torsdag den 30. december 2010

2010

2010 - hvad skete der? Jeg napper lige et hurtigt tilbageblik.

Jeg fyldte 40 år. Det var skønt! Jeg havde den bedste dag - præcis som planlagt.
Jeg havde nemlig fra starten af besluttet mig for, at det skulle være min dag, så jeg havde taget fri fra job og på udsalg. Jeg har fødselsdag den 6. januar, så der er altid gode penge at spare på gaver til mig selv.

Det endte også med, at jeg gav mig selv den smukkeste frakke - efter en (kort) samtale med mig selv, om jeg nu var det værd. Den var dyr (eller.. alt er relativt - men dyr i mine øjne) og jeg forsøgte også alle kneb for at prutte prisen ned - uden held. 2.500 bananer måtte jeg slippe, men jeg har ikke fortrudt et øjeblik siden.

Jeg er nødt til at vise jer den. Det er en Desigual, og jeg vil gerne have mere af det mærke - ikke fordi jeg overhovedet går op i mærker, men fordi det er så dejligt farvestrålende.

Derudover blev jeg fejret af børn og kæreste og job i godt og vel 14 dage, on and off. Skønt!


Jeg var til min tredje Pinkkoncert. Hun er fantastisk - også live. Har du muligheden, så kan jeg kun varmt anbefale at se hende. En kvinde, der kan synge - endda uden silikone. Hun leverer i den grad varen!
Det gjorde Dizzy Miss Lizzy så også. KB Hallen hoppede i takt. Alle sammen. Samtidig. Fantastisk!

En af mine store piger blev student. Så er man altså stolt med stolt på. Hun er både dygtig og smuk. Kan man ønske sig meget mere? Jeg er en heldig mor med mine 3 piger - og nu også 3 bonusbørn.

Året bød også på den første ferie sammen med kæresten og alle vores børn. Eller i hvert fald de af dem, der ikke er flyttet hjemmefra. Vi var i sommerhus på Langeland - og det var i uge 27. Husker I, hvor varmt det var da? Det var den mest perfekte timing. 5 min. til stranden. Dejligt sommerhus og masser af grill og bål om aftenen til langt ud på natten.
Myggene taler vi også stadig om. De var store og der var mange! Det er dog ikke deres sko..


Min yngste datter startede i børnehaveklasse. Så ved man godt, at det er slut. Slut med at have små børn.

Det er mærkeligt, at sige farvel til den epoke i ens liv, men jeg gør det nu med ro i maven.
3 børn. 3 piger. Det er nok. Næste omgang bliver som mormor og bonusbedste.
Dét glæder jeg mig til gengæld meget til!

2010 (september) var også året, hvor mit kageeventyr for alvor startede, og jeg lavede min første kage overtrukket med fondant og pyntet efter alle kunstens regler. Jeg svedte nærmest tran imens, men var med det samme bidt af de lidt høje, men dog mulige krav, kagekunsten - og jeg selv - stiller inden for det her område.
Hurtigt måtte jeg have KAmma. Åh, min KAmma ♥

Så var det selvfølgelig også året, hvor jeg er startede på min drømmeuddannelse som psykoterapeut. Gestaltpsykoterapeut for at være endnu mere præcis.

Det har jeg drømt om i mere end 7 år, så jeg er meget lykkelig for endelig at have muligheden for at gøre det. Meget af det kan jeg takke min kæreste for. Han er en kæmpe støtte og hjælp her. Tak, skatling! ♥

Det bliver 4 hårde - og gode - år. Jeg er meget spændt på, hvordan det hele kommer til at spænde af og jeg glæder mig meget. Allerede nu har det vist sig at være bedre end forventet, og også med endnu skønnere mennesker, end jeg havde turde håbe på.

Næste år? Uh, det tegner også spændende. Kæresten og jeg kommer - forhåbentlig - til at købe lejlighed sammen, og så skal vi alle flytte. Den lille skal endda flytte skole.
Jeg skal have nyt arbejde. To ret store ting i livet.

Med lidt held og en masse kærlighed skal det nok blive et rigtig dejligt år!

tirsdag den 28. december 2010

I kærlighedens tegn ♥

Julen er slut, og det har været hyggeligt og godt. Jeg har savnet mine børn, men om et par timer skal jeg hente den yngste, og det glæder jeg mig meget til!

I går troede jeg var dagen for kæresten og mins 1½ års dag. Det var det ikke, fandt jeg ud af - efter jeg havde lavet fint "gavekort" og pakket det ind. Det var 1 år og 5 måneder.
Det grinede jeg en del af - sådan helt for mig selv. Jeg bliver sgu aldrig nogen ørn til hovedregning. Men hvorfor stoppe af den grund? Jeg kan jo også finde på at guffe lørdagsslik om onsdagen! Jeg ved det - jeg er en værre en!

Gaven fik han juleaften, og i går var så dagen. Han måtte først komme hjem klokken 18 og skulle medbringe en flaske rødvin. Han skulle ringe på, når han kom.

Jeg havde tændt 32 stearinlys i hele lejligheden og udenfor. Intet elektrisk lys.
Det var så smukt - og meget romantisk!

Jeg havde købt ind og forberedt 3 retter mad. Sat iskold Asti og peanuts frem. Der lå en madras på gulvet med lagner, håndklæder og tæppe og massageolien var klar.


Sofabordet var rykket og puder lagt på gulvet. Der var ét sæt bestik, for jeg skulle made ham, som en del af dette med at tage imod. Hovedret og dessert fik han dog lov til at spise selv.

