tirsdag den 30. november 2010

Stress!

Jeg skal af sted til Orø og terappeutuddannelse lige om lidt.

Og jeg kan ikke nå, at lægge billeder af kagen op. Øv!

Jeg er først tilbage søndag - men så skal jeg nok vise den frem.

Min uge står på: body awareness, figure-ground, retroflection and unfinished business og smukke Orø i sneen. Jeg glæder mig.

Pas på jer selv - og jeres kære!

mandag den 29. november 2010

Nye støvler

Hvorfor skal de være så grimme?
Er det sådan en naturlov, at jo varmere de er, jo grimmere er de også?
Jamen, det kan da ikke passe!? Eller jo, det kan det så. Desværre!

Jeg havde valget mellem nogle meget grimme Ecco til 1.500 kroner, nogle endnu grimmere Sorel til 1.300 kroner og så de her - som var de "mindst" grimme - til 850 kroner.


Man kunne jo få nogle ret flotte stilletter for de penge! Ja, måske endda to par, hvis man var lidt heldig.
På den anden side, så er det sgu lidt for koldt med stilletter i sneen lige for tiden. 

Det er et stort skridt i min personlige udvikling, I her er vidne til! Jeg har købt grimme støvler.
Er det vitterlig dér, jeg er kommet til? Eller hedder det; Er jeg langt ude?

Og hvad bliver det næste?*Gys*!

I morgen skal jeg til Orø på næste del af uddannelsen. Og der er sikkert meget sne - og måske endda noget sol. Så kunne det jo godt være, man kunne tænke sig at gå en tur, men det dur jo ikke, når ens tæer rasler stivfrosne rundt i støvlerne efter 10 minutter.

Vær ikke for hård ved mig - jeg var tvunget ud i det..

søndag den 28. november 2010

Kanelsnegle

Jeg har aldrig bagt kanelsnegle. Det er jo noget skidt, så det måtte der straks laves om på.

De endte med, at se sådan her ud.
(Billedkvaliteten er ikke i top - det er mobilkameraet)

Dejen opførte sig lidt underligt.. Var lidt porøs, men måske var det fordi, jeg gjorde det "for godt" og brugte smør i stedet for bagemargarine?
Til gengæld så smagte de ret godt, så det var et udmærket bytte, jeg fik lavet der.
Opskriften er herfra.
Jeg lavede så dobbelt portion af fyldet.
Jeg elsker det snask! 






Vi har også spist hjemmelavet vaniljeis med granatæblesirup på. Kan virkelig anbefales!
Og Osso Buco - med ekstra grøntsager i og nogle hakkebøffer til.
Der var stadig mere tilbage, så nu er resten af sovsen røget i fryseren.
Godt med noget godt til travle - eller dovne - dage.

Så fik vi vist også lige klaret kalorieindtaget for denne her weekend...

I morgen skal der laves limemousse, som skal i den kommende kage. Så skal jeg have gjort mine sukkerfigurer færdige, fyldt mousse i og have den smurt op. Tirsdag er den færdig.

Kærestejulegave

Seeeee! Det her er vores julegave til hinanden. I stedet for at ræse land og rige rundt for at finde et eller andet, så har vi besluttet at give hinanden denne her biopejs (og en lille ting ved siden af, juleaften)
Nøj, jeg er glad for den!

Meget simpel at samle og påfylde - bioethanolen hældes bare i en åben beholder i midten. Og så er der en fin dims med, til at slukke med.
Den afgiver faktisk en del varme - åååh, jeg elsker det!

Tak, til min skatling - og tak, til mig :-D
Sådan noget jul her, kan jeg godt lide!


PS: Det er gulvet, der knirker i videoen.
Nej, gulvet knirker fordi det er gammelt - jeg er ikke fed! *Hmrf*

I får den lige igen - i mørke..


Dimsen ved siden af er til at slukke biopejsen med. Stangsmart! *Hø, hø*

torsdag den 25. november 2010

Også muko

Nøøøj, jeg er forædt.
Kæresten melder om samme tilstand.
*Bøvs*

Vel kunne jeg da ej vente, så i går gik jeg i gang med at brune og svitse og hælde i og koge.

