fredag den 19. november 2010

Meet Miss Barbie

Her er hun så - i det store skrud.
Jeg er faktisk helt stolt af hende. Det må man gerne være, for her har vi stemt Janteloven ud - den havde ikke point nok...





Hun indeholder marcipankagebunde (opskrift - jeg brugte dobbelt portion) og jordbær/rabarbermousse.
Det der jordbær/rabarbermousse skal I prøve! Opskriften kommer her:

Godtes jordbær/rabarbermousse

1 glas jordbær/rabarbermarmelade (400 g)
6 blade husblas
½ liter fløde

Husblassen lægges i blød i 5-10 min.
Fløden piskes godt. 
Marmeladen blendes (hvis det er til børn - mange børn bryder sig ikke om bærklumper)
Et par spiseskefulde af marmeladen varmes op (evt. i mikroovnen) og husblassen smeltes heri.
Hældes i resten af marmeladen i en tynd stråle, imens der piskes godt.
Det hele vendes sammen med flødeskummet og stilles på køl et par timer - eller til dagen efter.
(Hvis man ønsker en mere lyserød farve, kan der tilsættes lidt pastafarve - jeg har brugt Xmas Red i denne)

Enjoy!

Fantastisk sød og blød smag - og super nemt, hvis det skal gå lidt hurtigt.

Den er lækker til marcipankagebunde - men jeg er ret sikker på, at den også er super til f.eks. mud cake!
Dén vender jeg lige tilbage om.

Om et par timer vil jeg bære Frk. Barbie hen til min yngstes skole. Hun ved ikke Frk. Barbie kommer - jeg glæder mig i vildskab til at give hende (og klassekammeraterne) kagen!
Næh, hun har ikke fødselsdag, men det skal jo ikke forhindre mig.

Opdatering efter levering:

Hun vakte stor glæde hos alle - og selvfølgelig især hos min datter :-)

Sådan her så Frk. Barbie ud inden i:


Et af børnene sagde: "Nu kan man se hendes numse" *Fnis*
:-D

26 kommentarer:

  1. Super smuk miss barbie. Kan virkelig godt li at den er enkel og elegant og ikke fyldt med alt muligt tingel tangel;). Og super effekt med den der perlemor på kjolen:. Hun ligner en der skal til bal;)

    SvarSlet
  2. Annette - Mange tak! Altså, jeg havde jo lyst til at klistre hele kjolen ind i RI, men jeg styrede mig :-D

    Ja, den perlemorsspray er min bedste ven for tiden!

    SvarSlet
  3. Hehe de kære små;). Super fin indeni også. Må prøve den mousse en dag, elsker selv den marmelade.:)

    SvarSlet
  4. Annette - Ja, der kommer mange guldkorn!
    Mange tak. Den tror jeg, du vil elske så! :-)

    SvarSlet
  5. Du kan være ualmindelig stolt af Miss Barbie. Hun er super flot.
    Jeg vil lige nævne for dig, at hos dinkage.dk koster perlemorspray kun 82,-. Selvfølgelig er der porto, men de har mange gode billig(ere) ting, så måske er det portoen værd. De er lynhurtige med leveringen også...
    Jeg har gransket dine kage - imponerende... Og fine sjove tekster. Herligt.
    Kagelig hilsen
    Nanna

    SvarSlet
  6. Smuk barbie kager. Fine fine små detaljer :-)

    SvarSlet
  7. Den er bare SUPER FLOT .. Du har endnu en gang overgået dig selv.. <3


    Hysse

    SvarSlet
  8. Nanna - Tusind mange tak og mere! :-) Og tak for tip, det er jo altid godt at kunne spare lidt penge her.
    Hvor dejligt at høre, at du også synes om mine ord og ros fra sådan en dygtig sukkernørd som dig selv er skønt!

    Vibeke - Åh tak. Du er selv en stor inspirator!

    Hyss - Tak, søde du! <3

    SvarSlet
  9. Mums hvor flot...

    Sidder så lige og ser på opskriften - hvor stort et glas marmelade er der tale om?

    SvarSlet
  10. Annika - Tak :-)
    Et glas med 400 g.
    (Har tilføjet det i opskriften nu)

    Den bliver sød, men så med en lille eftersmag af noget let syrligt fra rabarberne.

    Meld gerne tilbage, hvad du syntes om den, hvis du laver den :-)

    SvarSlet
  11. Som skrevet andetsteds, så er det simpelthen en af de mest gennemførte barbiekager, jeg længe har set - elsker når der bliver kælet for detaljerne!