Vi fik marineret oksekød - marineret i olie, soya, stødt ingefær og store mængder peber - sat på små spyd sammen med gul og orange peberfrugt og små sugar snaps. Dertil kold persilledressing med cremefraiche og godt, groft brød.

Hovedretten var helstegt svinemørbrad i ovn med allroundkrydderi, bagte rodfrugter med frisk timian og hele hvidløg og rødvinssauce.

Desserten var en ret skøn og supernem æble/kanel crumble (den fik nok lidt over en halv times tid i ovnen) med god, økologisk vaniljeis med chokolade i.



Efter maden fik han en fuld kropsmassage i 5 kvarter med lidt klassisk musik i baggrunden, og jeg tror, jeg nød at give ham den, mindst lige så meget, som han nød at modtage den.
Jeg er f.eks. ret vild med hans hænder og fødder.. *Suk*

Bagefter så...Naaah... Jeg tror, jeg vil nøjes med at sige, at vi havde en meget skøn aften! ♥

fredag den 24. december 2010

Glædelig jul - store og små ♥

Så er risalamanden klar. Den blev lige tynd nok, så der kom husblas i og nu er den så fin.
Resten af julemaden tager kærestens ekskone (og "nye" mand) sig af. Smart, hva'?!

Om lidt skal jeg i kirke sammen med kæresten min og høre Margrethe Auken.
Det har jeg glædet mig meget til!

"Du skal holde jul med kærestens ekskone?"
Jep, det skal jeg - og det er helt okay. I år har jeg ingen af mine egne børn, og når kæresten så har mulighed for at holde jul med sine, så synes jeg, det er dejligt.
Det skal nok blive hyggeligt - det plejer det at være, når vi f.eks. er der til fødselsdage.
Og så har jeg jo fornøjelsen af mine yndlingsbonusbørn. Det smager også lidt af fugl.

Der er ikke meget mere at sige..

Rigtig glædelig jul alle sammen! Tak for alle jeres tanker, kommentarer og skønne blogs (de af jer, der skriver dem) Det er en fornøjelse for mig det hele!

Husk, at julen er hjertenes fest og selvom maden (naturligvis) er vigtig og gaver er skønne, så handler det hele jo i bund og grund om at være tæt på dem, man holder allermest af - hvad enten det nu er jul eller ej ♥

onsdag den 22. december 2010

Flere småkager

Er det en god idé, at køre til Harald Nyborg kl. 15.45 den 22. december, efter Bioethanol?
Nej, DummeGodte - det er det ikke!
Det er sådan noget, man kan gøre tidligere på dagen, når nu man går hjemme.
Gør man det alligevel, så kan det ende med, man vender om halvvejs pga. myldretid og isglatte veje. Så kan man lære det!

Er det så en god idé, at tænde meget korte lys på adventskransen i stuen, imens man knævrer på fuld fart med anden kagedåse ude i køkkenet?
Nej, DummeGodte - det er det heller ikke!
Gør man det alligevel, så kan det ende med, at gæsten pludselig råber "BRAND" og det hele bliver en smule kaotisk - og ret ildelugtende - indtil man får slukket branden og får luftet ud. Så kan man også lære dét!

Bortset fra dét, så er her den sidste omgang småkager. Billedkvaliteten - især i forhold til farverne - er elendig. Brug jeres fantasi, det skulle også være så sundt.

Jeg er meget vild med bronchefarven. Sølv- og guldfarven er dog ikke noget at råbe hurra for. Jeg må have fat i noget andet, der er mere vellignende. Mine stencils fungerede til gengæld rigtig godt. Det var ikke så svært, hvis man lige koncentrerede sig lidt. Og overraskende nok, så er jeg mest vild med dem med glimmer på. Hvem havde dog gættet det?

Lagkagen er til dig, RikkiTikki ♥



I morgen bliver der kogt dobbelt portion risengrød til risalamande (ja, det er sådan, det skrives). Jeg har bestilt 50-60 lækre vanilijestænger herfra (som jeg så deler med en anden) men desværre når de nok ikke at ankomme inden, så jeg har måtte købe nogen til den himmeltråbende høje pris, man tager for vaniljestænger her i landet.

Jeg vil lave det efter denne opskrift, men bare stoppe den store gryde ind i et håndklæde, og så ind i seng et par timer med den. Når den har været det, så koger jeg den lige op igen. Juleaften får den så friskpisket flødeskum. Åh, jeg glæder mig allerede.

Der laves dobbelt portion, for alle ved jo, at man skal spise risalamande til "morgenmad" 1. juledag, hvor man ikke laver andet end at se fjernsyn og langsomt lader hjerne sive ud af ørerne.
Det glæder jeg mig sjovt nok også meget til.

Er du ved at være klar til jul?

tirsdag den 21. december 2010

Vaniljekranse

Foreløbigt er det blevet til disse vaniljekranse. Senere kommer der nok lidt Fucking Flinke boller og nogle småkager - dagen er jo lang og god endnu.

De er lavet efter denne opskrift, men jeg vil godt lige sige, at det fakkertalt var min idé at sprøjte dem ud med en sprøjtepose, før hende Blomsterfjert kom på det! Nå!

Til gengæld så kan man ikke tage fra hende, at hun er skide dygtig.
God og rar at se og høre på. Hun giver glæden ved madlavning/bagning videre - på en skøn og mere "simpel" måde. Tak for dét, Mette.