Koen - i skiver - blev svitset i den skønne, nye stegefættergryde. Godt med løg, en (lidt) kedelig porre, hakket persille, hvidløg, timian og laurbærblade blev kastet i, sammen med næsten en hel flaske rødvin, lidt oksebouillon, en dåse flåede tomater, salt og peber og lidt sød paprika.
Så fik det hele lov at koge en times tid og så på køl natten over.

I dag tog jeg den kedelige porre op, lod det hele koge en time mere, og tilsatte så en masse friske porrer, gulerødder og pastinakker.
Så fik det lov at koge en time igen - sådan cirka.


Så fik det 1/4 piskefløde, noget jævning, lidt kulør, lidt chili og noget mere paprika og en teskefuld sukker.
Sammen med god kartoffelmos (læs = med fløde, mælk og smør!) endte det med at se sådan her ud. 


Jeg vil godt advare her! Sovsen er fuldstændig fantastisk - og det er ikke muligt kun at spise lidt af den!

Velbekomme - hvis I skulle få lyst til vintersimremad i denne tid med sne og kulde.
Eller bare lidt ondt i maven. Det kan man jo godt trænge til ind imellem.

Nu vil jeg sukkernørde lidt til den kommende kage..

Skeer og sygdom

Jeg er ikke syg. Heldigvis!
Men jeg læste denne ske-teori på Newyorkerbyheart og den fortjener at blive givet videre - og videre - og videre, rundt om i verden.

Har du en blog, så giv den også gerne videre hos dig. (Du er velkommen til at kopiere herfra)
Jeg tror, den kan give en større forståelse for mennesker med kroniske sygdomme - især de sygdomme, man måske ikke lige umiddelbart kan se.
Oprindelig kilde



De er ude at spise sammen og under middagen tager vores hovedperson, Christine, sin medicin. Veninden kigger på hende og ud af det blå spørger hun: “Hvordan føles det at have Lupus og være syg?”
Christine undrer sig lidt, for veninden HAR set hende tage medicin før. Hun har set hende være nede. Græde af smerter. Være træt. Melde afbud til aftaler. Være med til samtaler hos lægen. Osv osv osv. Så hvad mere er der at vide?
Christine mumler noget om piller, undersøgelser osv, men veninden bliver ved: “hvordan FØLES det – ikke fysisk og sådant, men hvordan føles det for DIG at være syg”. Så Christine kigger sig lidt omkring og ved ikke helt hvad hun skal svare. For efter års venskab kender veninden jo udmærket til den MEDICINSKE betegnelse for lupus. Men det er ikke det, hun vil vide noget om.

Christine kigger sig lidt rundt på bordet for at få hjælp til at svare på spørgsmålet, for hvordan kan man svare på et spørgsmål, som man reelt ikke selv kan svare på? Hvordan forklarer man en anden person om hele dagens aktiviteter og konsekvenser og de følelser som der kommer ud af dem? Ting som er normale kan i sygdomssituationer være som at bestige bjerge. I stedet for at give op dér og sige: “Tja, det ved jeg faktisk ikke”, fødes i det øjeblik “ske-teorien”.

Christine samler samtlige skeer omkring sig i hænderne, og giver dem til veninden. “Værsgo, du har Lupus”. Og så forklarer Christine at forskellen mellem at være syg og rask er det at skulle træffe valg eller hele tiden være sig bevidst om ting, mens den raske person ikke tænker så meget over dagens valg.
Den raske person lever sin daglige “luksus” uden at træffe valg for hver enkelt detalje – og det er en gave som de fleste tager for givet. De fleste mennesker har en dag foran sig med masser af muligheder, når de står op. Og de har energi til at gøre lige præcist hvad de har lyst til i lige præcist det øjeblik tanken kommer til dem.
Skeerne i venindens hænder skal illustrere dagens handlinger. Hun skal holde dem således at Christine kan tage dem fra hende igen, fordi de fleste af os der rammes af sygdom oplever et “tab” af et liv de engang kendte. Så hvis Christine har kontrollen med at tage skeerne fra veninden, vil veninden vide hvordan det føles når noget andet, i dette tilfælde Lupus, har kontrollen over én.

