torsdag den 18. november 2010

Barbiekage - hvordan? Del 1

Sådan her:

Kagen bages og tages ud af formen, når den er kølet lidt af. (Link til opskrift her)
Det gør ikke så meget, at der er røget noget af. Det kan udjævnes under opsmøringen.

Kagen deles i det antal bunde, man ønsker.


Fyldes gøres klart. Jeg bruger blot en almindelig frysepose og klipper det ene hjørne af.
Beklæd formen med en plastpose og læg skiftevis bund og fyld i. (Her er det jordbær/rabarbermousse - opskrift her)


Glat fyldet lidt ud og pres den sidste bund lidt ned. 


Fold plastposen omkring og luk den. Stil kagen køligt i min. 4 timer. Gerne til næste dag.
Fjern plastposen og skrab forsigtigt overskydende fyld af.


Så skal kagen smøres op. Det gøres for at undgå at fyldet (som oftest indeholder syre fra frugt)
kommer i kontakt med fondanten, som ellers vil "smelte".

Jeg smører op med IMBC (Italien Merinque Buttercream) som slet ikke er så svær at lave, som man måske lige skulle tro og den er skøn at arbejde med, selvom det stadig kræver koncentration og øvelse-gør-mester-og-al-den-slags.

Først "lægges" et tykt lag på.
Så skrabes noget af og glattes. Det tager tid og tålmodighed, men det kan godt svare sig, at gøre det omhyggeligt. Og her er det altså, at jeg elsker min drejetallerken!


Her er kagen glattet fint ud.Så skal den på køl igen. Gerne et par timer - eller til næste dag.


Det er det samme som gøres hver gang, man laver en kage, der skal overtrækkes med fondant.

IMBC kan sagtens fryses og bruges en anden gang. Så skal det blot piskes godt igennem inden. Det skiller som regel - ignorér det - pisk videre, så samler det sig igen.
Nogen vælger at smøre op af to gange. Jeg er doven.

1 kommentar:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...