Jeg skulle have lavet dobbelt portion... Der kom kun 23 ud af denne omgang og de smager jo bare så skønt af jul ♥

Og så går jeg ellers også og koger lidt. Nej, nej - ikke på den sure måde, men på den der tænke-måde. Jeg skal lave en nytårskage, som skal være desserten.
Ønsket er, at den skal være sjov.
Først var jeg ude i noget med nogle dyr, men det er lavet om.
Nu skal det i stedet for være en masse... *Censur*

lørdag den 18. december 2010

Også en slags julegaver

Det er jo snart jul og jeg er ved at komme i julehumør, så jeg har købt julegaver - til mig! Udmærket koncept.

Jeg var med veninde - nu også sektmedlem - hos Specialkøbmanden.

Helt igennem fantastisk butik - på mange måder! De har næsten alt (når altså ikke lige det er super højtid og noget af det er udsolgt) og en fantastisk betjening, hvor alle spørgsmål bliver besvaret med et smil! Jeg kan kun anbefale den - men tag det helt store dankort med.
Så er du advaret! 

Her er dagens guf:
Et medlemsskab af Wiltonklubben, en stor pakke fondant, et sæt runde udstikkere med bølgekant, to store tyllere, penselsæt (til brushed embroidery), petal base, seks miniustikkere, stencils til småkager, guld- sølv- og bronchepulver og så et overføringsark - til f.eks. chokolader.
Åh, det var en fest!


Nej, vel kunne jeg da ej vente med at prøve lidt af det! Så her har jeg leget med pulveret (blandet op i lidt vodka) og malet på både glasur, fondant og direkte på småkager i kanten. 
Det er dustet på chokoladerne uden vodka. 

Nøøøj, hvor bliver det fint! Jeg er allerede helt forelsket! ♥
Og jeg bliver nok nødt til snart at lege med det overføringsark...

 

 I aften skal jeg ikke læse om body armering eller resistance.. Jeg skal læse i Wiltonmagasinet! 
Glædelig forjul!

fredag den 17. december 2010

Julekonfekt

Vi lavede også konfekt i går.

Jeg havde (næsten) lovet en anden blogger at prøve marcipan med rosenvand, så det gjorde jeg. Så måtte der jo også lige en lille fondantrose og et par blade på.
De små "bjerge" er marcipan med granatæblesirup i.
De runde er bare marcipan med chokoladeovertræk.

Det er godt nok noget klistret stads at sidde med, når man skal ælte rosenvand eller granatæblesirup i - og selvom jeg synes, jeg tilsatte en helt del, så smager det næsten ikke af det - på den anden side, så syntes jeg ikke, det kunne rumme mere væske.

Det kan godt være, det tager over en time at lave ti stykker konfekt med roser og hele pivtøjet - men så er det også meget fint!
Min ældste datter sagde på et tidspunkt; "Du ved godt, det skal spises, ikk'? Altså sådan - haps, så er det væk?"
Så kan man jo kun grine! Hun har jo ret! Det er altså lidt skørt, men det er lige meget, for det er så hyggeligt at lave og jeg ved jo heldigvis godt, det skal spises.



Jeg har sådan en dobbelt chokoladesmelter fra OBH. Der er en masse fine chokoladeforme med og nu har vi flere gange forsøgt at lave chokolader i dem, men det er helt umuligt. Uanset om vi fylder dem op eller pensler dem med chokolade, så kan vi ikke få det ud af formen igen. Er der nogen, der ved, om vi gør noget forkert eller om formene simpelthen er for elendige?
Og se så lige, hvad mor her fik i julegave af den store datter! ♥
Lækker opskriftsbog og fine silikonecupcakeforme.
Mon man snart skal lave cupcakes? Det tror jeg nok lige, man skal!

Småkager

Nå, man klasker lige en dej sammen, laver lidt figurer og bager dem, til de er (mørke)brune..

Nej, det gør "man" ikke. "Man" kan jo ikke bare sådan tage let på den slags! Der må researches, googles, ses alverdens videoer etc. Læses og høres om konsistens på Royal Icing - både til linier og fyld. Finde den rigtige opskrift og så øve, øve, øve og øve. Det der med at øve, er jeg så ikke færdig med endnu, for der er godt nok nogle skrappe småkagedåser derude!

Dagen var sådan en lidt vild dag, for der var lige tusind ting, jeg skulle og ville gøre.
Så der blev bagt boller til barn og kæreste fra morgenstunden. Bagt småkager. Lavet frikadeller og hvid sovs, som senere blev til spinatsovs, for en af de store skulle komme til julekonfektgavebyttehygge og havde bestilt frikadeller med spinatsovs.
Det kan vi godt lide! ♥




Jeg lavede en omgang småkager forleden og hyggede med den yngste, med at pynte med glasur.
Hun var meget koncentreret og hyggede sig virkelig!
(Den runde med håret er dig, Casper ;-D)

Her er så, hvad jeg fik lavet. Den første gang havde jeg lavet glasuren lidt for tyk, og jeg savnede at have små plastflasker til fyldfarverne, men så må jeg jo bare en tur hos Specialkøbmanden snart. Så hjælper det også en helt del at have fundet 5.000 ekstra, gyldne kroner på kontoen..


Idéen med småkagerne på kanten af koppen er herfra.






Vi lavede også konfekt, men det får I lige om i næste indlæg.

Måske er julestemningen alligevel ved at få grebet om mig.. *Pokkers*!

Hov, forresten.. småkageopskriften er herfra: Cakeryblog - og hun er knagme dygtig!

onsdag den 15. december 2010

Forårsruller, satay kyllingesticks og peanut sauce

Det hele på den halve tid. Sådan en dag havde jeg i går.