Veninden forstår ikke helt hvad det går ud på. Det er sikkert bare et sjovt indslag af de mange, som de altid har, når de er sammen. Men Christine er meget alvorlig og beder veninden om at tælle skeerne. Hver ske skal illustrere en handling. Og alle skeerne illustrerer dagens energi-niveau. “Jamen jeg skal da bruge flere skeer – her er kun 12? “Nej, dét der er hvad du får!”, hvorefter veninden ser lidt skuffet ud, og så ved Christine at hun har fat i noget af det rigtige. “Vær bevidst om hvor mange skeer du har, og tab ikke nogen af dem – husk på at du har Lupus”.
Så bliver veninden bedt om at opremse alle de ting som hun foretager sig gennem dagen. De sjove ting kommer på bordet. Forfra! Husk på at hver ting koster en ske! Den første opgave bliver lavet om til “jeg gør mig klar til at gå på arbejde”, hvorefter Christine flår en ske ud af hånden på veninden. “NEJ! Du kæmper for at få dine øjne op og indser at du allerede er sen på den – du sov ikke særlig godt sidste nat. Du kravler nærmest ud af sengen, og tvinger dig til at spise morgenmad, for hvis du ikke får morgenmad kan du ikke tage din medicin. Og hvis du ikke tager din medicin kan du ligeså godt lægge resten af dagens skeer fra dig, og imorgens med!” Christine tager altså skeen, og det går op for veninden at hun ikke engang har fået tøj på endnu! At gå i bad koster en ske. At komme i tøjet endnu en ske, hvorefter Christine forklarer at det ikke altid er ligetil at komme i tøjet. Måske gør fingrene så ondt den morgen at det at bruge noget med knapper er udelukket. Måske skal udslet på armene skjules af lange trøjer. Måske skal der gøres ekstra ud af håret fordi det falder af. Og så er der hurtigt gået 2 timer. Og et par skeer.

Allerede før veninden kommer på arbejde er der røget 6 skeer. Christine forklarer hende derfor at nu skal hun nøje overveje hvordan resten af dagen skal gå. For der er kun 6 skeer. Og når de 6 skeer er brugt, er der ikke mere energi tilbage. Nogle gange kan man “låne” af imorgens skeer, men så skal man huske på at man har de skeer færre. Samtidig vil man hele tiden skulle have i baghovedet om imorgen bliver dagen hvor man vågner op forkølet, eller med en anden infektion, hvor leddene går i selvsving eller hvad kroppen nu kan finde på at præsentere én for. Det kan man ALDRIG spå om. Så det er en god ide at passe godt på skeerne.

Veninderne gennemgår resten af dagen og veninden finder ud af at det at springe frokost over kan koste en ske, at stå op hjem i bussen kan koste en ske, at sidde for længe ved computeren kan koste en ske. Christine tvinger sin veninde til at tænke anderledes over tingene, for det gælder om ikke at løbe for mange ærinder – der er jo også en middag til aften, der skal spises. De snakker videre om dagens begivenheder, som de forestiller sig til, og så er veninden sulten. “Ok”, siger Christine, “men du har kun 1 ske tilbage. Hvis du laver mad, har du ikke energi nok til at vaske gryderne op efter dig. Og hvis du tager ud på restaurant kan du være så træt at det ikke er sikkert for dig at køre hjem”. Christine forklarer også at på det tidspunkt er hun sikkert også så træt at hun ikke ORKER at lave mad.

