fredag den 19. november 2010

Barbiekage - hvordan? Del 2

Så er det tid til at pynte kagen. 

Jeg har valgt at gøre det således:

En portion farvet fondant rulles ud og de billige "prægere", jeg fik neglene i for nogle dage siden (se her), presses forsigtigt ned i fondanten. 
Forsigtigt "males" med vand i fordybningerne, drysses med glitter og bagefter børstes det overskydende glitter væk med en blød børste.

Ja, det kræver tid og tålmodighed, men jeg synes jo bare det er tophygge. 
Jeg holdt det område dækket, som jeg ikke arbejdede med, overdækket med plastfilm for at undgå udtørring af fondanten. 

Stykket sættes forsigtigt på kagen og evt. overskydende fondant skæres væk.



Så rulles det store, hvide stykke ud. Og det er så her, jeg begynder at svede! For jeg har ikke prøvet at overtrække på denne måde før (hvor det jo rulles omkring i stedet for at blive lagt over - hvilket ikke var muligt her, da jeg brugte en rigtig barbiedukke, som skulle sættes i kagen, før den blev overtrukket)
Jeg var meget nervøs for om størrelse og fald ville lykkes. Det gjorde det stort set. *Phew*!

Forneden klippede jeg forsigtigt til, så at kjolen var nogenlunde lige lang hele vejen rundt.
Her skal der arbejdes igen. Glattes, skubbes lidt, nusses og aes, så at det hele folder og falder rigtigt.
Mere hyggeri.
Hun har også fået en fin lille top til kjolen.


Nu var jeg jo så besværlig kreativ, at jeg ville have perlemorsspray på den hvide del - men ikke andre steder, så hun fik lidt køkkenrulle og plastfilm på og blev båret udenfor og overhalet.


En lille sølvperle på brystet og små blomster med glimmer på rundt i samlingen og i håret. 
En "blondekant" er lavet forneden rundt langs hele kjolens kant ved hjælp af RI (Royal Icing)


Hun havde fra "fødslen" huller i ørerne, så jeg satte en lille hvid sukkerperle der.. Ja, ja.. jeg er jo ikke med i en sekt for ingenting, vel?

Bagfra synes jeg også, hun er rigtig fin. Jeg har forsøgt at holde hende enkel og stadig meget piget.
Oppefra kan man se kjolens fald og ensartetheden.


Heldigvis er mulighederne uendelige (tjek selv billeder af doll cake på Google!) og jeg havde også tænkt, at hun skulle have et smalt sjal over armene, men så passede det alligevel ikke rigtigt til.

Som jeg har skrevet før - kagerne har deres eget liv *Muhahahaha*

8 kommentarer:

  1. Wow, det er den smukkeste Barbikager jeg nogensinde har set :-D

    SvarSlet
  2. Årrh, hvaad! Sikke en fin kompliment! Tusind tak! :-D

    SvarSlet
  3. Jeg er helt enig med klidmoster! Sidder og researcher endnu engang, da jeg har lovet min datter en barbiekage til hendes 4 års fødseldag. Jeg vil forsøge mig med hjælp fra din vejledning.
    Tak fordi du deler :-)

    SvarSlet
  4. Karina - Mange tak! :-)
    Jeg tror, du får lavet en rigtig fin kage og at hun bliver helt vildt glad!

    God fornøjelse og husk, at det også er okay, hvis alt ikke er helt perfekt ;-)

    SvarSlet
  5. Hvor er den bare helt vanvittig flot den kage. Har du simpelthen tage en oversavet barbiedukke og trykket hende fast på toppen? Eller hvad gør man hvis man skal forsøge at efterligne dit mesterværk?
    Mvh Fie

    SvarSlet
  6. Mange tak! :-)

    Nej, det er en hel barbidukke, som blot har fået lidt husholdningsfilm om benene og så er sat forsigtigt ned i det hul i kagen, som jeg har lavet. Du kan bedre se det her:
    http://www.godte.net/2010/11/barbiekage-hvordan-del-1.html
    Og her kan du lige ane hendes ben på det nederste billede:
    http://www.godte.net/search?q=barbie

    Kast dig ud i det - det er sjovt! :-)

    SvarSlet
  7. Fantastisk flot kage. Jeg er selv ved at kaste mig ud i Barbiekager til min datters 5 års fødselsdag. Jeg har købt en Barbiedukke på spyd fra kagekompagniet til 55 kr. (Ligger ikke lige inde med en ´Barbiedukke jeg kan "hugge" fra min datter til en kage....

    SvarSlet
  8. puha den er smuk, hvad er kagen lavet af? Jeg skal lave min første barbir kage nu her og er ret nervøs" laver du selv fondant? Er det hvide indenunder "bare" kagen der er smurt op??? Med??? Tak:)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...