Jeg var først i København - så hjem igen.
Ud at købe julegaver og bioethanol - til vores biopejs.
Hente den yngste tidligt, så vi kunne lave småkager sammen.
Røre dej sammen, rulle ud i 3 plader og så på altanen til nedkøling.
Udstikke småkager og bage dem.
Lave RI (Royal Icing) i 3 forskellige farver, hver i 2 tykkelser - og en sort.
Pynte småkager (efter aftensmaden)

Så var jeg også presset! Nu var klokken næsten 18 og jeg var ikke gået i gang med aftensmaden endnu.
Menuen i går var selvfølgelig ikke et eller andet nemt som rugbrødsmadder eller spejlæg.. Hvorfor også gøre det nemt for sig selv? Næh, det var jo hjemmelavede forårsruller i rispapir og satay kyllingesticks med peanut sauce, der var handlet ind til dagen før.

Jeg har ikke lavet forårsrullerne før, så de skulle jo også have lidt ekstra opmærksomhed - og grøntsagerne skulle skæres og rives og skældes ud.

Nå, i gang med det hele. Heldigvis er det faktisk meget hurtigt gjort.

Jeg hakkede noget kyllingekød (bare med en kniv) og blandede lidt østerssauce og soyasauce i.
Hakkede forårsløg, rød peber og bønnespirer. Skrællede og rev lidt gulerødder.

Rispapiret skal lige ligge i varmt vand i 5 sek. så bliver det helt blødt og til at arbejde med.
Jeg bruger to stykker ad gangen for at give mere sprødhed og undgå, at de går i stykker, når de foldes og steges.

Her kan du se, hvordan jeg gjorde.
Til sidst gned jeg lidt pasturiseret æggehvide i kanten for at lime endestykket fast.

Når de er foldet, så steges de i en god, stor portion meget varm olie og vendes til de er godt gyldne og sprøde. Der stinker godt nok som i en hel grillbar imens, men resultatet er det hele værd!


Jeg lavede også satay kyllingesticks - og der snyder jeg. Jeg køber en pakke med færdigt sataykrydderi som blandes op med kokosmælk, og så marinerer kyllingestykkerne i det i nogle timer. Så får de en træpind op i.. og så på panden.

Peanutsauce elsker jeg! Og det laver jeg nogenlunde, som de gør her.
Peanutsaucen starter ved 5.00.
(Tjek forresten lige moderens accent. *Fnis*)

Peanutsauce:

3/4 ds kokosmælk
3 tsk karrypasta
1 spsk sukker
2 spsk fishsauce
2 spsk peanutbutter
Evt. lidt hakkede usaltede peanuts

Varm ½ ds kokosmælk op. Tilsæt karrypasta, sukker, fishsauce (stort set det samme som østerssauce) og peanutbutter. Rør det sammen og lad det koge lidt op.
Tag gryden af og tilsæt resten af kokosmælken. Lad det køle af. (Jeg foretrækker det afkølet)
Styrken kan man så selv variere med karrypasta og fishsauce.

Det bliver en ret stor portion ud af denne opskrift, så næste gang vil jeg nok halvere den. Nu er vi så bare nødt til at spise kyllingesticks igen om nogle dage. Øv, hva'?

Forårsrullerne blev virkelig superlækre! Sprøde og knasende med god smag.
Dyppes i soya eller sur/sød chillisauce. Eller begge dele.. hvorfor nøjes? Mums!



Flot! Nu fik jeg lyst til de forårsruller igen!

mandag den 13. december 2010

Keep it simple

Siger de kloge tit - og de vi har ret!

F.eks. så ved vi jo alle sammen godt, at pærer, chokolade og marcipan er gode sammen.
Hvorfor så komplicere tingene yderligere?

Sådan her gør vi i julemåneden herhjemme, når vi skal hygge lidt.
Jeg knækker 100-150 g mørk chokolade op i en skål og kaster den i mikroovnen.
Der får den 20-30 sek. ad gangen, så tjekker jeg og rører lidt rundt.

Imens skærer jeg (Lucas) pærer og marcipan i små stykker.
Dyp, spis og sig nydelyde! *Uhmmmmmmm*


Faktisk så er pæren med chokolade bedst... men det vil jeg ikke citeres for!

Julie & Julia

Den her må jeg se!
Trailer

Den handler om mad.
Meryl Streep er med.
Den handler om mad.

What more do you need!?





Blogudfordring - igen

Nå, så tager vi også lige denne her.. Jeg har ikke rigtigt noget bedre at smide på bloggen pt.

Jeg er i gang med at researche på dekorerede småkager. Ja, ja.. det er bare småkager, siger du. Næh, der tager du fejl! Det er en videnskab i videnskaben. En underafdeling i kagesekten. Jeg er på vej! *Muhahaha*

