fredag den 22. oktober 2010

KAmma

Jeg havde nær glemt KAmma! Hvordan kunne det dog ske??

Jeg købte en KitchenAid køkkenmaskine.
(Deraf KAmma - du ved.. KitchenAid - KA - KAmma)
I rød - selvfølgelig. Man køber jo heller ikke en lyseblå Ferrari, vel?!

Den var dyr! Eller det var den jo faktisk ikke, for jeg fandt den på nettet til en rigtig fornuftig pris, men den var dyr i den forstand, at jeg altså ikke normalt går ud og køber køkkenudstyr til næsten 3.000 kroner...
Og smuk! Åh, så smuk! Jeg måtte bare ha' hende - der var ingen vej tilbage!

Jeg har ikke fortrudt et eneste sekund siden. Hver eneste gang, hun pisker, rører eller ælter noget som helst for mig, så smiler jeg lidt, stryger hende blidt over ryggen og glædes over hende.
Det er sand kærlighed. KAmma og jeg.

Hun er så også en lidt dyr dame fremover. Alt tilbehør til hende koster omkring en tusse... Så det venter vi lige lidt med. Men hun ønsker sig en pasta-attachment, så hun kan hjælpe mig med at lave frisk pasta - og rulle fondant ud - det kan man nemlig også bruge sådan en pastafætter til. Smart, ikk'?

En glasskål måtte hun altså have. Både fordi sådan en glasnederdel jo bare klæder hende så godt og fordi det er rigtig praktisk at have to skåle til sin køkkenmaskine.
Jeg fandt heldigvis også skålen til en god pris.

Jeg vil til enhver tid anbefale en KAmma, hvis man går i købetanker til en køkkenmaskine.
Nogen taler om at watt-effekten ikke er så stor. Det er heller ikke nødvendigt her, for motoren sidder oppe foroven på en KitchenAid. På andre maskiner sidder den i bunden, og derfor skal de maskiner bruge mange flere kræfter på at trække alle delene hen til piskeris/dejkrog etc.

Og der findes bare ikke en smukkere maskine - og hvis man (som jeg) har indset, at den skal stå fremme for at blive brugt, så skal den jo også være smuk.
Se selv, hvor smuk, hun er...


 
Jeg elsker min KAmma! :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...