Veninden beslutter sig for suppe – det er trods alt ikke vanskeligt. Igen pointerer Christine at hun kun har én ske tilbage – og hvad skal den bruges på? Ud at lave noget sjovt – mødes med veninder på cafe, gøre rent, vaske tøj… men du kan ikke gøre det hele. Du bliver nødt til at prioritere. Og nu forstår veninden hvordan det er for Christine, og hun sidder med tårer i øjnene og siger: “Christine, hvordan kan du gøre det? Hvordan kan du gøre det her hver evig eneste dag?” Christine forklarer at nogle dage er værre end andre dage, nogle dage har hun flere skeer end andre. Men hun ved at hun kan aldrig få det til at gå væk, hun kan aldrig glemme det, og hun er tvunget til altid at tænke over det.

Roligt tager Christine en ske op af lommen og giver den til veninden mens hun siger: ” Jeg har lært at leve mit liv med en ekstra ske i lommen, du er nødt til at være forberedt”. Og Christine fortsætter: “Det er hårdt og den hårdeste ting jeg skal lære er at geare ned. Selv den dag idag kæmper jeg mod det. Jeg hader at føle mig udenfor, hader at måtte vælge at blive hjemme eller undlade at lave ting som jeg gerne ville lave”. Alt hvad der er let for andre vil for en med diagnosen være 100 jobs i ét. Man skal holde øje med hvordan vejret er, holde sig varm, sætte en strategi som om man var på vej i krig. Og her er forskellen ml. syg og rask. Der skal planlægges ned til mindste detalje. “Det er den smukke mulighed bare at kunne GØRE uden at TÆNKE. Jeg savner den frihed. Jeg savner det ikke at skulle tælle skeer”, siger Christine.

Da de går ud fra restauranten og giver hinanden et knus siger Christine mens hun holder den ene ske i hånden: “Det er ok. Jeg betragter det egentlig som en form for velsignelse, fordi jeg er tvunget til at tænke over alt jeg foretager mig. Er du klar over, hvor mange skeer der går til spilde blandt mennesker? Jeg har ikke plads til spildt tid eller en tabt ske, og jeg har valgt at bruge min ske sammen med dig!”

Blogudfordring

Jeg har fået en blogudfordring af Kageteenageren og det er da meget sjovt.

4 madprogrammer, som jeg ser af og til:
Jeg ser ALLE de madprogrammer, som jeg overhovedet kan komme i nærheden af!
Spise med Price
Det søde liv
Jamie Oliver
Nak & Æd

4 ting, jeg har spist i dag:
En Fucking Flink bolle er hvad, det er blevet til i dag, men dagen er jo heller ikke så
gammel endnu.

4 ting, jeg ønsker mig:
En biopejs
Kagedekorationsbøger
Nyt job
Verdensfred (med bacon?)

4 smage, jeg længes efter:
Friske, danske jordbær
Hummersuppe
Stærk karrypastasovs
Hvidløgsbrød

4 smage, jeg afskyr:
Champignoner!
Peberrod
Sennepssovs
Sylte (tror jeg.. Har aldrig smagt det - og kommer nok heller ikke til det)

Jeg giver udfordringen videre til:
Kageprinsessen
Leas Kager
Min kage


onsdag den 24. november 2010

Man må aldrig gå ned på udstyr!

Så jeg har været til lagersalg hos Le Creuset og forelskede mig i det meste, men igen var jeg stærk og styrede mig. Hvor er min medalje?

Så skyndte jeg mig ned for at handle ind til gode ting, der kunne kommes i den store gryde - sådan noget lækker, varm vintersimremad - for så at blive mindet om, at kæresten først kommer sent hjem i dag.
Nu skal jeg vente helt til i morgen med at lave det.
Eller måske kan jeg ikke det og må tyvstarte i aften..
Det der med at vente, er heller ikke noget, jeg er så stor fan af.

Se lige, alt det lækre, jeg fik med hjem!

2 liters hjertegryde,
7 liters stegefættergryde (låg følger snart),
4,4 liters skål og en dejskraber.


Der kan da kun komme skøn mad ud af så lækkert køkkengrej!?

I morgen er det hjemmedag, for jeg venter en meget særlig levering.
Vores kærestejulegave for i år.
Så i morgen skal der steges og braseres og simres og duftes og hygges med udstyr og ingredienser.