1. Ting som du aldrig forlader dit hjem uden:
Taske med indhold. Der er vist ingen grund til at gå dybere ned i den - den indeholder det meste og vigtigste. Meget stor pung, tandstikker, plaster, servietter og den slags livsnødvendigheder..
2. Favorit make-up mærke:
Det billige.
3. Favorit blomst:
Lilje og gamle, duftende roser.
4. Yndlingstøjbutik:
Der, hvor der er udsalg.
5. Favorit parfume:
Der er så mange, men Daisy fra Marc Jacobs er favoritten lige nu.
6. Høje hæle eller flade sko:
Høje hæle! Altså undtagen når mine tæer er ved at fryse af, så er favoritten de der grimme støvler.
7. Får du gode karakterer?
Det gjorde jeg, da jeg gik i skole - nu går jeg bare i skole.
8:Yndlingsfarver:
Rød, pink og grøn - og sort.
9. Drikker du energidrikke?
Jeg har kun gjort det få gange. Det er ikke rigtigt noget, jeg ellers bruger. Jeg vil hellere lytte til min krop, der fortæller den er træt.
10. Drikker du ofte juice?
Ja, jeg elsker især æblejuice, men drikker det kun et par gange om måneden.
11. Kan du lide at svømme?
Det er jeg ikke så vild med og slet ikke i svømmehaller. Vandet er koldt og i det hele taget minder det mig blot om engang, jeg var ved at drukne i en svømmehal. Saltvand er bedre for mig
12. Bruger du en gaffel til at spise pomfritter med:
Nej - hvor pokker spiser man pommes frites med gafler??
13. Yndlingscreme:
En af de billige, men gerne med Aloe Vera.
14. Vil du gerne giftes en dag?
Joh...det kunne da godt være, men det er ikke noget, jeg har drømt om hele mit liv.
15. Bliver du nemt sur?
Nej, men når jeg bliver sur, så er andre ikke i tvivl.
Desuden kan folk jo bare lade være med at irritere mig!? ;-)
16. Kan du godt lide at jagte spøgelser?
Jeg prøver at holde op.
17. Har du nogle forbier?
Fobier og fobier. Jeg er rimelig anal med nogle ting. F.eks. sådan noget med, hvordan jeg laver mad eller at skeen fra risene rør sovsen. Det dur altså ikke!
18. Bider du negle?
Nope.
19. Har du nogen sinde haft en nær-død oplevelse?
Jeg husker det ikke sådan - husker bare, at jeg var ved at drukne. Folk siger druknedøden er smuk. Nej! Punktum.
20. Drikker du kaffe?
Aldrig. Kaffe er afskyeligt og burde forbydes!


Jeg sender nitten videre til:
Anibas fra http://sabina-anibas.blogspot.com/
Lea fra http://www.lechrom.dk/
Annette fra http://www.annetteskager.com/

onsdag den 8. december 2010

Politisk ukorrekthed

Ja, sådan en værre én er jeg.
Jeg kan endda finde på, at spise lørdagsslik om onsdagen!

Det her var menuen i dag.
Stivelse, fedt, kød og sukker (i tomatpuréen)!
Det er en gammel "familieret", som vist nok er startet med at være svensk pølseret, men som sikkert er lavet om, fordi jeg var (er) en værre kræsenpind, så løg og kartofler blev pillet ud.



Den består af spaghetti, hvid opbagt sovs (uhh, sikke noget), Beauvais Tomatpuré (ja, det skal være dén) og pølser skåret i små stykker. Nej, det er ikke sundt, men det smager skide godt og børn elsker det.

Vi skulle have en lille veninde til den yngste på besøg, og præcis som jeg, da jeg var lille, så var pølser i tomatsovs absolut favoritten, så det blev den menu, der blev bestemt af hende.
Og jeg brokkede mig ikke.

Nå, men for lige at hjælpe jer lidt af med kvalmen - skulle I have fået det - så får I også et smukt billede af solopgangen i sneen på Orø.

mandag den 6. december 2010

GIS-kage med engel og djævel

Så er det vist igen tid til billeder - og ord.

Det har været en meget oplevelsesrig uge. På mange måder.
Jeg er stadig lidt på Orø inden i.

Vi har arbejdet med de signaler kroppen sender, og hvordan kroppen kan reagere på tilbageholdelse.
At det kan udløse/man giver sig selv hovedpine, spændinger og andre endnu værre psykosomatiske sygdomme, i stedet for at vise sig til verden. Hvad der er inden i. Lige nu og her.

Så arbejdede vi med psykodrama, som er meget fantastisk og virksomt!
Situationer tidligere i livet, som har sat sig i en - og som stadig påvirker livet i nuet.
Enten åbenlyst eller skjult. Vi har dem alle.
Dengang mor eller far (eller andre) sagde eller gjorde noget, der virkelig sårede os eller gjorde os vrede og ulykkelige. Hvor vi ikke viste og - og derfor heller ikke følte os set og hørt.

Situationen kan så genskabes ved at spille denne/disse situationer igennem som skuespil, med hjælp fra andre i gruppen som medaktører. Og i stedet for (igen) at holde al vreden og/eller sorgen tilbage (som skete dengang) så lade den komme ud og frem, og på den måde få lukket den åbne gestalt - den ufærdige situation, som stadig sidder i en.
At gøre noget andet end hvad man gjorde dengang og mærke og se, at der er andre muligheder, så at man ikke er låst i de samme reaktionsmønstre i livet, der foregår nu.
Det kan være lidt svært at forklare - men I er meget velkommen til at spørge!
Vi arbejdede også med drømme, og forskellige forsvarer - projections/retroflections/introjections.

Jeg arbejdede selv med (blandt andet) min sårbarhed og min vejrtrækning.

Kagen til GIS-International (Gestalt Institute of Scandinavia) skulle jo symbolisere noget omkring, hvad der sker inden i - og så kom englen og djævelen til mig.
Polariteterne i os alle. Den lyse og den mørke side. Det gode og det onde. Det glade og det vrede.
Og de var supersjove at lave!

Kagen bestod inden i af mud cake og limemousse - og vakte megen glæde i alle - apropos.




Hvis du på en eller anden måde har en interesse i at udvikle dig, få ryddet op i alt det gamle, der kan rode rundt i dig og/eller uddanne dig inden for dette felt, så kan jeg kun varmt anbefale GIS!

Ja, det er hårdt og svært og vredt og sørgeligt og frustrerende - OG glædeligt og varmt og kærligt.

For når man får ryddet op i det gamle og øvet sig i at vise sig for verden, så kommer glæden og kærligheden frem. Både til sig selv og andre og endda også fra andre.

Det er meget fantastisk at opleve - og det føles bare så godt!

tirsdag den 30. november 2010

Stress!

