og serveres.
Jeg bruger også disse til "10-mad" i skolen til den yngste.

 Velbekomme!


Hvis nu man gerne vil have friskbagte boller flere morgener i træk, så laver man bare det antal, man nu lige har brug for, og smider resten af dejen i køleren til næste (og næste) dag. Jeg ved ikke, hvor mange dage, dejen kan holde sig. Jeg laver altid det hele - jeg er doven, remember?

Bortset fra det, så har jeg faktisk været i terapi i dag. Både fordi det er en del af uddannelsen - og fordi, jeg elsker det! (Nej, vi var ikke omkring æltefobien..det er jeg ikke klar til..)
Det er kun anden gang, jeg er hos denne terapeut - og hun er knalddygtig! Skønt! Jeg er vild med det - også når det ind imellem er hårdt.
Det er fantastisk at mærke en rigtig dygtig terapeut arbejde. Føre en videre og kunne se en - som et hele.
Jeg har store forventninger til mit arbejde med hende og hvor er det dejligt at vide, at det er hende, jeg skal gå hos det næste års tid.

17 kommentarer:

  1. hvor ser de gode ud! brød, som skal langtidshæve, bliver altid godt!
    sabine
    sabinesverden.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Sabine - Tak :-)
    Ja, det synes jeg også!

    SvarSlet
  3. Du skal vist også have vendt din kardemommefobi med terapisten. Kardemomme er KONGE i boller! Og rosiner, masser af rosiner!

    Hvad er flagsalt?

    SvarSlet
  4. Berit - Jeg ved ikke rigtigt med det der kardemomme. Det lyder farligt.
    Det bruger vi heller ikke - det er fra fremmede kulturer! ;-.D
    http://www.youtube.com/watch?v=binH3qJhmVs&feature=related

    Det er da sådan noget vildt sjældent salt, som kun findes på toppen af flagstænger. Kender du ikke det? Dyrt er det også!

    SvarSlet
  5. Kan man skifte det hele ud med hvedemel?? har ikke noget groft mel af nogen art hjemme desværre..

    SvarSlet
  6. Jean - Jeg har ikke prøvet, men det tror jeg sagtens man kan.
    Prøv.. Og giv lige en melding tilbage, ikk'? :-)

    SvarSlet
  7. Ej altså, nu gik jeg lige og håbede, det var dannebrogsmønstret salt. :-( På toppen af min flagstang er der kun brugt solsortemad...

    SvarSlet
  8. Berit - Jeg tror det kan laves med pastafarve og en liiiille smule tålmodighed..

    De fugle skider da også alle steder >:-(

    SvarSlet
  9. Ummmhh....elsker også boller med kardemomme, har nu altså kastet lidt/meget kanel i min udgav af dine boller. Men det er fordi at jeg egentlig søgte på boller med appelsin, og så kom disse frem ! :o) Havde lige 2 appelsiner der ikke skulle spises, men for godt til at smide ud. Tænker at appelsin og kanel er et godt makkerpar ?, og glæder mig til at stå
    tideligt op i morgen....og overraske med lune boller :0)

    Stina

    SvarSlet
  10. Stina - Jeg bruger ikke kardemomme i dem.. Er vist lidt bange for kardemomme.. ;-)

    Kanel og appelsin er helt sikkert godt! Underligt, at den kommer frem, når du søger på appelsin, men jeg tror, de bliver gode!
    Vil gerne høre om resultatet :-)

    SvarSlet
  11. Så er "appelsin-bollerne" spist....og nye bagt, optil flere gange :o)
    De blev rigtig gode i smagem med appelsin og kanel, men var lidt uheldig hmt. hvedemelet !!
    Dvs. er kommet i en vild korn & kern periode, så undgår meget gerne hvedemel og derfor blev bollerne lidt for bestandige - men meget mættende.
    Stina

    SvarSlet
  12. Stina - Hvor skønt! :-D

    Hahaha... ja, det kan jeg forestille mig..

    Måske kunne du sende mig en opskrift på dem? (På musers@hotmail.com)
    Så kunne jeg bage dem en dag og blogge om dem? :-)

    SvarSlet
  13. den plade der skal være i ovnen mens den varmer op - er det den bollerne sættes på?

    SvarSlet
  14. Inge - Ja, pladen skal være varm og så tages den ud, bollerne "klattes" ud på pladen og den sættes tilbage i ovnen :-)

    SvarSlet
  15. Inge - Ja, pladen skal være varm og så tages den ud, bollerne "klattes" ud på pladen og den sættes tilbage i ovnen :-)

    SvarSlet
  16. Stina - Jeg bruger ikke kardemomme i dem.. Er vist lidt bange for kardemomme.. ;-)

    Kanel og appelsin er helt sikkert godt! Underligt, at den kommer frem, når du søger på appelsin, men jeg tror, de bliver gode!
    Vil gerne høre om resultatet :-)

    SvarSlet
  17. den plade der skal være i ovnen mens den varmer op - er det den bollerne sættes på?

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...