lørdag den 30. oktober 2010

Gammel lagkage

Nå, okay. Den var jo ikke gammel, dengang jeg lavede den - heldigvis da!

Jeg faldt lige over disse billeder og tænkte, at det jo også var sådan en kage, jeg skulle dele.
Den er ekstremt nem at lave og ligner en mulliard.
(Opdateret 151210 - fandt opskriften på nettet her)

Man forer en springform med bagepapir på siderne, skærer lagkagebunde til, halverer de største og flotteste jordbær og stiller dem på højkant med skærefladen udad, fylder op med lækkert guf med jordbærstykker i og slutter af med lidt sigtet flormelis på toppen.
Når man fjerner springformen og bagepapiret, så kommer de fine jordbær til syne.
Voila!



Det er så ikke en kage, man skal lave i vinterhalvåret. Så koster den mængde jordbær, der skal i her næsten 200 kroner.. Desuden så ved vi jo alle sammen godt, at ingen jordbær nogensinde kan slå de danske, solmodne jordbær fra marken.

*Suk* Sådan en doven, lun sommeraften.. Jordbær, fløde og lidt fluer der summer. Træt efter en endnu mere doven dag på stranden og hvor huden stadig er varm efter solen og vandet. Sidde udenfor med en skål af disse røde mirakler og med den cremede, fede fløde.
Så ved man, at sommeren ikke bliver bedre i lille Danmark.

Nå - der er så lige lidt tid, til vi er der igen. Først er der jo vinter og jul og alt det andet forfærdelige.
Nej - jeg er ikke fan af julen - men det vender jeg nok tilbage om.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...