Jeg skal af sted til Orø og terappeutuddannelse lige om lidt.

Og jeg kan ikke nå, at lægge billeder af kagen op. Øv!

Jeg er først tilbage søndag - men så skal jeg nok vise den frem.

Min uge står på: body awareness, figure-ground, retroflection and unfinished business og smukke Orø i sneen. Jeg glæder mig.

Pas på jer selv - og jeres kære!

mandag den 29. november 2010

Nye støvler

Hvorfor skal de være så grimme?
Er det sådan en naturlov, at jo varmere de er, jo grimmere er de også?
Jamen, det kan da ikke passe!? Eller jo, det kan det så. Desværre!

Jeg havde valget mellem nogle meget grimme Ecco til 1.500 kroner, nogle endnu grimmere Sorel til 1.300 kroner og så de her - som var de "mindst" grimme - til 850 kroner.


Man kunne jo få nogle ret flotte stilletter for de penge! Ja, måske endda to par, hvis man var lidt heldig.
På den anden side, så er det sgu lidt for koldt med stilletter i sneen lige for tiden. 

Det er et stort skridt i min personlige udvikling, I her er vidne til! Jeg har købt grimme støvler.
Er det vitterlig dér, jeg er kommet til? Eller hedder det; Er jeg langt ude?

Og hvad bliver det næste?*Gys*!

I morgen skal jeg til Orø på næste del af uddannelsen. Og der er sikkert meget sne - og måske endda noget sol. Så kunne det jo godt være, man kunne tænke sig at gå en tur, men det dur jo ikke, når ens tæer rasler stivfrosne rundt i støvlerne efter 10 minutter.

Vær ikke for hård ved mig - jeg var tvunget ud i det..

søndag den 28. november 2010

Kanelsnegle

Jeg har aldrig bagt kanelsnegle. Det er jo noget skidt, så det måtte der straks laves om på.

De endte med, at se sådan her ud.
(Billedkvaliteten er ikke i top - det er mobilkameraet)

Dejen opførte sig lidt underligt.. Var lidt porøs, men måske var det fordi, jeg gjorde det "for godt" og brugte smør i stedet for bagemargarine?
Til gengæld så smagte de ret godt, så det var et udmærket bytte, jeg fik lavet der.
Opskriften er herfra.
Jeg lavede så dobbelt portion af fyldet.
Jeg elsker det snask! 






Vi har også spist hjemmelavet vaniljeis med granatæblesirup på. Kan virkelig anbefales!
Og Osso Buco - med ekstra grøntsager i og nogle hakkebøffer til.
Der var stadig mere tilbage, så nu er resten af sovsen røget i fryseren.
Godt med noget godt til travle - eller dovne - dage.

Så fik vi vist også lige klaret kalorieindtaget for denne her weekend...

I morgen skal der laves limemousse, som skal i den kommende kage. Så skal jeg have gjort mine sukkerfigurer færdige, fyldt mousse i og have den smurt op. Tirsdag er den færdig.

Kærestejulegave

Seeeee! Det her er vores julegave til hinanden. I stedet for at ræse land og rige rundt for at finde et eller andet, så har vi besluttet at give hinanden denne her biopejs (og en lille ting ved siden af, juleaften)
Nøj, jeg er glad for den!

Meget simpel at samle og påfylde - bioethanolen hældes bare i en åben beholder i midten. Og så er der en fin dims med, til at slukke med.
Den afgiver faktisk en del varme - åååh, jeg elsker det!

Tak, til min skatling - og tak, til mig :-D
Sådan noget jul her, kan jeg godt lide!


PS: Det er gulvet, der knirker i videoen.
Nej, gulvet knirker fordi det er gammelt - jeg er ikke fed! *Hmrf*

I får den lige igen - i mørke..


Dimsen ved siden af er til at slukke biopejsen med. Stangsmart! *Hø, hø*

torsdag den 25. november 2010

Også muko

Nøøøj, jeg er forædt.
Kæresten melder om samme tilstand.
*Bøvs*

Vel kunne jeg da ej vente, så i går gik jeg i gang med at brune og svitse og hælde i og koge.

Koen - i skiver - blev svitset i den skønne, nye stegefættergryde. Godt med løg, en (lidt) kedelig porre, hakket persille, hvidløg, timian og laurbærblade blev kastet i, sammen med næsten en hel flaske rødvin, lidt oksebouillon, en dåse flåede tomater, salt og peber og lidt sød paprika.
Så fik det hele lov at koge en times tid og så på køl natten over.

I dag tog jeg den kedelige porre op, lod det hele koge en time mere, og tilsatte så en masse friske porrer, gulerødder og pastinakker.
Så fik det lov at koge en time igen - sådan cirka.


Så fik det 1/4 piskefløde, noget jævning, lidt kulør, lidt chili og noget mere paprika og en teskefuld sukker.
Sammen med god kartoffelmos (læs = med fløde, mælk og smør!) endte det med at se sådan her ud. 


Jeg vil godt advare her! Sovsen er fuldstændig fantastisk - og det er ikke muligt kun at spise lidt af den!

Velbekomme - hvis I skulle få lyst til vintersimremad i denne tid med sne og kulde.
Eller bare lidt ondt i maven. Det kan man jo godt trænge til ind imellem.

Nu vil jeg sukkernørde lidt til den kommende kage..

Skeer og sygdom

Jeg er ikke syg. Heldigvis!
Men jeg læste denne ske-teori på Newyorkerbyheart og den fortjener at blive givet videre - og videre - og videre, rundt om i verden.