    Din blog er helt sikkert en favorit herhjemme nu!

    TAK for et god grin og inspiration!

    Så må vi håbe at jeg ikke gør din "how-to-converse" til skamme! ;)

    SvarSlet
  12. Lea - Mange, mange tak for roser både til Frk. Barbie og jeg!

    Selvfølgelig gør du ikke det! Du får lavet de fineste små sko og jeg glæder mig til at se billederne! :-)

    SvarSlet
  13. Wow den er fin... Tænker bare "en du lige lavede" til klassen..... Har selv prøvet at lave en barbie og det var da ikke en jeg bare lige bixede sammen..,Du er dygtig.
    Vil bestemt prøve det fyld en af dagene. Mon den går til chokoladekage??
    Hilsen
    Maymik ( Louise)

    SvarSlet
  14. Louise - Ai, sådan var det heller ikke. Selvfølgelig tog det tid - flere dage - og jeg måtte også gøre mig meget umage, så det er altså ikke fordi, jeg lige klasker en Barbikage sammen sådan halvt i søvne :-D
    Grunden til, at hun fik den - sådan uden en særlig anledning - var, at jeg havde lavet en del kager, men ikke nogen til hende og det syntes jeg, var synd. Og så fik jeg jo samtidig mulighed for at prøve at lave en Barbiekage.

    Jeg tror, fyldet vil være rigtig dejligt sammen med chokoladekage. Lad mig gerne høre, hvordan du syntes, det smagte sammen :-)

    SvarSlet
  15. Smil så jeg mere rolig... tænkte bare siden hun ikke viste det var til hende. Her ville Maya bestemt opsnappe af der var sådan en production igang ;o)

    Skal nok skrive når jeg når har fået lavet den.
    Go dag

    Louise

    SvarSlet
  16. Louise - Det var fordi, jeg lavede den i hemmelighed herhjemme, imens hun var i skole. Og til sidst blev den skjult af en papkasse på altanen :-D

    Også en god dag til dig.

    SvarSlet
  17. Hvilken marcipanmasse bruges der til denne kage?
    Hvor kan man evt. købe den?

    Hvordan farves marcipan?

    Ved godt det er en masse spørgsmål, men vil virkelig gerne lave en kage til min lillesøster på fredag...

    Vh.

    Vaneza

    SvarSlet
  18. Vaneza - Til lagkagebundene bruger jeg Odense Marcipan. Den der hedder: "Ren rå marcipan" og som indeholder 60% mandler.
    Kagen er overtrukket med fondant - som er farvet med specielle pastafarver.
    Du kan se mere - og købe det - her:
    http://specialkoebmanden.dk/

    SvarSlet
  19. Smil så jeg mere rolig... tænkte bare siden hun ikke viste det var til hende. Her ville Maya bestemt opsnappe af der var sådan en production igang ;o)

    Skal nok skrive når jeg når har fået lavet den.
    Go dag

    Louise

    SvarSlet
  20. Lea - Mange, mange tak for roser både til Frk. Barbie og jeg!

    Selvfølgelig gør du ikke det! Du får lavet de fineste små sko og jeg glæder mig til at se billederne! :-)

    SvarSlet
  21. Kanon flot kage. Men skal man virkelig ud at investere i en form man kun bruger til en barbie kage?

    SvarSlet
  22. Det skal man ikke nødvendigvis. Man kan godt lave det i en rund form, som man så "forer" med kage og bygger op på den måde.

    Grunden til at denne her form er god, er at den er sådan lidt aflang og på den måde giver en flottere kjoleform.

    SvarSlet
  23. hvordan bagte du den kage? når jeg orøver bliver den helt flydende inden i. har denne form til at bage den i: http://www.alttilkager.dk/product.asp?product=122

    SvarSlet
    Svar
    1. Brugte du min opskrift?

      Det er længe siden, jeg har lavet den, men jeg bagte den blot til den var færdig.. Altså til jeg kunne stikke et træspyd i og trække det op, uden der hang dej fast. Jeg lægger et stykke sølvpapir over toppen, når jeg synes, den har fået farve nok og så kan man bare bage videre til kagen er fast.

      Du kan også komme et flowernail i midten. Det leder varmen og hjælper på at nedsætte bagetiden.
      http://specialkoebmanden.dk/koekkenudstyr-36/flower-nails-nr-7-925.html

      Slet
    2. Vi har også bagt den, Og vi gav den to timer ved 160 grader, og så var den gennembagt. Vi spurgte en bager til råds mht bagetiden.

      Slet
    3. Tak for lidt tidsangivelse, Henny :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...