På en skala fra 1-10, hvor meget tror du så, jeg glæder mig? :-D

Adventskrans

Nå, men det er jo sådan med jul (og så mange andre ting) at de kommer - enten man vil det eller ej, så jeg kunne jo lige så godt gå i gang...men jeg indrømmer IKKE, at jeg hyggede mig!

Lige om lidt er det jo 1. søndag i advent, og det sidste hjemmeboende barn behøver vel heller ikke flere traumer end allerhøjst nødvendigt.


I år skulle den så være sølv og natur.
Det gik sgu da okay.


Her er de to foregående år.


Hvis du ikke allerede har en limpistol, så skynd dig at købe en! Man er faktisk ikke sådan en rigtig kvinde, før man har en limpistol. Man ved jo aldrig, hvad der kommer og overfalder en, som så lige kan limes op på væggen eller i en juledesperation. Sådan!

tirsdag den 23. november 2010

Fucking Flinke boller

I morges var jeg den-perfekte-husmor-kæreste-mor. Tror sgu vingerne er ved at vokse ud!
Stod op klokken halv 7 og bagte boller. Hvor god er man så lige?
Ha, jeg bliver helt bange for mig selv!
(Så skriver jeg bare ikke noget om, at jeg strøg lige ind i køjen igen så snart kæreste og barn var ude af vagten)

Jeg havde jo også snydt lidt, for jeg havde kastet dejen sammen om aftenen, men den slags snyd tæller heldigvis ikke - man er stadig (næsten) en engel, når man bager boller til sin familie klokken alt-for-tidligt om morgenen!

Jeg elsker simpelthen koldhævet dej! For det første så skal alle ingredienserne (stort set) bare klaskes sammen i en skål og røres lidt, inden det kommer på køl, og for det andet så skal man ikke ælte det.
Og det der med at ælte, det er ikke noget, jeg er så stor fan af.
Jeg har noget med dej op under neglene... Ja, jeg går i terapi, okay!?

Opskriften stammer herfra: Fucking Flink på Facebook (som er et ret skønt koncept) og jeg har så ændret lidt i den, efterhånden som jeg har bagt dem nogle gange.

Fucking Flinke boller:

6 dl koldt vand
1/3 pk gær
1 spsk sukker
1 tsk salg
et drys kardemomme (det undlader jeg)
1 dl havregryn
1 dl rugmel (jeg kommer 2 dl i + 1 dl skårne rugkerner)
3 spsk neutral olie (tilføjet)
3 spsk honning (tilføjet)
hvedemel for resten

Det er min kærestes hånd- er han ikke bare for lækker?!

Rør gæren ud i vand sammen med sukker og salt. Tilføj den grove mel og spæd til med hvedemel indtil dejen er tung, men ikke tør. Sæt film over skålen og på køl natten over.

Om morgenen varmes ovnen til 275 grader varmluft med en plade i. 
(Jeg har sådan en fancy bageplade, der ikke behøver bagepapir, men ellers bruger man bare det)

Dejen ploppes på i bollestørrelser og pyntes evt. med flagesalt, kerner eller andet stads.
De bages i 8-12 minutter og serveres.
Jeg bruger også disse til "10-mad" i skolen til den yngste.

 Velbekomme!


Hvis nu man gerne vil have friskbagte boller flere morgener i træk, så laver man bare det antal, man nu lige har brug for, og smider resten af dejen i køleren til næste (og næste) dag. Jeg ved ikke, hvor mange dage, dejen kan holde sig. Jeg laver altid det hele - jeg er doven, remember?