Har du en blog, så giv den også gerne videre hos dig. (Du er velkommen til at kopiere herfra)
Jeg tror, den kan give en større forståelse for mennesker med kroniske sygdomme - især de sygdomme, man måske ikke lige umiddelbart kan se.
Oprindelig kilde



De er ude at spise sammen og under middagen tager vores hovedperson, Christine, sin medicin. Veninden kigger på hende og ud af det blå spørger hun: “Hvordan føles det at have Lupus og være syg?”
Christine undrer sig lidt, for veninden HAR set hende tage medicin før. Hun har set hende være nede. Græde af smerter. Være træt. Melde afbud til aftaler. Være med til samtaler hos lægen. Osv osv osv. Så hvad mere er der at vide?
Christine mumler noget om piller, undersøgelser osv, men veninden bliver ved: “hvordan FØLES det – ikke fysisk og sådant, men hvordan føles det for DIG at være syg”. Så Christine kigger sig lidt omkring og ved ikke helt hvad hun skal svare. For efter års venskab kender veninden jo udmærket til den MEDICINSKE betegnelse for lupus. Men det er ikke det, hun vil vide noget om.

Christine kigger sig lidt rundt på bordet for at få hjælp til at svare på spørgsmålet, for hvordan kan man svare på et spørgsmål, som man reelt ikke selv kan svare på? Hvordan forklarer man en anden person om hele dagens aktiviteter og konsekvenser og de følelser som der kommer ud af dem? Ting som er normale kan i sygdomssituationer være som at bestige bjerge. I stedet for at give op dér og sige: “Tja, det ved jeg faktisk ikke”, fødes i det øjeblik “ske-teorien”.

Christine samler samtlige skeer omkring sig i hænderne, og giver dem til veninden. “Værsgo, du har Lupus”. Og så forklarer Christine at forskellen mellem at være syg og rask er det at skulle træffe valg eller hele tiden være sig bevidst om ting, mens den raske person ikke tænker så meget over dagens valg.
Den raske person lever sin daglige “luksus” uden at træffe valg for hver enkelt detalje – og det er en gave som de fleste tager for givet. De fleste mennesker har en dag foran sig med masser af muligheder, når de står op. Og de har energi til at gøre lige præcist hvad de har lyst til i lige præcist det øjeblik tanken kommer til dem.
Skeerne i venindens hænder skal illustrere dagens handlinger. Hun skal holde dem således at Christine kan tage dem fra hende igen, fordi de fleste af os der rammes af sygdom oplever et “tab” af et liv de engang kendte. Så hvis Christine har kontrollen med at tage skeerne fra veninden, vil veninden vide hvordan det føles når noget andet, i dette tilfælde Lupus, har kontrollen over én.

Veninden forstår ikke helt hvad det går ud på. Det er sikkert bare et sjovt indslag af de mange, som de altid har, når de er sammen. Men Christine er meget alvorlig og beder veninden om at tælle skeerne. Hver ske skal illustrere en handling. Og alle skeerne illustrerer dagens energi-niveau. “Jamen jeg skal da bruge flere skeer – her er kun 12? “Nej, dét der er hvad du får!”, hvorefter veninden ser lidt skuffet ud, og så ved Christine at hun har fat i noget af det rigtige. “Vær bevidst om hvor mange skeer du har, og tab ikke nogen af dem – husk på at du har Lupus”.
Så bliver veninden bedt om at opremse alle de ting som hun foretager sig gennem dagen. De sjove ting kommer på bordet. Forfra! Husk på at hver ting koster en ske! Den første opgave bliver lavet om til “jeg gør mig klar til at gå på arbejde”, hvorefter Christine flår en ske ud af hånden på veninden. “NEJ! Du kæmper for at få dine øjne op og indser at du allerede er sen på den – du sov ikke særlig godt sidste nat. Du kravler nærmest ud af sengen, og tvinger dig til at spise morgenmad, for hvis du ikke får morgenmad kan du ikke tage din medicin. Og hvis du ikke tager din medicin kan du ligeså godt lægge resten af dagens skeer fra dig, og imorgens med!” Christine tager altså skeen, og det går op for veninden at hun ikke engang har fået tøj på endnu! At gå i bad koster en ske. At komme i tøjet endnu en ske, hvorefter Christine forklarer at det ikke altid er ligetil at komme i tøjet. Måske gør fingrene så ondt den morgen at det at bruge noget med knapper er udelukket. Måske skal udslet på armene skjules af lange trøjer. Måske skal der gøres ekstra ud af håret fordi det falder af. Og så er der hurtigt gået 2 timer. Og et par skeer.

Allerede før veninden kommer på arbejde er der røget 6 skeer. Christine forklarer hende derfor at nu skal hun nøje overveje hvordan resten af dagen skal gå. For der er kun 6 skeer. Og når de 6 skeer er brugt, er der ikke mere energi tilbage. Nogle gange kan man “låne” af imorgens skeer, men så skal man huske på at man har de skeer færre. Samtidig vil man hele tiden skulle have i baghovedet om imorgen bliver dagen hvor man vågner op forkølet, eller med en anden infektion, hvor leddene går i selvsving eller hvad kroppen nu kan finde på at præsentere én for. Det kan man ALDRIG spå om. Så det er en god ide at passe godt på skeerne.

