lørdag den 23. oktober 2010

Date og sushi

Jeg har været på date i dag.

Jeg har mødtes med en dejlig kvinde, som jeg har skrevet med, udvekslet mad- og livshistorier med i nogle år, men aldrig mødt. Det var en dejlig oplevelse.

Det kan jo ikke undgås, at man danner sig nogle billeder af denne person inden, ud fra breve og billeder. Hun var yngre, smukkere og meget mere levende end billederne, og cyberkontakt er ikke værdiløs (som nogen ellers påstår) Den betyder, at man faktisk (delvist) kender hinanden på forhånd. Snakken gik let og ubesværet - kun forstyrret af nysgerrige og sultne blikke på kropssprog og mimik. Stemme og latter. Jeg nød det hele.

Vores date var i København og der ligger også mit yndlingssupermarked.
Det asiatiske supermarked på Istedgade.
Der blev købt masser af gul og rød curry paste, risnudler, sushiris, kokosmælk og selfraising flour. Eller det vil sige - det troede jeg. Tog så en pakke fra et andet mærke og endte op med en pakke helt almindelig mel. *Tsk*! Nå, men nu ved jeg, hvor man kan få det.
Det er en del af opskriften til mudcake, så det er godt at have i huset.

Kæresten og jeg lavede satay kyllingespyd med hjemmelavet peanut butter sauce - har du ikke smagt dét, så gør det! Det er guf for ganen!
(Her kan du se, hvordan man gør.. Satay kyllingespyd og peanut sauce )



Købte også 3 små fortune cookies - min sagde:
"Be prepared to accept an exciting opportunity in the future"
Ja tak! :-D

2 kommentarer:

  1. Mmmmm.....jeg gider eddermugme gerne snart 'gen-mødes' med dig hvis der kommer den slags mad ud af det :-P

    En dag skal du vise mig hvordan du ruller dem.....:-/ (mine bliver ikke nær så pæne)

    Knus Rikke

    SvarSlet
  2. Det skal vi! Og så skal jeg nok vise dig, hvordan du gør med måtten. Det er ikke så svært, når man lige får det vist sådan live :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...