Bortset fra det, så har jeg faktisk været i terapi i dag. Både fordi det er en del af uddannelsen - og fordi, jeg elsker det! (Nej, vi var ikke omkring æltefobien..det er jeg ikke klar til..)
Det er kun anden gang, jeg er hos denne terapeut - og hun er knalddygtig! Skønt! Jeg er vild med det - også når det ind imellem er hårdt.
Det er fantastisk at mærke en rigtig dygtig terapeut arbejde. Føre en videre og kunne se en - som et hele.
Jeg har store forventninger til mit arbejde med hende og hvor er det dejligt at vide, at det er hende, jeg skal gå hos det næste års tid.

mandag den 22. november 2010

Granatæblesirup

Jeg elsker at læse blogs - især mad- og kageblogs - og der er rigtigt mange af dem derude.
En af dem, jeg holder af at læse, er Klidmoster og i dag har hun denne øverst, om granatæbler.

Jeg nåede kun lige at læse færdig, så fløj jeg ud i køleskabet og hev det halve granatæble ud, der lå og var ved at blive ked - op i en gryde (jeg vender bare bunden i vejret på det halve æble og tæver løs på det med bagsiden af en ske, til det slipper skallen. Så kan det lære det!) og så en god sjat sukker og en lille sjat vand - lige til at få det hele kørende med.

Blende lidt med stavblenderen, da det hele var flydende.
Koge, koge, koge til det var tykt nok. Igennem en sigte og på glas.

Det smager helt himmelsk og har den smukkeste farve!

Om det skal i kage eller over is, det vides ikke endnu, men det får i hvert fald ikke lov til at blive gammelt i det her hus!

Jeg har lyst til at drikke det! :-D

Kagefantasier

Jeg tror, jeg skal lave en kage til næste modul af terapeutuddannelsen.
Det er fra tirsdag til søndag i næste uge.

Jeg er jo "kommet til" at fortælle om de her kager - og viste vist nok også nogle billeder frem.
Så hænger man ligesom også selv på den, ikk'?

Hvordan laver man så en kage, der passer ind der?
*Gruble, gruble*

Da jeg vågnede kl. 05.15 i morges (!) kom det til mig!
Den skal handle om nogle af de sider, vi alle har i os. Og hvordan det?

Se, det siger jeg ikke noget om endnu.
Jeg tror, jeg har besluttet mig og lige nu, så arbejder det videre i mig - nærmest af sig selv. Og med lidt hjælp fra nettet.

Men hvordan laver jeg hudfarvet? Og hvad skal kagen bestå af? Kanelkage med æble/kanelmousse? Den sikre mud cake med bærfyld?
*Suk* Alle de store problemer, man har her i livet..

Nu har jeg vasket 4 maskiner tøj - sådan er det for os, der levet livet i overhalingsbanen - og lavet mig sådan en her:













Mon ikke der er Dr. Phil eller Oprah i fjernsynet? 

Hav en skøn mandag - alle jer derude, som læser med her.

fredag den 19. november 2010

Mudderkage med appelsin

I morgen skal jeg ud at føjte med nogle andre godter.
Vi skal også have et eller andet at spise, og jeg skal jo have noget kage med.
Ellers går det slet ikke!

Så her er der - igen - mud cake cupcakes, men denne gang med chokolade/appelsin-frosting. Chokolade og appelsin har altid været gode elskere.

Opskriften er fra her fra, men jeg har ændret den ved at tilføje saft og skal.

Chokolade/appelsinfrosting

300 g flormelis, siet
100 g usaltet smør
40 g kakaopulver, siet
3-4 spsk sødmælk (cirka)
5 spsk friskpresset appelsinsaft
Fintrevet appelsinskal af 3 appelsiner

Pisk hele skidtet sammen og regulér selv væsken, til frostingen er som ønsket.

Nu tror jeg så heller ikke lige, jeg gider lave mere i køkkenet i dag.. :-D


Forresten.. Husk at fodre fiskene nederst på siden.. *Klik, klik*
:-D

Kylling i so

Jeg kan også godt lide mad. Faktisk kan jeg bedre lide mad end kager, men siden jeg er gået i gang med kagerne, så har de ligesom haft overtaget mig. Ansvarsfraskrivelse er skønt og stadig meget moderne.