Veninderne gennemgår resten af dagen og veninden finder ud af at det at springe frokost over kan koste en ske, at stå op hjem i bussen kan koste en ske, at sidde for længe ved computeren kan koste en ske. Christine tvinger sin veninde til at tænke anderledes over tingene, for det gælder om ikke at løbe for mange ærinder – der er jo også en middag til aften, der skal spises. De snakker videre om dagens begivenheder, som de forestiller sig til, og så er veninden sulten. “Ok”, siger Christine, “men du har kun 1 ske tilbage. Hvis du laver mad, har du ikke energi nok til at vaske gryderne op efter dig. Og hvis du tager ud på restaurant kan du være så træt at det ikke er sikkert for dig at køre hjem”. Christine forklarer også at på det tidspunkt er hun sikkert også så træt at hun ikke ORKER at lave mad.

Veninden beslutter sig for suppe – det er trods alt ikke vanskeligt. Igen pointerer Christine at hun kun har én ske tilbage – og hvad skal den bruges på? Ud at lave noget sjovt – mødes med veninder på cafe, gøre rent, vaske tøj… men du kan ikke gøre det hele. Du bliver nødt til at prioritere. Og nu forstår veninden hvordan det er for Christine, og hun sidder med tårer i øjnene og siger: “Christine, hvordan kan du gøre det? Hvordan kan du gøre det her hver evig eneste dag?” Christine forklarer at nogle dage er værre end andre dage, nogle dage har hun flere skeer end andre. Men hun ved at hun kan aldrig få det til at gå væk, hun kan aldrig glemme det, og hun er tvunget til altid at tænke over det.

Roligt tager Christine en ske op af lommen og giver den til veninden mens hun siger: ” Jeg har lært at leve mit liv med en ekstra ske i lommen, du er nødt til at være forberedt”. Og Christine fortsætter: “Det er hårdt og den hårdeste ting jeg skal lære er at geare ned. Selv den dag idag kæmper jeg mod det. Jeg hader at føle mig udenfor, hader at måtte vælge at blive hjemme eller undlade at lave ting som jeg gerne ville lave”. Alt hvad der er let for andre vil for en med diagnosen være 100 jobs i ét. Man skal holde øje med hvordan vejret er, holde sig varm, sætte en strategi som om man var på vej i krig. Og her er forskellen ml. syg og rask. Der skal planlægges ned til mindste detalje. “Det er den smukke mulighed bare at kunne GØRE uden at TÆNKE. Jeg savner den frihed. Jeg savner det ikke at skulle tælle skeer”, siger Christine.

Da de går ud fra restauranten og giver hinanden et knus siger Christine mens hun holder den ene ske i hånden: “Det er ok. Jeg betragter det egentlig som en form for velsignelse, fordi jeg er tvunget til at tænke over alt jeg foretager mig. Er du klar over, hvor mange skeer der går til spilde blandt mennesker? Jeg har ikke plads til spildt tid eller en tabt ske, og jeg har valgt at bruge min ske sammen med dig!”

Blogudfordring

Jeg har fået en blogudfordring af Kageteenageren og det er da meget sjovt.

4 madprogrammer, som jeg ser af og til:
Jeg ser ALLE de madprogrammer, som jeg overhovedet kan komme i nærheden af!
Spise med Price
Det søde liv
Jamie Oliver
Nak & Æd

4 ting, jeg har spist i dag:
En Fucking Flink bolle er hvad, det er blevet til i dag, men dagen er jo heller ikke så
gammel endnu.

4 ting, jeg ønsker mig:
En biopejs
Kagedekorationsbøger
Nyt job
Verdensfred (med bacon?)

4 smage, jeg længes efter:
Friske, danske jordbær
Hummersuppe
Stærk karrypastasovs
Hvidløgsbrød

4 smage, jeg afskyr:
Champignoner!
Peberrod
Sennepssovs
Sylte (tror jeg.. Har aldrig smagt det - og kommer nok heller ikke til det)

Jeg giver udfordringen videre til:
Kageprinsessen
Leas Kager
Min kage


onsdag den 24. november 2010

Man må aldrig gå ned på udstyr!

Så jeg har været til lagersalg hos Le Creuset og forelskede mig i det meste, men igen var jeg stærk og styrede mig. Hvor er min medalje?

Så skyndte jeg mig ned for at handle ind til gode ting, der kunne kommes i den store gryde - sådan noget lækker, varm vintersimremad - for så at blive mindet om, at kæresten først kommer sent hjem i dag.
Nu skal jeg vente helt til i morgen med at lave det.
Eller måske kan jeg ikke det og må tyvstarte i aften..
Det der med at vente, er heller ikke noget, jeg er så stor fan af.

Se lige, alt det lækre, jeg fik med hjem!

2 liters hjertegryde,
7 liters stegefættergryde (låg følger snart),
4,4 liters skål og en dejskraber.


Der kan da kun komme skøn mad ud af så lækkert køkkengrej!?

I morgen er det hjemmedag, for jeg venter en meget særlig levering.
Vores kærestejulegave for i år.
Så i morgen skal der steges og braseres og simres og duftes og hygges med udstyr og ingredienser.

På en skala fra 1-10, hvor meget tror du så, jeg glæder mig? :-D

Adventskrans

Nå, men det er jo sådan med jul (og så mange andre ting) at de kommer - enten man vil det eller ej, så jeg kunne jo lige så godt gå i gang...men jeg indrømmer IKKE, at jeg hyggede mig!

Lige om lidt er det jo 1. søndag i advent, og det sidste hjemmeboende barn behøver vel heller ikke flere traumer end allerhøjst nødvendigt.


I år skulle den så være sølv og natur.
Det gik sgu da okay.


Her er de to foregående år.


Hvis du ikke allerede har en limpistol, så skynd dig at købe en! Man er faktisk ikke sådan en rigtig kvinde, før man har en limpistol. Man ved jo aldrig, hvad der kommer og overfalder en, som så lige kan limes op på væggen eller i en juledesperation. Sådan!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...