I dag skulle jeg lige bage nogle mud cake cupcakes med appelsin/chokoladefrosting, så aftensmaden skulle lave sig selv. Det kan den i en stegeso. Smart, ikk'?
Jeg har en Römertopf og jeg elsker den - stadig!

Gulerødder og porrer i store, grove stykker. Små babykartofler. Grofthakket persille. Kylling klippes op henover brystet, vendes om og knækkes - med den skønneste lyd - i ryggen. Knas! 

Godt med salt og friskkværnet peber på begge sider og hen over grøntsagerne. 
Paprika på kyllingen. 

Der skal IKKE tilføres noget væske! 

Grøntsagerne før kyllingen er kommet i
Kyllingen er lagt over
Når stegesoen har stået i blød i koldt vand i 20 minutters tid, tømmes den for vand og det hele smides i, og så ind i en kold ovn på 200 grader, i et par timer.

Så kan man lave dej til cupcakes imens.








Når kyllingen er sprød og lækker hældes al væsken, som den og grøntsagerne har skabt (og det er faktisk en del) i en gryde og grundstoffet fløde tilsættes.
Sådan cirkus 1-1½ dl og der jævnes, til den har den konsistens, man foretrækker.

Man får her den allerskønneste og mest kraftfulde sovs.
Nej, vi spiser ikke sauce i min familie. Vi spiser sovs! Eller okay.. jeg drikker det...


Sådan ser det ud på min tallerken, når jeg skal fotografere det - lige inden jeg drukner det hele i meget mere sovs! :-D

Velbekomme.

Meet Miss Barbie

Her er hun så - i det store skrud.
Jeg er faktisk helt stolt af hende. Det må man gerne være, for her har vi stemt Janteloven ud - den havde ikke point nok...





Hun indeholder marcipankagebunde (opskrift - jeg brugte dobbelt portion) og jordbær/rabarbermousse.
Det der jordbær/rabarbermousse skal I prøve! Opskriften kommer her:

Godtes jordbær/rabarbermousse

1 glas jordbær/rabarbermarmelade (400 g)
6 blade husblas
½ liter fløde

Husblassen lægges i blød i 5-10 min.
Fløden piskes godt. 
Marmeladen blendes (hvis det er til børn - mange børn bryder sig ikke om bærklumper)
Et par spiseskefulde af marmeladen varmes op (evt. i mikroovnen) og husblassen smeltes heri.
Hældes i resten af marmeladen i en tynd stråle, imens der piskes godt.
Det hele vendes sammen med flødeskummet og stilles på køl et par timer - eller til dagen efter.
(Hvis man ønsker en mere lyserød farve, kan der tilsættes lidt pastafarve - jeg har brugt Xmas Red i denne)

Enjoy!

Fantastisk sød og blød smag - og super nemt, hvis det skal gå lidt hurtigt.

Den er lækker til marcipankagebunde - men jeg er ret sikker på, at den også er super til f.eks. mud cake!
Dén vender jeg lige tilbage om.

Om et par timer vil jeg bære Frk. Barbie hen til min yngstes skole. Hun ved ikke Frk. Barbie kommer - jeg glæder mig i vildskab til at give hende (og klassekammeraterne) kagen!
Næh, hun har ikke fødselsdag, men det skal jo ikke forhindre mig.

Opdatering efter levering:

Hun vakte stor glæde hos alle - og selvfølgelig især hos min datter :-)

Sådan her så Frk. Barbie ud inden i:


Et af børnene sagde: "Nu kan man se hendes numse" *Fnis*
:-D

Barbiekage - hvordan? Del 2

Så er det tid til at pynte kagen. 

Jeg har valgt at gøre det således:

En portion farvet fondant rulles ud og de billige "prægere", jeg fik neglene i for nogle dage siden (se her), presses forsigtigt ned i fondanten. 
Forsigtigt "males" med vand i fordybningerne, drysses med glitter og bagefter børstes det overskydende glitter væk med en blød børste.

Ja, det kræver tid og tålmodighed, men jeg synes jo bare det er tophygge. 
Jeg holdt det område dækket, som jeg ikke arbejdede med, overdækket med plastfilm for at undgå udtørring af fondanten. 

Stykket sættes forsigtigt på kagen og evt. overskydende fondant skæres væk.



Så rulles det store, hvide stykke ud. Og det er så her, jeg begynder at svede! For jeg har ikke prøvet at overtrække på denne måde før (hvor det jo rulles omkring i stedet for at blive lagt over - hvilket ikke var muligt her, da jeg brugte en rigtig barbiedukke, som skulle sættes i kagen, før den blev overtrukket)
Jeg var meget nervøs for om størrelse og fald ville lykkes. Det gjorde det stort set. *Phew*!

Forneden klippede jeg forsigtigt til, så at kjolen var nogenlunde lige lang hele vejen rundt.
Her skal der arbejdes igen. Glattes, skubbes lidt, nusses og aes, så at det hele folder og falder rigtigt.
Mere hyggeri.
Hun har også fået en fin lille top til kjolen.


Nu var jeg jo så besværlig kreativ, at jeg ville have perlemorsspray på den hvide del - men ikke andre steder, så hun fik lidt køkkenrulle og plastfilm på og blev båret udenfor og overhalet.


En lille sølvperle på brystet og små blomster med glimmer på rundt i samlingen og i håret. 
En "blondekant" er lavet forneden rundt langs hele kjolens kant ved hjælp af RI (Royal Icing)


Hun havde fra "fødslen" huller i ørerne, så jeg satte en lille hvid sukkerperle der.. Ja, ja.. jeg er jo ikke med i en sekt for ingenting, vel?

Bagfra synes jeg også, hun er rigtig fin. Jeg har forsøgt at holde hende enkel og stadig meget piget.
Oppefra kan man se kjolens fald og ensartetheden.


Heldigvis er mulighederne uendelige (tjek selv billeder af doll cake på Google!) og jeg havde også tænkt, at hun skulle have et smalt sjal over armene, men så passede det alligevel ikke rigtigt til.

Som jeg har skrevet før - kagerne har deres eget liv *Muhahahaha*

torsdag den 18. november 2010

Barbiekage - hvordan? Del 1

Sådan her:

Kagen bages og tages ud af formen, når den er kølet lidt af. (Link til opskrift her)
Det gør ikke så meget, at der er røget noget af. Det kan udjævnes under opsmøringen.

Kagen deles i det antal bunde, man ønsker.


Fyldes gøres klart. Jeg bruger blot en almindelig frysepose og klipper det ene hjørne af.
Beklæd formen med en plastpose og læg skiftevis bund og fyld i. (Her er det jordbær/rabarbermousse - opskrift her)


Glat fyldet lidt ud og pres den sidste bund lidt ned. 


Fold plastposen omkring og luk den. Stil kagen køligt i min. 4 timer. Gerne til næste dag.
Fjern plastposen og skrab forsigtigt overskydende fyld af.


Så skal kagen smøres op. Det gøres for at undgå at fyldet (som oftest indeholder syre fra frugt)
kommer i kontakt med fondanten, som ellers vil "smelte".

Jeg smører op med IMBC (Italien Merinque Buttercream) som slet ikke er så svær at lave, som man måske lige skulle tro og den er skøn at arbejde med, selvom det stadig kræver koncentration og øvelse-gør-mester-og-al-den-slags.

Først "lægges" et tykt lag på.
Så skrabes noget af og glattes. Det tager tid og tålmodighed, men det kan godt svare sig, at gøre det omhyggeligt. Og her er det altså, at jeg elsker min drejetallerken!


Her er kagen glattet fint ud.Så skal den på køl igen. Gerne et par timer - eller til næste dag.


Det er det samme som gøres hver gang, man laver en kage, der skal overtrækkes med fondant.

IMBC kan sagtens fryses og bruges en anden gang. Så skal det blot piskes godt igennem inden. Det skiller som regel - ignorér det - pisk videre, så samler det sig igen.
Nogen vælger at smøre op af to gange. Jeg er doven.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...